Udover en spænding om, hvad der mon ville befinde sig under juletræet dette år, havde de første dage af december for få år tilbage en helt anden spænding over sig. For hvad ville renten på boliglånet mon hedde pr. 1. januar?
For stort set alle boligejere med et flekslån blev det spørgsmål afgjort i de første dage af december, hvor realkreditselskaberne afholdt den årlige kæmpeauktion over boliglån med variabel rente.
Men sådan er det ikke længere.
Mere end halveret
På blot tre år er det lykkedes realkreditsektoren mere end halvere mængden af boliglån, der skal finde en ny rente i december. I 2010 stod boliglån for ikke mindre end 575 mia. kr. overfor en refinansiering i årets sidste måned - i 2013 kommer beløbet til hedde 243 mia. kr. ifølge et estimat som Nordea Kredit har lavet.
Læs mere:Fakta: Boliglån for 575 mia. skal have ny rente
Ifølge adm. direktør i Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen, er der to væsentlige forklaringer.
"For flere år siden besluttede sektoren, at når det blev optaget et nyt lån, så kunne det ikke refinansieres i december. Og da der hele tiden bliver omlagt lån, så er mange blevet spredt på den måde. For det andet har der været en bestræbelse på at få låntagere, der fik finansieret i december til at vælge et andet tidspunkt," forklarer hun og kalder ændringen for "ganske markant"
"Vi kan godt give os selv et klap på skulderen og sige "well done."
Stort fald i F1
I følge Nordeas estimat skal et-årige flekslån, F1, udstedt i danske kr. for 177 mia. kr. have ny rente ved dette års december-auktion. F1-lån udstedt i euro for 10 mia. kr. står over for samme øvelse. Tilbage i 2010 hed det tilsvarende beløb 355 mia. kr. for F1 i danske kr. og 133 mia. kr. for lån i euro.
Til gengæld er mængden af F3- lån stort set uændret. I år skal F3-lån udstedt i danske kr. for 23 mia. have ny rente - i 2010 var det 23,7. Mængden af F5-lån er dog faldet med godt 8 mia. kr. - fra 25 mia. kr til 17 mia.
Realkreditsektoren har med både pisk og gulerod arbejdet på at få danskerne væk fra de ellers så populære flekslån. Særligt er glansen gået af F1-lånene, der er steget markant i pris gennem de såkaldte bidragssatser. Årsagen til den hårde fremfærd skyldes blandt andet de internationale ratingbureauers hårde dom over lånene.
Læs mere:Ratinggigant: F1-lån en trussel mod banker
I både Realkredit Danmark og Nordea har omkring 10 pct. af F1-kunderne frem mod den kommende refinansiering valgt at vende F1-ryggen - oftest til fordel for et F3-lån.
"Det er andet år i træk, at vi ser en stor interesse blandt låntagerne for at rykke ud af rentekurven, og det er der flere grunde til. Den primære er det lave renteniveau, som gør det billigt at få sikkerhed for boligøkonomien i 3, 5 eller op til 30 år. Man kan sikre den lave rente for en længere periode, og det tiltaler mange. Dertil kommer unægtelig realkreditinstitutternes pristiltag, der har gjort især korte flekslån dyrere," skriver økonom i Realkredit Danmark, Sonia Khan, i en kommentar til tallene.
Samme forklaring ser Ane Arnth Jensen.
"Selvom vi efterhånden har haft en lav rente i mange år, så er mange klar over, at det formentlig ikke varer ved. Så mange benytter muligheden for at komme længere ud på rentekurven."
For stort set alle boligejere med et flekslån blev det spørgsmål afgjort i de første dage af december, hvor realkreditselskaberne afholdt den årlige kæmpeauktion over boliglån med variabel rente.
Men sådan er det ikke længere.
Mere end halveret
På blot tre år er det lykkedes realkreditsektoren mere end halvere mængden af boliglån, der skal finde en ny rente i december. I 2010 stod boliglån for ikke mindre end 575 mia. kr. overfor en refinansiering i årets sidste måned - i 2013 kommer beløbet til hedde 243 mia. kr. ifølge et estimat som Nordea Kredit har lavet.
Læs mere:Fakta: Boliglån for 575 mia. skal have ny rente
Ifølge adm. direktør i Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen, er der to væsentlige forklaringer.
"For flere år siden besluttede sektoren, at når det blev optaget et nyt lån, så kunne det ikke refinansieres i december. Og da der hele tiden bliver omlagt lån, så er mange blevet spredt på den måde. For det andet har der været en bestræbelse på at få låntagere, der fik finansieret i december til at vælge et andet tidspunkt," forklarer hun og kalder ændringen for "ganske markant"
"Vi kan godt give os selv et klap på skulderen og sige "well done."
Stort fald i F1
I følge Nordeas estimat skal et-årige flekslån, F1, udstedt i danske kr. for 177 mia. kr. have ny rente ved dette års december-auktion. F1-lån udstedt i euro for 10 mia. kr. står over for samme øvelse. Tilbage i 2010 hed det tilsvarende beløb 355 mia. kr. for F1 i danske kr. og 133 mia. kr. for lån i euro.
Til gengæld er mængden af F3- lån stort set uændret. I år skal F3-lån udstedt i danske kr. for 23 mia. have ny rente - i 2010 var det 23,7. Mængden af F5-lån er dog faldet med godt 8 mia. kr. - fra 25 mia. kr til 17 mia.
Realkreditsektoren har med både pisk og gulerod arbejdet på at få danskerne væk fra de ellers så populære flekslån. Særligt er glansen gået af F1-lånene, der er steget markant i pris gennem de såkaldte bidragssatser. Årsagen til den hårde fremfærd skyldes blandt andet de internationale ratingbureauers hårde dom over lånene.
Læs mere:Ratinggigant: F1-lån en trussel mod banker
I både Realkredit Danmark og Nordea har omkring 10 pct. af F1-kunderne frem mod den kommende refinansiering valgt at vende F1-ryggen - oftest til fordel for et F3-lån.
"Det er andet år i træk, at vi ser en stor interesse blandt låntagerne for at rykke ud af rentekurven, og det er der flere grunde til. Den primære er det lave renteniveau, som gør det billigt at få sikkerhed for boligøkonomien i 3, 5 eller op til 30 år. Man kan sikre den lave rente for en længere periode, og det tiltaler mange. Dertil kommer unægtelig realkreditinstitutternes pristiltag, der har gjort især korte flekslån dyrere," skriver økonom i Realkredit Danmark, Sonia Khan, i en kommentar til tallene.
Samme forklaring ser Ane Arnth Jensen.
"Selvom vi efterhånden har haft en lav rente i mange år, så er mange klar over, at det formentlig ikke varer ved. Så mange benytter muligheden for at komme længere ud på rentekurven."
