Det koster ikke på udlån, vækst og job, når bankerne bliver tvunget til at samle ekstra milliardkapital i de kommende år, siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).
Jo, det gør det da, siger Vilhelmsens forgænger i ministerstolen, Ole Sohn (SF), der sad med ansvaret for bankreguleringen i et års tid, fra efteråret 2011 til efteråret 2012, før magtskiftet i SF.
Den åbne strid mellem de to partifæller blussede op ved en høring om bankregulering på Christiansborg i sidste uge, hvor Ole Sohn deltog i en paneldebat.
Rimeligt logisk
"Jo strammere kapitalkrav, jo færre udlånsmuligheder er der. Punktum. Det er rimeligt logisk. Men alternativet er ikke at vende tilbage til situationen i 2008, hvor der var for lempelige krav. Det gælder om at finde det rigtige leje,” siger Ole Sohn.
Dermed støtter den tidligere minister de argumenter, som de store finansielle spillere har bragt på banen. De seks såkaldte SIFI-insitutter, der er udpeget af regeringen som værende for store til, at regeringen kan lade dem gå ned, står for hele 85 pct. af al dansk udlån.
Nykredits udlån ned med 50 mia
Og de melder alle om faldende udlån, når de skal hente yderligere milliarder i polstring.
”1 pct. opad i kapitalkrav betyder 50 mia. kr. mindre i udlån i 2019 for vores vedkommende. Det er simpel matematik. De penge skal vi få et eller andet sted fra," siger Peter Engberg, topchef i Nykredit, der sammen med Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og BRFkredit er udpeget som SIFI.
Vilhelmsen er uenig
Annette Vilhelmsen (SF) argumenterede ellers på høringen for det modsatte.
"Jeg vil gætte på, at en række af de tidligere talere her i dag har argumenteret for, at højere kapitalkrav vil gøre udlån dyrere – og reducere udlånet – og dermed begrænse vækst og beskæftigelse i Danmark. Nogle har måske endda beskyldt regeringen for at udhule sin egen vækstplan via en kommende SIFI-regulering. Jeg vil godt sige meget klart allerede nu, at jeg ikke er enig i den udlægning," sagde erhvervs- og vækstministeren.
Jo, det gør det da, siger Vilhelmsens forgænger i ministerstolen, Ole Sohn (SF), der sad med ansvaret for bankreguleringen i et års tid, fra efteråret 2011 til efteråret 2012, før magtskiftet i SF.
Den åbne strid mellem de to partifæller blussede op ved en høring om bankregulering på Christiansborg i sidste uge, hvor Ole Sohn deltog i en paneldebat.
Rimeligt logisk
"Jo strammere kapitalkrav, jo færre udlånsmuligheder er der. Punktum. Det er rimeligt logisk. Men alternativet er ikke at vende tilbage til situationen i 2008, hvor der var for lempelige krav. Det gælder om at finde det rigtige leje,” siger Ole Sohn.
Dermed støtter den tidligere minister de argumenter, som de store finansielle spillere har bragt på banen. De seks såkaldte SIFI-insitutter, der er udpeget af regeringen som værende for store til, at regeringen kan lade dem gå ned, står for hele 85 pct. af al dansk udlån.
Nykredits udlån ned med 50 mia
Og de melder alle om faldende udlån, når de skal hente yderligere milliarder i polstring.
”1 pct. opad i kapitalkrav betyder 50 mia. kr. mindre i udlån i 2019 for vores vedkommende. Det er simpel matematik. De penge skal vi få et eller andet sted fra," siger Peter Engberg, topchef i Nykredit, der sammen med Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og BRFkredit er udpeget som SIFI.
Vilhelmsen er uenig
Annette Vilhelmsen (SF) argumenterede ellers på høringen for det modsatte.
"Jeg vil gætte på, at en række af de tidligere talere her i dag har argumenteret for, at højere kapitalkrav vil gøre udlån dyrere – og reducere udlånet – og dermed begrænse vækst og beskæftigelse i Danmark. Nogle har måske endda beskyldt regeringen for at udhule sin egen vækstplan via en kommende SIFI-regulering. Jeg vil godt sige meget klart allerede nu, at jeg ikke er enig i den udlægning," sagde erhvervs- og vækstministeren.
