Europas banker har et grundlæggende problem: De tjener for få penge. Det er budskabet fra formanden for det europæiske banktilsyn, EBA, José Manuel Campa.
“På længere sigt er de to største risici, vi ser, at bankerne er nødt til at tilpasse deres forretningsmodeller for at blive mere profitable, og hertil kommer, at de bliver nødt til at finde ud af, hvordan de vil integrere nye finansielle teknologier og nye produkter,” siger José Manuel Campa i et interview med Børsen.
EBA er bekymret for bankernes indtjening af den enkle grund, at bankernes overskud er det første værn mod fremtidige tab på udlånene. Selv om kravene til bankernes polstring, især i form af krav til egenkapitalens størrelse, er steget markant siden finanskrisen, så ændrer det ikke på, at et overskud før nedskrivninger er hvad tilsynsmyndighederne foretrækker.
Og selv om Europas banker ikke har haft problemer under coronapandemien, blandt andet på grund af massiv støtte til samfundsøkonomien fra centralbanker og stater, så er EBA fortsat på vagt.
Den 57-årige spanier blev 14. marts 2019 udpeget til formand for EU’s banktilsyn af Europa-Parlamentet. Han har en kandidatgrad i jura og økonomi fra universitetet i Oviedo og en ph.d.-grad i økonomi fra Harvard University. Inden formandsjobbet var han chef for regulering for den spanske storbank Santander og før det professor i finans og økonomi ved erhvervsskolen Iese. Mellem 2009 og 2011 var han økonomiminister i Spanien.
“Covid-19 og konsekvenserne af smitten har været vores hovedfokus det seneste år, og selvom der ikke har været nogle problemer for bankerne i Europa, så er der stadig en bekymring for, at det kan føre til et stigende antal nødlidende lån og en risiko for en overophedning af økonomien, hvilket kan få aktiver så som ejerboliger til at stige for kraftigt i værdi,” lyder det fra José Manuel Campa.
For at holde styr på, hvor godt Europas banker kan håndtere en markant økonomisk og/eller finansiel krise, er en af hovedopgaverne i det europæiske banktilsyn hvert andet år at gennemføre en stresstest sammen med nationale tilsyn af de største banker i Europa, herunder Nordea, Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank.
Stresstesten, der i øvrigt fremover skal ledes af den danske økonom Jacob Gyntelberg, skal måle, hvad der sker med bankernes overskud og kapitalgrundlag, hvis blandt andet arbejdsløsheden stiger markant, og værdien af aktier og ejendomme samtidig falder voldsomt.
Ifølge EBA-formanden er stresstesten både vigtig for myndighederne og for offentligheden, fordi resultaterne skal offentliggøres for den enkelte bank. Men samtidig siger han, at stresstesten er kontroversiel.
“Der har altid været nogle, der har været utilfredse med resultatet af stresstestene, og processen er besværlig og tidskrævende – ikke kun for de deltagende banker, men også for tilsynsmyndighederne. Og nogle gange er det svært at fortolke resultaterne, fordi det er svært at finde en fælles metodik og scenarier, der passer til alle,” siger han, og fortsætter:
“Sidste år så vi på processen, og vi ser på, om vi enten skal tage en bottom-up-proces med fokus på de enkelte banker, eller en top-down-tilgang, hvor vi tager et udgangspunkt i samfundskonsekvenser. Jeg tror, at balancen ligger et sted i midten, hvor vi har nogle top-down-scenarier. Men vi vil altid offentliggøre stresstestresultater for de enkelte banker.”
Samtidig siger han, at bankerne skal vente mere regulering, men ikke så meget med fokus på kapitalkrav.
“Jeg tror, at den fremtidige regulering vil afhænge af, hvilket område vi taler om. I forhold til prudentiel regulering (kapitalregulering,red.), skal vi nu implementere, hvad der allerede er besluttet, mens vi har brug for at skærpe bekæmpelsen af hvidvask og økonomisk kriminalitet. Hertil kommer, at der er brug for at fuldende EU’s bankunion og at arbejde på, hvordan vi vil regulere finansiel innovation,” siger José Mauel Campa.
