Kan bankernes investeringsfolk levere et bedre afkast til kunderne end det afkast, som markedet som helhed giver? Det spørgsmål har i årevis splittet finansverdenen.
På den ene side har især bankerne forsvaret deres evner – og de tilhørende gebyrer. På den anden side har især akademikere og uafhængige investeringsrådgivere kritiseret bankernes relativt ensidige sats på såkaldt aktiv forvaltning, hvor bankerne forsøger at slå markedet.
Men svaret på spørgsmålet er nu vigtigere, end det nogensinde har været. Det skyldes de ekstremt lave renter. I dag er det forventede afkast på meget sikre investeringer nemlig så lavt, at det i mange tilfælde ikke kan dække de omkostninger, som bankerne tager for at investere kundernes penge.
Det betyder, at hvis bankerne ikke leverer det merafkast, som de siger, at de kan levere, så står kunderne til at tabe penge. Da mange kunder stadig har mulighed for at sætte pengene risikofrit på en bankkonto med nul i rente, vil der være tale om usædvanlig dårlig rådgivning.
I flere store danske banker er man derfor holdt op med at sælge produkter, hvor kunderne kun står til et merafkast, hvis banken slår markedet.
Men i Danske Bank holder man fast i et produkt, Flexinvest Fri, hvor banken forventer, at de mest forsigtige kunder taber penge, hvis ikke det lykkes at slå markedet. Det er opsigtsvækkende af to årsager.
For det første har Danske Bank siden hvidvaskskandalen gjort meget for at forsøge at holde sig langt inden for de moralske og etiske streger. Det er derfor i disse år sjældent, at Danske Bank bevidst bringer sig i en situation, hvor de kan beskyldes for at lade profit gå forud for etik.
For det andet blev Danske Bank sidste år politianmeldt for netop at have solgt Flexinvest Fri til kunder, som banken forventede ville tabe penge på det.
Man siger normalt, at brændt barn skyr ilden, men her leger det med tændstikker.
