Det europæiske banktilsyn, eller EBA, har tre hovedopgaver: At udarbejde detailreguleringen for bankerne i EU; at sikre, at de nationale finanstilsyn fortolker reglerne korrekt, og hvert andet år at gennemføre en stresstest af de største banker i EU, herunder bl.a. Nordea, Danske Bank og Nykredit.
Ja og nej. EBA har mulighed for at underkende et nationalt tilsyns fortolkning af fælles EU-regler, men blander sig ikke i det daglige tilsynsarbejde. Men eksempelvis har EBA undersøgt, om det danske og det finske finanstilsyn fulgte EU-reglerne i forbindelse med Danske Banks hvidvaskskandale i Estland. Det gjorde de, afgjorde EBA.
Nej. EBA har ansvaret for bankreguleringen, mens European Securities and Market Regulation, ESMA, har ansvaret for EU-regler inden for værdipapirhandel, og European Insurance and Occupational Pensions Authority, EIOPA, har ansvaret for forsikrings- og pensionsmarkedet. Der er også et særligt fælles hvidvasktilsyn på trapperne. EBA og ESMA er placeret i Paris, og EIOPA i Frankfurt.
En bank, der ikke kan opfylde kapitalkravene i et teoretisk stressscenarie, er i praksis forpligtet til at skaffe mere kapital. I 2013-stresstesten, der blev offentliggjort i 2014, var der 24 ud af 123 banker, der ikke bestod testen. Heraf havde ti dog forbedret deres situation, inden testen blev offentliggjort. De resterende fik ni måneder til at ændre deres finansielle situation.
EBA har, som Finanstilsynet i Danmark, ikke en direkte politisk styring. Den øverste ledelse skal dog godkendes af Europa-Parlamentet.