Milliarderne strømmer ind i de danske investeringsforeninger, og noget tyder på, at negative indlånsrenter er den største årsag til, at danskerne i højere grad investerer deres penge. Sådan lyder forklaringen fra investeringsforeningerne.
mia. kr. er strømmet til de danske investeringsforeninger i 2020
I alt er der blevet investeret nye penge i danske fonde for 41 mia. kr. i årets første ni måneder, viser tal fra brancheforeningen Investering Danmark. Det er rekordhøjt.
“Det historiske store flow til investeringsforeningerne skyldes, at der er nogen, der ikke kan holde ud at se på, at det koster penge at have penge i banken,” siger Lars Bo Bertram, adm. direktør i Bankinvest, der har oplevet en tilstrømning på knap 8 mia. kr. i år.
Bankinvest er ejet af 38 banker, hvoraf Ringkjøbing Landbobank og Spar Nord er de største aktionærer.
“Jeg tror helt klart, at stigningen kan tilskrives det lave renteniveau
Niels Skovvart, afdelingsdirektør, Sydinvest
Nogenlunde sådan lyder det også fra Sydinvest, der i år har set 4,5 mia. kr. strømme ind:
“Jeg tror helt klart, at stigningen kan tilskrives det lave renteniveau, og det er nok, fordi man har overskudslikviditet, man ikke vil have stående til negativ rente,” siger Niels Skovvart, afdelingsdirektør med ansvar for markedsudvikling, investeringsstrategier og porteføljeforvaltning.
Det var i sommeren 2019, at Jyske Bank som den første introducerede sine privatkunder for en negativ rente på deres indlån. Dengang lød grænsen på 7,5 mio. kr., før man skulle betale for at have sine penge i banken. Nu er Jyske Bank og Sydbank de danske storbanker med den laveste grænse på 250.000 kr.
Hos Jyske Invest, hvortil der er strømmet 1 mia. kr., kan de mærke, at investeringslysten er steget. Også antallet af investorer er steget. Det fortæller senior director Finn Beck og tilføjer, at de negative renter også er årsag til, at flere vælger at investere hos dem.
“I den finansielle sektor med negative renter, så vælger også almindelige private investorer at flytte deres penge hen, hvor de mener, de kan give et fornuftigt afkast,” siger han og fortsætter:
“I og med oplevelsesindustrien har trænge kår, og at man ikke rejser, hvis man så ikke formår at få kanaliseret sit forbrug op på andre forbrugsgoder, så sparer man op til senere forbrug, og så er det et spørgsmål om at beskytte sine penge bedst muligt.”
Foruden de negative renter, mener man hos Nordea Invest, at stigningen i investeringslystne danskere også skyldes, at danske investeringsfonde klarer sig godt, hvilket har givet investorerne flere penge mellem hænderne.
“Går man tilbage og ser på det danske marked i 2019, var der mange, der klarede sig godt, og stort set alle vores afdelinger i Nordea Invest havde rigtig høje afkast. Det gør, at investorerne får noget likviditet mellem hænderne, fordi mange investeringsforeninger betaler udbytter til investorerne, som giver mulighed for at reinvestere,” siger chef for Nordea Invest, Rasmus Eske Bruun.
Siden det negative renteniveau blev en realitet, er det blevet dyrere at være bank, fordi bankerne skal betale for deres indlånsoverskud i Nationalbanken. Derfor er det en gevinst for bankerne, hvis kunderne investerer deres penge frem for at have dem stående i banken, ligesom bankerne tager et gebyr for at sende deres kunder til investeringsforeningerne.
Ifølge bankekspert og seniorrådgiver fra Aalborg Universitet, Lars Krull, er det derfor afgørende, at bankkunderne får den rigtige vejledning, når, eller hvis, de ønsker at investere:
“Det er en god ting, at folk investerer, hvis de gerne vil have afkast, og når man går i banken, bliver man ofte opfordret til at bruge de her fonde. Det ser jeg intet galt i, hvis bare rådgivningen er tilpasset den enkelte kunde.”
