De lidt længere flekslån - typisk med løbetider på tre eller fem år - risikerer at lide en krank skæbne.
For bliver den flekslånsredning som erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S) lancerede tidligere på ugen til virkelighed, vil det slukke lysten til at vende lånet ryggen, vurderer boligekspert og lektor ved Syddansk Universitet, Morten Skak.
"Jeg kan frygte, at F1'erne nu oplever stigende popularitet, for budskabet er blevet solgt som om det er en forsikring for både låntypen og boligejerne. Jeg kan frygte, at den bevægelse, der har været væk fra F1-erne ophører og måske endda vender den anden vej," siger han.
Lovforslaget betyder, at stiger renten på de korte lån pludselig med 5 procentpoint bliver flekslånet automatisk tryllet om til et lån med fast rente.
Argumenter svækket
Problemet med den måde som lovforslaget er blevet præsenteret på, er, at realkreditsektorens argumenter for at skubbe boligejeren væk fra F1 er blevet svækket. Og lykkedes det samtidig at få presset bidragssatserne på lånet ned - som Henrik Sass Larsen i dagens udgave af Børsen ønsker - bliver det endnu sværere at få danskerne til at opgive deres yndlingslån.
For ifølge Morten Skak er der stadig en del risiko forbundet med de korte lån.
"Vi har nok fået løst et finansielt problem nu, men det ændrer ikke ved at danskerne stadig har ustyrligt mange lån og en stor del af lånene er variable, så hvis renten stiger voldsomt - helt op mod de 5 procentpoint, så får vi altså et alvorligt smæk på privatforbruget. Nok til at det kan udløse en recession," siger boligeksperten og understreger, at opgaven med at få nedbragt rentefølsomheden er intakt.
Pisk og gulerod
Realkreditsektoren har med både pisk og gulerod forsøgt at lokke danskerne væk fra de helt korte lån. Og langt hen ad vejen er opgaven lykkes.
Tidligere på ugen kunne Nordea Kredit meddele at 10 pct. af de kunder, der normalt får refinansieret F1-lån i december, har droppet låntypen.
Ifølge Nordea Kredit er mængden af kunder, der skal have refinansieret et F1-lån ved den store auktion i december reduceret med 10 pct. I Realkredit Danmark hedder samme tal 9,3 pct. Hovedparten har valgt at skifte et F1-lån ud med et F3.
Ifølge de to realkreditinstitutter er det hovedsageligt de gode argumenter om at binde renten i længere tid kombineret med at stigende bidragssatser har gjort prisforskellen mellem F1 og F3 næsten usynlig, der er årsag trafikken.
"Man kan sikre den lave rente for en længere periode, og det tiltaler mange. Dertil kommer unægteligt realkreditinstitutternes pristiltag, der har gjort især korte flekslån dyrere - og har gjort prisforskellen mellem eksemplevis F1 og F3 mindre," hed det i en kommentar fra økonom i Realkredit Danmark, Sonia Khan, tidligere på ugen.
For bliver den flekslånsredning som erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S) lancerede tidligere på ugen til virkelighed, vil det slukke lysten til at vende lånet ryggen, vurderer boligekspert og lektor ved Syddansk Universitet, Morten Skak.
"Jeg kan frygte, at F1'erne nu oplever stigende popularitet, for budskabet er blevet solgt som om det er en forsikring for både låntypen og boligejerne. Jeg kan frygte, at den bevægelse, der har været væk fra F1-erne ophører og måske endda vender den anden vej," siger han.
Lovforslaget betyder, at stiger renten på de korte lån pludselig med 5 procentpoint bliver flekslånet automatisk tryllet om til et lån med fast rente.
Argumenter svækket
Problemet med den måde som lovforslaget er blevet præsenteret på, er, at realkreditsektorens argumenter for at skubbe boligejeren væk fra F1 er blevet svækket. Og lykkedes det samtidig at få presset bidragssatserne på lånet ned - som Henrik Sass Larsen i dagens udgave af Børsen ønsker - bliver det endnu sværere at få danskerne til at opgive deres yndlingslån.
For ifølge Morten Skak er der stadig en del risiko forbundet med de korte lån.
"Vi har nok fået løst et finansielt problem nu, men det ændrer ikke ved at danskerne stadig har ustyrligt mange lån og en stor del af lånene er variable, så hvis renten stiger voldsomt - helt op mod de 5 procentpoint, så får vi altså et alvorligt smæk på privatforbruget. Nok til at det kan udløse en recession," siger boligeksperten og understreger, at opgaven med at få nedbragt rentefølsomheden er intakt.
Pisk og gulerod
Realkreditsektoren har med både pisk og gulerod forsøgt at lokke danskerne væk fra de helt korte lån. Og langt hen ad vejen er opgaven lykkes.
Tidligere på ugen kunne Nordea Kredit meddele at 10 pct. af de kunder, der normalt får refinansieret F1-lån i december, har droppet låntypen.
Ifølge Nordea Kredit er mængden af kunder, der skal have refinansieret et F1-lån ved den store auktion i december reduceret med 10 pct. I Realkredit Danmark hedder samme tal 9,3 pct. Hovedparten har valgt at skifte et F1-lån ud med et F3.
Ifølge de to realkreditinstitutter er det hovedsageligt de gode argumenter om at binde renten i længere tid kombineret med at stigende bidragssatser har gjort prisforskellen mellem F1 og F3 næsten usynlig, der er årsag trafikken.
"Man kan sikre den lave rente for en længere periode, og det tiltaler mange. Dertil kommer unægteligt realkreditinstitutternes pristiltag, der har gjort især korte flekslån dyrere - og har gjort prisforskellen mellem eksemplevis F1 og F3 mindre," hed det i en kommentar fra økonom i Realkredit Danmark, Sonia Khan, tidligere på ugen.
