Det er naivt at tro, at det slet ikke koster vækst og job på den korte bane, når man strammer kapitalkravene til banker og realkreditinsitutter i Danmark.
Det mener Nykredits topchef Peter Engberg, der i går var blandt hovedtalerne på en stor høring på Christiansborg.
Ved samme høring argumenterede erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) ellers for, at EU's kapitalkravsdirektiv og de kommende SIFI-regler ikke kommer til at koster arbejdspladser i Danmark.
Ikke samme mulighed for vækst
"Det er åbenbart, at der i en periode, hvor det finansielle system skal tilpasses, ikke er de samme udlånsmuligheder og dermed de samme muligheder for vækst," sagde Peter Engberg ved høringen.
Nykredit er et af de seks danske institutter, der skal samle ekstra kapitalpolstring med de kommende SIFI-regler.
Peter Engberg understreger, at toppolitikerne faktisk allerede har erkendt det.
Økonomiministre har erkendt
"Konklusionen ved et ECOFIN-møde (blandt EU's finans- og økonomiministre, red.) var, at en stigning i kapitalkravene vil på den korte bane reducere den økonomiske vækst. Det sagde ministrene, og det var de enige om," siger Peter Engberg.
Han understreger dog, at på længere sigt, når tilpasningen er slut, så vil udlånene og væksten stige igen.
Annette Vilhelmsen (SF) afviste ved høringen, at det ville koste arbejdspladser.
"Jeg vil godt sige meget klart allerede nu, at jeg ikke er enig i den udlægning," sagde Annette Vilhelmsen og argumenterede for, at det ikke koster banker og realkreditinstitutter ekstra at øge egenkapitalen.