Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, klapper i hænderne, efter at De Konservative nu sætter hælene i overfor SRSF-regeringen.
De Konservative nedlægger som forligsparti veto mod en lynindførsel af strammere kapitalkrav til banker, der er for store til at gå ned - de såkaldte SIFI-krav - og det er klogt, vurderer Finansrådet.
Frygter skarpere regler
”Vi har tidligere givet udtryk for, at vi er bekymret for, at Danmark går foran. Vi frygter, at man i Danmark indfører regler, der er skarpere, end hvad resten af Europa indfører. Vi ser gerne, at man får lidt mere fælles fodslag på det her område, så der sker en harmoniseret indførelse af reglerne,” lyder det Klaus Willerslev-Olsen, vicedirektør i Finansrådet.
Han tror ikke på, at bankerne kommer til at lide under, at Danmark ikke længere er first-movers, når det gælder SIFI-reglerne.
Billigere funding er usikker
”Set fra bankernes side er der omkostninger forbundet med indførelsen af SIFI-reglerne, da de skal have mere likviditet og kapital, men fordelene kan være, at man får billigere funding, fordi de internationale kapitalmarkeder og rating-selskaberne anerkender, at der er større systemisk støtte til bankerne. Men vi ved ikke så meget om det endnu,” lyder det fra Klaus Willerslev-Olsen.
Ratiingbureauet Moody's har ud fra den såkaldte SIFI-rapport, som erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) skal bruge som skelet i den kommende lovgivning, vurderet, at de ikke vil give de danske banker bedre kreditvurdering.