SRSF-regeringen handler i strid med det brede forlig om bankpakke IV, som regeringspartierne selv er med i, hvis erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) vil have vedtaget nye skrappe krav til bankerne i efteråret.
Det afslører de præcise formuleringer i bankpakke IV, der blev vedtaget i august 2011.
De Konservative skabte ellers massiv tumult på Christiansborg fredag, da erhvervsordfører Brian Mikkelsen (K) sagde til Børsen Finans, at K vil nedlægge veto mod, at Danmark går forrest i EU med de nye såkaldte SIFI-regler.
De andre skal først
SIFI-reglerne strammer kapitalkravene til de banker og institutter, der er for store til, at staten kan lade dem gå ned.
De Konservative kræver, at mindst halvdelen af de andre EU-lande har deres krav på plads, før vi kan sætte procenter på de nye kapitalbuffere i Danmark. Og det vil formentlig tage årevis.
Amatøragtig gambling
Det fik Socialdemokraterne til at rase og kalde Mikkelsens melding for "amatøragtige" og en "gambling med dansk økonomi".
Også Annette Vilhelmsen vurderede overfor Børsen Finans, at K's vetotrussel var helt utidig.
"Brian Mikkelsen var selv minister på det tidspunkt, så jeg forstår slet ikke, at de Konservative nu melder så negativt ud. Vi har indledt forhandlinger i den finansielle forligskreds, og jeg synes, at vi skal fortsætte forhandlingerne her som planlagt, uden at vi maler os op i nogen hjørner," skrev ministeren til Børsen Finans i en email.
Forligstekst er klar
Men i forliget om bankpakke IV står der:
"...kravene fastsættes på basis af kommende EU-regulering for SIFI’er og under hensyntagen til, at der er en lige konkurrence mellem SIFI’er og andre kreditinstitutter i Danmark og rimelige konkurrencevilkår sammenlignet med SIFI’er i andre EU-lande."
Med andre ord skal de danske politikere have noget at sammenligne med i de andre EU-lande, før de fastsætter de danske krav for de seks banker og realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige. Og foreløbig har kun Sverige og Storbritannien meldt SIFI-forslag ud blandt EU-landene.
Vurderingen er, at mange lande vil vente med at indføre SIFI-regler til efter EU's nye stress-test af bankerne, der foreløbig er udskudt til 2014.
Forsker anbefaler at vente
Den finansielle sektor støtter kraftigt, at det tjener Danmark bedst at vente på et mønster i de andre lande.
Og Lars Krull, der forsker i den finansielle sektor ved Aalborg Universitet, er enig.
"Vi kan sagtens identificere, hvem der er vigtige. Og det har vi gjort. Men at fastsætte krav nu, som kan forvride konkurrencen senere, det kan vi simpelthen ikke. Jeg håber ikke, at man går ud for hurtigt, for bastant og for endeligt," siger Lars Krull til Børsen Finans.
Kendt for godt tilsyn
Han understreger, at han er stor tilhænger af nye SIFI-regler, og at det er vigtigt med bred enighed på Christiansborg.
"Det er uheldigt, hvis der bliver truet med veto'er omkring kapitallovgivning. Der skal være enighed. Men på den anden side skal Danmark ikke have strammere SIFI-krav end andre. Vi skal have den bløde mellemvare. Det kan vi tillade os, fordi vi er kendt for at have et godt finans tilsyn, der har været ude i god tid i forhold til mange af de andre lande," siger Lars Krull.
Det afslører de præcise formuleringer i bankpakke IV, der blev vedtaget i august 2011.
De Konservative skabte ellers massiv tumult på Christiansborg fredag, da erhvervsordfører Brian Mikkelsen (K) sagde til Børsen Finans, at K vil nedlægge veto mod, at Danmark går forrest i EU med de nye såkaldte SIFI-regler.
De andre skal først
SIFI-reglerne strammer kapitalkravene til de banker og institutter, der er for store til, at staten kan lade dem gå ned.
De Konservative kræver, at mindst halvdelen af de andre EU-lande har deres krav på plads, før vi kan sætte procenter på de nye kapitalbuffere i Danmark. Og det vil formentlig tage årevis.
Amatøragtig gambling
Det fik Socialdemokraterne til at rase og kalde Mikkelsens melding for "amatøragtige" og en "gambling med dansk økonomi".
Også Annette Vilhelmsen vurderede overfor Børsen Finans, at K's vetotrussel var helt utidig.
"Brian Mikkelsen var selv minister på det tidspunkt, så jeg forstår slet ikke, at de Konservative nu melder så negativt ud. Vi har indledt forhandlinger i den finansielle forligskreds, og jeg synes, at vi skal fortsætte forhandlingerne her som planlagt, uden at vi maler os op i nogen hjørner," skrev ministeren til Børsen Finans i en email.
Forligstekst er klar
Men i forliget om bankpakke IV står der:
"...kravene fastsættes på basis af kommende EU-regulering for SIFI’er og under hensyntagen til, at der er en lige konkurrence mellem SIFI’er og andre kreditinstitutter i Danmark og rimelige konkurrencevilkår sammenlignet med SIFI’er i andre EU-lande."
Med andre ord skal de danske politikere have noget at sammenligne med i de andre EU-lande, før de fastsætter de danske krav for de seks banker og realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige. Og foreløbig har kun Sverige og Storbritannien meldt SIFI-forslag ud blandt EU-landene.
Vurderingen er, at mange lande vil vente med at indføre SIFI-regler til efter EU's nye stress-test af bankerne, der foreløbig er udskudt til 2014.
Forsker anbefaler at vente
Den finansielle sektor støtter kraftigt, at det tjener Danmark bedst at vente på et mønster i de andre lande.
Og Lars Krull, der forsker i den finansielle sektor ved Aalborg Universitet, er enig.
"Vi kan sagtens identificere, hvem der er vigtige. Og det har vi gjort. Men at fastsætte krav nu, som kan forvride konkurrencen senere, det kan vi simpelthen ikke. Jeg håber ikke, at man går ud for hurtigt, for bastant og for endeligt," siger Lars Krull til Børsen Finans.
Kendt for godt tilsyn
Han understreger, at han er stor tilhænger af nye SIFI-regler, og at det er vigtigt med bred enighed på Christiansborg.
"Det er uheldigt, hvis der bliver truet med veto'er omkring kapitallovgivning. Der skal være enighed. Men på den anden side skal Danmark ikke have strammere SIFI-krav end andre. Vi skal have den bløde mellemvare. Det kan vi tillade os, fordi vi er kendt for at have et godt finans tilsyn, der har været ude i god tid i forhold til mange af de andre lande," siger Lars Krull.
