ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bo Nilsson: Købsinteressen for Nets er naturlig

Nets' centrale placering som betalingsformidler i Europa gør, at det er et oplagt mål for opkøb. Det siger topchefen, Bo Nilsson, i forbindelse med et investorkonference efter halvårsregnskabet torsdag.

"Vi er en af de største på området i Europa, og interessen for os er helt naturlig, da vi er i hele betalingskæden," fortæller Bo Nilsson.

Finans
Ombejlet Nets tjener 740 mio i første halvår
Det siger han, efter Nets i juli bekræftede købsinteresse fra mulige købere. På samme tidspunkt var der store transaktioner i branchen med eksempelvis britiske Worldpay og svenske Bambora, der viste omverdenen, at de økonomiske multipler for handler i branchen er meget høje.

"Det, som er driveren (for interessen, red), er behovet for at opnå skalafordele for at opnå den mest effektive infrastruktur til at kunne køre betalinger," siger Bo Nilsson.

Størrelse til at investere

Han nævner også, at jo større man er som betalingsformidler, desto bedre mulighed har man for at investere i innovative løsninger, hvilket er alfa og omega i betalingsindustrien.

På spørgsmålet, om hvilke overvejelser ledelsen i Nets tumler med i forbindelse med interessen, siger Bo Nilsson:

"Det vigtigste for os er at finde den bedste løsning for vore aktionærer. Hvad er det bedste for Nets, og hvad er det bedste for vore kunder."

Bloomberg har tidligere skrevet, at den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman kigger på dankort-ejeren, og at Nordic Capital og Permira også kan være interesserede.

Nets har hyret investeringsbanken JP Morgan som finansiel rådgiver.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis