Politikerne er fast besluttet på at gøre en indsats for klimaet. Og de har befolkningen bag sig. I hvert fald i princippet.
For praksis viser, at danskerne gerne taler pænt om en styrket indsats for klimaet. Men når det kommer til den relativt store forskel, som boligejere kan gøre, så ligger det straks mere tungt.
For mens boligejerne lystigt bruger formuer, besvær og tid på nye samtalekøkkener og badeværelser, så ligger det betydeligt mere tungt, når det handler om at udskifte oliefyret, installere energivenlige vinduer eller efterisolere. Det på trods af, at en energirenovering viser sig direkte i husholdningsregnskabet i form af lavere energiudgifter.
Det bør bestemt roses, at banker og realkreditudlånere, herunder Arbejdernes Landsbank, Danske Bank og snart Nykredit, vil gøre en aktiv indsats for at støtte energirenoveringer gennem særligt attraktive lån.
Men meget tyder på, at det ikke er finansieringen, der er det største problem. Det virker absurd, at Arbejdernes Landsbank dårligt nok kan afsætte et lån, der er fuldstændigt gratis for kunderne. Og det peger på, at det ikke er finansieringen, der er det største problem i forhold til klimaforbedringer af de danske boliger.
Det er nemt at argumentere for, at problemet med klimarenoveringer er, at de er besværlige. Men det er det også at få et nyt køkken eller badeværelse.
En nærmere forklaring er nok, at en klimarenovering ikke er en forbedring, man umiddelbart kan se, og at der fortsat ikke er overbevisende tal for, at man får investeringen igen ved salg.
Hertil kommer, at en meningsmåling fra lobbyorganisationen Finans Danmark viser, at danskerne ganske enkelt tror, at deres bolig er mere energirigtig, end den rent faktisk er. Og hvis man ikke engang ved, at ens bolig er med til at belaste klimaet unødigt, så er det nok så som så med lysten til at gøre noget.
Det er synd. For klimarenoveringer af den danske boligmasse kan virkelig gøre en forskel for Danmarks CO2-aftryk. Og bankerne er parate til at hjælpe med regningen.
