Danskerne dropper i stigende grad de ellers så populære F1-lån. Ifølge Nordea Kredit er mængden af kunder, der skal have refinansieret et F1-lån ved den store auktion i december reduceret med 10 pct.
Langt de fleste har valgt at bevæge sig længere ud af rentekurven mod et F3-lån, så der bliver længere mellem rentetilpasningerne. Men også Nordeas nye låntype Kort Rente vinder frem - her får lånet ny rente hvert halve år, men obligationerne bag lånet skal kun fornys hvert tredje år.
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, mener, at realkreditbranchens mange opfordringer om at binde renten på boliglånene i længere tid, efterhånden er trængt igennem.
Direkte adspurgt erkender hun dog også, at den voldsomme stigning i bidragssatser på F1-lån de senere år har en betydning.
"Det spiller da en rolle. Det vi har set er, at ydelsesforskellen mellem et F1 og et F3 gennem de senere år er blevet ganske lille - næsten ikke-eksisterende," siger boligeksperten.
Det koster lånet
Fra 1. januar ligger bidragssatsen på et F1-lån med afdrag på boliglån udstedt af Nordea på knap 0,9 procent. Uden afdrag er bidragssatsen 1,1 pct.
Før indgangen til 2010 var bidragssatserne for det første mere beskedne og samtidig ens på de to låntyper - godt 0,53 pct. hed gebyret dengang.
Til sammenligning hedder bidragssatsen på et F3-lån med afdrag knap 0,8 pct. og knap 1 pct. på varianten uden afdrag, hvis lånet er udstedt af Nordea.