De hårdt prøvede investorer i Nets vil være meget imødekommende over for et kommende bud på deres aktier, hvis der er en præmie i forhold til den nuværende kurs på 157,40 kr., som er alle tiders højeste.
Det fortæller dankort-ejeren efter en artikel i Financial Times fredag, der peger på, at den amerikanske kapitalfond Helmann & Friedmann, ligger forrest i kapløbet – foran kapitalfonden Permira - på at give et bud.
De to kapitalfonde – og måske flere – har i flere uger kørt en intern budproces om at byde på Nets.
Stærk spekulation i bud i næste uge
Flere tunge aktører med tæt kendskab til køb og salg af virksomheder, spekulerer stærkt i, at buddet allerede rammer fondsbørsen i næste uge. Der spekuleres i, at et bud til Nets-aktionærerne minimum bliver på 180 kr. med mulighed for et bud op til 200 kr.
Nets blev børsnoteret den 23. september sidste år og har i langt størstedelen af tiden handlet under noteringskursen på 150 kr. pr. aktie.
"Vi tror på, at der kommer et bud på Nets i næste uge. Derfor har vi valgt at holde fast i vores aktier, da vi er overbeviste om, at buddet bliver højere end den nuværende kurs på Nets," siger Niels Andersen, der er seniorporteføljemanager i Bankinvest.
Han henviser også til, at Nets i forbindelse med halvårsregnskabet tog en engangshensættelse på 50 mio. kr., hvoraf størstedelen går til at håndtere interessen for Nets.
Småsparerer er spændte
Et bud på 200 kr. betegnes som et "knock out"-bud eller et bud, der bliver svært at overtrumfe.
Kommer der bud i den størrelsesorden, vil alle aktionærer vinde. Det vil i givet fald være en præmie i forhold til de aktionærer, der har købt sig senest ind i aktien til kurs 157,40, og en endnu større gevinst til de aktionærer der købte Nets aktier for 105,90 kr. den 15. marts i år.
Da rygterne kom frem om interessen for Nets i begyndelsen af juli, handledes aktien lige under kurs 130, så et bud på 180 kr. vil være en præmie lige under 40 pct.
Hvis der kommer et bud på Nets på ikke under 180 kr. vil det så være noget, du vil anbefale dine aktionærer?
"Hvis det er den kurs, som aktionærerne bliver tilbudt, vil det være ret interessant," fortæller Leonhard Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening, og fortsætter:
"Vi skal have fakta på bordet, men hvis det bliver i den størrelsesorden, så er det klart noget, man skal kigge seriøst på."
Exit vil lette folk
Billedet af virkeligheden omkring Nets, både betalingsindustrien og Nets-ledelsen, har afsløret nogle andre sider end den virkelighed, der kom frem i forbindelse med børsnoteringen sidste år i september, mener direktøren.
"Selskabet er noget mere eksponeret mod risici, end man umiddelbart skulle tro, da den blev solgt som en folkeaktie. Dernæst har hele sektoren for betalingsformidling gennemlevet en gevaldig globalisering på kort tid. Sådan et bud vil give investoren muligheden for at revurdere sin situation," siger Leonhard Pihl.
En af de større investorer i Danmark foretrækker at være anonym, men fortæller:
"Jeg tror, at folk vil være lettede, hvis de kommer ud af aktien."
Flere års interesse
Hellman & Friedman var allerede tungt inde i budprocessen i efteråret 2013 og frem til foråret 2014, hvor danske og norske banker solgte Nets for 17 mia. kr. til kapitalfondene Bain og Advent, samt ATP.
Børsens kilder fortæller, at kapitalfonden siden har været godt ærgerlig over, at Nets gik deres næse forbi og siden har fulgt selskabet intenst.
Financial Times skriver, at et bud fra Hellmann & Friedmann med stor sandsynlighed bliver medfinansieret af andre investorer. Det samme ventes også at være tilfældet for Permira, der er stærkt med i processen.
Konsolideringsbølge
Hele sektoren er i et kæmpe konsolideringsmode i øjeblikket. I begyndelsen af august købte den amerikanske betalingskoncern Vantiv britiske Worldpay for 75 mia. kr., og svenske Bambora blev købt af franske Ingenico for 11 mia. kr. Samtidigt købte Blackrock og CVC Capital Partners britiske Paysafe for 24 mia. kr.
Det betyder, at kapital til køb af betalingskoncerner er ved at tørre ud og lægger dermed et pres på aktionærerne i Nets, inklusive storaktionærerne Bain og Advent med 38 pct. af aktierne, på at få solgt Nets.
Hele rationalet for konsolideringen er, at den europæiske betalingsindustri søger skalafordele ved at blive større, tage omkostninger ud af forretningerne og kapitalisere på overgangen fra penge til elektroniske overførsler.
Det fortæller dankort-ejeren efter en artikel i Financial Times fredag, der peger på, at den amerikanske kapitalfond Helmann & Friedmann, ligger forrest i kapløbet – foran kapitalfonden Permira - på at give et bud.
De to kapitalfonde – og måske flere – har i flere uger kørt en intern budproces om at byde på Nets.
Stærk spekulation i bud i næste uge
Flere tunge aktører med tæt kendskab til køb og salg af virksomheder, spekulerer stærkt i, at buddet allerede rammer fondsbørsen i næste uge. Der spekuleres i, at et bud til Nets-aktionærerne minimum bliver på 180 kr. med mulighed for et bud op til 200 kr.
Nets blev børsnoteret den 23. september sidste år og har i langt størstedelen af tiden handlet under noteringskursen på 150 kr. pr. aktie.
"Vi tror på, at der kommer et bud på Nets i næste uge. Derfor har vi valgt at holde fast i vores aktier, da vi er overbeviste om, at buddet bliver højere end den nuværende kurs på Nets," siger Niels Andersen, der er seniorporteføljemanager i Bankinvest.
Han henviser også til, at Nets i forbindelse med halvårsregnskabet tog en engangshensættelse på 50 mio. kr., hvoraf størstedelen går til at håndtere interessen for Nets.
Småsparerer er spændte
Et bud på 200 kr. betegnes som et "knock out"-bud eller et bud, der bliver svært at overtrumfe.
Kommer der bud i den størrelsesorden, vil alle aktionærer vinde. Det vil i givet fald være en præmie i forhold til de aktionærer, der har købt sig senest ind i aktien til kurs 157,40, og en endnu større gevinst til de aktionærer der købte Nets aktier for 105,90 kr. den 15. marts i år.
Da rygterne kom frem om interessen for Nets i begyndelsen af juli, handledes aktien lige under kurs 130, så et bud på 180 kr. vil være en præmie lige under 40 pct.
Hvis der kommer et bud på Nets på ikke under 180 kr. vil det så være noget, du vil anbefale dine aktionærer?
"Hvis det er den kurs, som aktionærerne bliver tilbudt, vil det være ret interessant," fortæller Leonhard Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening, og fortsætter:
"Vi skal have fakta på bordet, men hvis det bliver i den størrelsesorden, så er det klart noget, man skal kigge seriøst på."
Exit vil lette folk
Billedet af virkeligheden omkring Nets, både betalingsindustrien og Nets-ledelsen, har afsløret nogle andre sider end den virkelighed, der kom frem i forbindelse med børsnoteringen sidste år i september, mener direktøren.
"Selskabet er noget mere eksponeret mod risici, end man umiddelbart skulle tro, da den blev solgt som en folkeaktie. Dernæst har hele sektoren for betalingsformidling gennemlevet en gevaldig globalisering på kort tid. Sådan et bud vil give investoren muligheden for at revurdere sin situation," siger Leonhard Pihl.
En af de større investorer i Danmark foretrækker at være anonym, men fortæller:
"Jeg tror, at folk vil være lettede, hvis de kommer ud af aktien."
Flere års interesse
Hellman & Friedman var allerede tungt inde i budprocessen i efteråret 2013 og frem til foråret 2014, hvor danske og norske banker solgte Nets for 17 mia. kr. til kapitalfondene Bain og Advent, samt ATP.
Børsens kilder fortæller, at kapitalfonden siden har været godt ærgerlig over, at Nets gik deres næse forbi og siden har fulgt selskabet intenst.
Financial Times skriver, at et bud fra Hellmann & Friedmann med stor sandsynlighed bliver medfinansieret af andre investorer. Det samme ventes også at være tilfældet for Permira, der er stærkt med i processen.
Konsolideringsbølge
Hele sektoren er i et kæmpe konsolideringsmode i øjeblikket. I begyndelsen af august købte den amerikanske betalingskoncern Vantiv britiske Worldpay for 75 mia. kr., og svenske Bambora blev købt af franske Ingenico for 11 mia. kr. Samtidigt købte Blackrock og CVC Capital Partners britiske Paysafe for 24 mia. kr.
Det betyder, at kapital til køb af betalingskoncerner er ved at tørre ud og lægger dermed et pres på aktionærerne i Nets, inklusive storaktionærerne Bain og Advent med 38 pct. af aktierne, på at få solgt Nets.
Hele rationalet for konsolideringen er, at den europæiske betalingsindustri søger skalafordele ved at blive større, tage omkostninger ud af forretningerne og kapitalisere på overgangen fra penge til elektroniske overførsler.
