Realkredit Danmarks alternativ til det velkendte F1-lån, Flexkort, er efter knap en måned levetid kommet ganske godt fra start.
Faktisk har realkreditsektorens sidste skud på stammen været så populært blandt investorerne, at
Realkredit Danmarks i dag lancerer en ny version, og renten bliver tæt på nulpunktet - kun 0,17 pct. skal boligejerne betale.
Grunden til, at den nye version er nødvendig, skyldes at investorinteressen har sendt kursen over 100 og så er lånet ikke længere gangbart for private boligejere.
Realkredit Danmark udsteder derfor en ny Flexkort-obligationserie, hvor tilægget til investorerne halveres. På den måde bliver obligationen knap så investor-lækker, så kursen burde kunne holde sig under 100.
Fortsat lav rente
Renten på de 0,17 pct. som boligejerne skal betale frem til 1. januar, hvor lånet for første gang skal rentetilpasses, er dog stadig lækker.
Oveni skal så dog lægges udgifter til bidragssatser, som for et Flexkort-lån er 0,86 pct. hvis man har lånt op til 80 pct. af boligens værdi.
Ifølge økonom i Realkredit Danmark, Sonia Khan, er forventningen at renten på Flexkort vil være nogenlunde uændret efter den første rentefastsættelse. Til gengæld forventes renterne på de traditionelle flekslån at stige.
Lige nu hedder kontantlånsrenten på et nyt F1-lån 0,48 pct.
Optager man et lån på 1 mio. kr. her og nu, vil der derfor være 66 kr. at spare om måneden på at vælge et Flexkort-lån frem for et almindeligt F1-lån. Er man til den afdragsfrie variant, hedder forskellen 145 kr.
Efter skat vil en boligejer med et F1-lån på 1 mio. kr. optaget i dag betale 3439 kr. i månedlige ydelse efter skat. En tilsvarende boligejer, der i stedet sværger til Flexkort ville betale 3373 kr. Er lånene afdragsfrie ville ydelserne hedde henholdsvis 875 og 730 kr.
F1-lån står til rentestigning
"For de flekslån, der skal rentetilpasses pr. 1. januar, har vi en forventning om, at renten vil lande på 0,75 pct. Så der kan være rigtig meget at spare, hvis man absolut vil have den laveste rente," siger Sonia Khan.
Ifølge hendes beregninger vil en boligejer efter nytår spare 75 kr. efter skat ved at vælge Flexkort frem for det almindelige F1-lån, der får en rente på 0,75 pct. Er lånet afdragsfrit hedder prisforskellen 320 kr.
"Vi synes generelt, der er blevet taget godt imod Flexkort. I forhold til lånetilbuddene, så kan vi se, at Flexkort fylder mere og de almindelige flekslån mindre," siger Sonia Khan.
Nordea Kredit med på vognen
Flexkort blev introduceret for de danske boligkøbere 23. september. En uge efter fulgte Nordea Kredit trop og introducerede deres variant over lånet 1. oktober. Endnu har hverken BRF Kredit eller Nykredit lanceret deres variant over lånet.
Finten ved Flexkort-lånet er at renten er bundet op på den såkaldte Cita-rente, der er en referencerente som bankerne både bruger og står bag.
Længere løbetid
Renten fornyes med seks måneders mellemrum. Til gengæld har obligationen bag en længere løbetid. Som udgangspunkt skal løbetiden være tre år, men Realkredit Danmark kan vælge at lade den være helt ned til et og helt op til ti år.
For et F1-lån er der kun rentefornyelse en gang årligt, og især de udenlandske ratingbureauer har været bekymret for, hvad det vil betyde for den danske økonomi og finanssektor, hvis det bliver vanskeligt at refinansiere de hundredvis af milliarder kr. som danskerne har af flekslånsgæld og renterne derfor stiger dramatisk.
Faktisk har realkreditsektorens sidste skud på stammen været så populært blandt investorerne, at
Realkredit Danmarks i dag lancerer en ny version, og renten bliver tæt på nulpunktet - kun 0,17 pct. skal boligejerne betale.
Grunden til, at den nye version er nødvendig, skyldes at investorinteressen har sendt kursen over 100 og så er lånet ikke længere gangbart for private boligejere.
Realkredit Danmark udsteder derfor en ny Flexkort-obligationserie, hvor tilægget til investorerne halveres. På den måde bliver obligationen knap så investor-lækker, så kursen burde kunne holde sig under 100.
Fortsat lav rente
Renten på de 0,17 pct. som boligejerne skal betale frem til 1. januar, hvor lånet for første gang skal rentetilpasses, er dog stadig lækker.
Oveni skal så dog lægges udgifter til bidragssatser, som for et Flexkort-lån er 0,86 pct. hvis man har lånt op til 80 pct. af boligens værdi.
Ifølge økonom i Realkredit Danmark, Sonia Khan, er forventningen at renten på Flexkort vil være nogenlunde uændret efter den første rentefastsættelse. Til gengæld forventes renterne på de traditionelle flekslån at stige.
Lige nu hedder kontantlånsrenten på et nyt F1-lån 0,48 pct.
Optager man et lån på 1 mio. kr. her og nu, vil der derfor være 66 kr. at spare om måneden på at vælge et Flexkort-lån frem for et almindeligt F1-lån. Er man til den afdragsfrie variant, hedder forskellen 145 kr.
Efter skat vil en boligejer med et F1-lån på 1 mio. kr. optaget i dag betale 3439 kr. i månedlige ydelse efter skat. En tilsvarende boligejer, der i stedet sværger til Flexkort ville betale 3373 kr. Er lånene afdragsfrie ville ydelserne hedde henholdsvis 875 og 730 kr.
F1-lån står til rentestigning
"For de flekslån, der skal rentetilpasses pr. 1. januar, har vi en forventning om, at renten vil lande på 0,75 pct. Så der kan være rigtig meget at spare, hvis man absolut vil have den laveste rente," siger Sonia Khan.
Ifølge hendes beregninger vil en boligejer efter nytår spare 75 kr. efter skat ved at vælge Flexkort frem for det almindelige F1-lån, der får en rente på 0,75 pct. Er lånet afdragsfrit hedder prisforskellen 320 kr.
"Vi synes generelt, der er blevet taget godt imod Flexkort. I forhold til lånetilbuddene, så kan vi se, at Flexkort fylder mere og de almindelige flekslån mindre," siger Sonia Khan.
Nordea Kredit med på vognen
Flexkort blev introduceret for de danske boligkøbere 23. september. En uge efter fulgte Nordea Kredit trop og introducerede deres variant over lånet 1. oktober. Endnu har hverken BRF Kredit eller Nykredit lanceret deres variant over lånet.
Finten ved Flexkort-lånet er at renten er bundet op på den såkaldte Cita-rente, der er en referencerente som bankerne både bruger og står bag.
Længere løbetid
Renten fornyes med seks måneders mellemrum. Til gengæld har obligationen bag en længere løbetid. Som udgangspunkt skal løbetiden være tre år, men Realkredit Danmark kan vælge at lade den være helt ned til et og helt op til ti år.
For et F1-lån er der kun rentefornyelse en gang årligt, og især de udenlandske ratingbureauer har været bekymret for, hvad det vil betyde for den danske økonomi og finanssektor, hvis det bliver vanskeligt at refinansiere de hundredvis af milliarder kr. som danskerne har af flekslånsgæld og renterne derfor stiger dramatisk.
