Prisen på de korte obligationer bag F1-lånene rokker sig stort set ikke ud af stedet i kølvandet på regeringens nye redningspakke til F1-lånene.
Sådan lyder meldingen fra Nationalbanken i en ny analyse.
Hvis der er en effekt opad, så holder den sig inden for bare 0,1 pct., vurderer Nationalbanken - og dermed kommer boligejerne stort set ikke til at mærke noget til pakken på deres lånepriser, medmindre bidragssatserne falder og gør det billigere.
"Det vurderes, at prisen for den foreslåede tvungne løbetidsforlængelse under de nuværende markedsforhold er mindre end 0,1 procentpoint," skriver Nationalbanken.
Trylles om til 30-årige
Mekanikken i den nye pakke er, at hvis renten pludselig springer opad med mere end 5 procentpoint på de korte obligationer, så bliver de tryllet om til faste 30-årige lån - og får altså forlænget løbetiden markant til gene for investor.
Men det er så tordnende usandsynligt, at renten skulle tage så stort et hop på et enkelt år, at investorernes risici er meget små.
Det er kun sket én gang i historien, at realkreditrenten er hoppet så meget, nemlig i 1973-1974, hvor hoppet lige akkurat nåede over 5 procentpoint.
Kun 0,01 pct. i euromarked
"Prisen på at forsikre sig mod en rentestigning kan give en anden indikation af sandsynligheden for rentestigninger på mere end 5 procentpoint. Der er ikke en pris på en sådan forsikring i danske kroner, men i euromarkedet kan der beregnes en pris på mindre end 0,01 pct.," skriver Nationalbanken og antyder dermed, at bankens vurdering på "mindre end 0,1 pct." endda er ret højt sat.
Også ATP, der har 597 mia. kr. under forvaltning og køber masser af korte lån, tror på meget lave stigninger.
Som Anders Svennesen sagde til Børsen Finans onsdag, er risikoen reelt meget, meget lille.
"Det er en ekstremt sjælden hændelse, at renten stiger med 5 procentpoint på ét år. Og selv hvis det sker, er det kun i meget få tilfælde, at vi bagefter sidder tilbage med en obligation, som har en kurs under 100. Det vil nemlig kun ske, hvis den lange rente på konverterbare realkreditobligationer samtidig stiger meget. Det er meget små sandsynligheder, vi taler om," sagde Anders Svennesen til Børsen Finans.