Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) skærer nu igennem i debatten om, at Danmark er på vej til at lave for hastige og hårde regler om ekstra kapital i storbankerne.
Det skete på en høring denne eftermiddag på Christiansborg.
Foran et hav af finanssektorens topfigurer forsvarede ministeren, at SRSF-regeringen vil have det nye såkaldte SIFI-regelsæt, der strammer kapitalkravene til de seks største spillere i den finansielle sektor, gennem maskineriet så hurtigt som muligt.
Også selv om det møder kritik for at være hovedløst at være blandt de allerførste EU-lande, der indfører nye regler.
Preller af på Vilhelmsen
Kun Storbritannien og Sverige har luftet deres konkrete planer indtil videre, og finanssektoren forventer, at de andre EU-lande vil indføre mildere regler. Vent dog på Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien, lyder opfordringen.
Men det preller af på ministeren.
"Ser vi på de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, og som vi har mest til fælles med, så er de gået i gang med at indføre SIFI-regulering," siger Annette Vilhelmsen og nævner Sverige, Norge, Storbritannien og Schweiz. Og som noget nyt også Holland.
Danske Bank fylder 180 pct. af bnp
"Det er lande, der ligesom os har banker, der er meget store i forhold til deres lands økonomi. Og så skal man også huske på, at den tyske banksektor er anderledes end den danske. Den største tyske bank – Deutsche Bank – er relativt set langt mindre end den største danske bank. Det gør, at behovet for SIFI-regulering er mindre i Tyskland, end det er i Danmark," siger Annette Vilhelmsen.
Hun understreger, at den største danske SIFI - altså finansielt institut, der er for stort til, at staten kan lade det gå ned - fylder hele 180 pct. af det danske bnp.
"Danske Bank er faktisk den anden største bank i forhold til lokalt bnp i EU. Den største er en cypriotisk bank. Den er det ikke gået så godt for, og da Cypern ikke i tilstrækkelig grad har forebygget sådanne kriser, har det resulteret i, at den lokale økonomi er blevet voldsomt påvirket," sagde Annette Vilhelmsen til stor moro for salen.
Gratis med ekstra egenkapital
Hun tilføjer også, at de krav, som SIFI-udvalget har spillet ud med som oplæg til ny dansk lov, er mildere end i Storbritannien og på niveau med Sverige.
Og at de ekstra krav om øget egenkapital ikke koster bankerne noget, selv om branchen selv påstår det modsatte.
"Når en bank får mere egenkapital, bliver den også mere sikker. Aktionærer og kreditorer vil derfor sænke deres afkastkrav til banken. Det påvirker bankens finansieringsomkostninger i nedadgående retning. Jeg vil ikke påstå, at påvirkningen af renter og udlån er nul, men alt tyder på, at effekten, når vi lægger det hele sammen, er meget beskeden," lyder det fra Annette Vilhelmsen.
Analyse fra Nationalbanken
Hun tilføjer, at indfasningen kører helt frem til 2019, og så må det være til at håndtere for sektoren, der allerede i dag stort set lever op til de anbefalede SIFI-krav.
I følge Vilhelmsen har en analyse fra Nationalbanken vist, at hvis man hæver egenkapitalkravet med 3 procentpoint, så falder afkastkravet falder så meget, at finansieringsomkostningerne er stort set konstante. Og det svarer stort set til SIFI-udvalgets anbefaling for Danske Bank.
Skal se bredere
I øvrigt er det for snævert bare at se på bankernes omkostninger, mener ministeren.
"Man må også indregne de positive effekter af, at banksystemet bliver mere sikkert, og at risikoen for finansielle kriser dermed mindskes. Det er ikke en ligegyldig pointe, da omkostningerne ved finansielle kriser er meget store for samfundet," siger Annette Vilhelmsen.
Hun mener ikke, at SIFI-reguleringen kommer til at koste job og vækst i Danmark, selv om udlånet kan gå ned.
Det skete på en høring denne eftermiddag på Christiansborg.
Foran et hav af finanssektorens topfigurer forsvarede ministeren, at SRSF-regeringen vil have det nye såkaldte SIFI-regelsæt, der strammer kapitalkravene til de seks største spillere i den finansielle sektor, gennem maskineriet så hurtigt som muligt.
Også selv om det møder kritik for at være hovedløst at være blandt de allerførste EU-lande, der indfører nye regler.
Preller af på Vilhelmsen
Kun Storbritannien og Sverige har luftet deres konkrete planer indtil videre, og finanssektoren forventer, at de andre EU-lande vil indføre mildere regler. Vent dog på Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien, lyder opfordringen.
Men det preller af på ministeren.
"Ser vi på de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, og som vi har mest til fælles med, så er de gået i gang med at indføre SIFI-regulering," siger Annette Vilhelmsen og nævner Sverige, Norge, Storbritannien og Schweiz. Og som noget nyt også Holland.
Danske Bank fylder 180 pct. af bnp
"Det er lande, der ligesom os har banker, der er meget store i forhold til deres lands økonomi. Og så skal man også huske på, at den tyske banksektor er anderledes end den danske. Den største tyske bank – Deutsche Bank – er relativt set langt mindre end den største danske bank. Det gør, at behovet for SIFI-regulering er mindre i Tyskland, end det er i Danmark," siger Annette Vilhelmsen.
Hun understreger, at den største danske SIFI - altså finansielt institut, der er for stort til, at staten kan lade det gå ned - fylder hele 180 pct. af det danske bnp.
"Danske Bank er faktisk den anden største bank i forhold til lokalt bnp i EU. Den største er en cypriotisk bank. Den er det ikke gået så godt for, og da Cypern ikke i tilstrækkelig grad har forebygget sådanne kriser, har det resulteret i, at den lokale økonomi er blevet voldsomt påvirket," sagde Annette Vilhelmsen til stor moro for salen.
Gratis med ekstra egenkapital
Hun tilføjer også, at de krav, som SIFI-udvalget har spillet ud med som oplæg til ny dansk lov, er mildere end i Storbritannien og på niveau med Sverige.
Og at de ekstra krav om øget egenkapital ikke koster bankerne noget, selv om branchen selv påstår det modsatte.
"Når en bank får mere egenkapital, bliver den også mere sikker. Aktionærer og kreditorer vil derfor sænke deres afkastkrav til banken. Det påvirker bankens finansieringsomkostninger i nedadgående retning. Jeg vil ikke påstå, at påvirkningen af renter og udlån er nul, men alt tyder på, at effekten, når vi lægger det hele sammen, er meget beskeden," lyder det fra Annette Vilhelmsen.
Analyse fra Nationalbanken
Hun tilføjer, at indfasningen kører helt frem til 2019, og så må det være til at håndtere for sektoren, der allerede i dag stort set lever op til de anbefalede SIFI-krav.
I følge Vilhelmsen har en analyse fra Nationalbanken vist, at hvis man hæver egenkapitalkravet med 3 procentpoint, så falder afkastkravet falder så meget, at finansieringsomkostningerne er stort set konstante. Og det svarer stort set til SIFI-udvalgets anbefaling for Danske Bank.
Skal se bredere
I øvrigt er det for snævert bare at se på bankernes omkostninger, mener ministeren.
"Man må også indregne de positive effekter af, at banksystemet bliver mere sikkert, og at risikoen for finansielle kriser dermed mindskes. Det er ikke en ligegyldig pointe, da omkostningerne ved finansielle kriser er meget store for samfundet," siger Annette Vilhelmsen.
Hun mener ikke, at SIFI-reguleringen kommer til at koste job og vækst i Danmark, selv om udlånet kan gå ned.
