Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har været en så amatøragtig og lukket forhandler i lovprocessen om nye regler for F1-obligationer, at det kan ende med et nej til loven fra Dansk Folkeparti.
Sådan lyder den kontante melding fra Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby. Dermed kan fleksloven ende som et ret snævert forlig.
"Jeg er godt og grundigt rasende. Hvis jeg skal komme med 22 mandater og støtte regeringens politik til så drastisk en omlægning, så skal vi behandles bedre, end det er sket. Ministeren har ikke forstået sin opgave på nogen som helst måde," siger Hans Kristian Skibby, der har mødt en mur af tavshed fra Sass.
Advarsel fra Rangvid
Forløbet om den såkaldte flekslov, der har som mål at redde de danske F1-lån fra dårlige ratings hos de internationale ratinggiganter, har været præget af turbulens fra starten i november.
Efter få dage begyndte den faglige kritik af Sass' lovudkast at pible frem fra investormiljøet, og ministeren måtte lave drastiske ændringer i udkastet, da det blev til et lovforslag.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejere
For to uger siden sprang en ny bombe i Børsen, da Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens eget finanskriseudvalg, advarede imod en af grundpillerne i lovforslaget - nemlig det såkaldte renteloft.
Læs også: Nordea frygter investor-exit fra nye F1-lån
Krav om hastemøder
Det kan nemlig udløse en spiral af højere F1-renter til boligejerne end ellers, når renten begynder at stige - og det er samtidig helt unødvendigt i forhold til ratingbureauerne, der kun interesserer sig for refinansieringsrisikoen i realkreditinstitutterne, vurderer Rangvid.
De nye oplysninger udløste krav om hastemøder med ministeren fra partierne i den finansielle forligskreds, men alligevel har Dansk Folkepartis ordfører ikke hørt et eneste ord fra ministeren de seneste to uger.
Børsen Finans erfarer, at der sideløbende har været forhandlinger med andre blå partier, og at man er tæt på en aftale.
Trussel om et nej
"Hvis ikke der kommer meget vidtgående forandringer i processen, så stemmer vi imod denne lovgivning. Vi mangler i den grad svar på den saglige og velbegrundede kritik, der kommer fra så højt respekterede personer som Jesper Rangvid, men vi er blevet mødt af en mur af tavshed," siger Hans Kristian Skibby.
Normalt har ministre en interesse i at få brede forlig, så de er fremtidssikret mod en ny fordeling af mandaterne i Folketinget. Og især når det gælder de vigtige reguleringer af den finansielle sektor. For eksempel er bankpakkerne vedtaget helt bredt med alle partier i Folketinget - bortset fra Enhedslisten.
Smallere forlig
Men det kan ende med en meget mindre forligskreds på fleksloven. Liberal Alliance siger nej, Dansk Folkeparti overvejer at gøre det samme, og SF er heller ikke tvunget til at sige ja, nu hvor partiet har forladt regeringen.
"Henrik Sass Larsen har en interesse i, at alle Folketingets partier føler sig godt behandlet, når vi skal have så vigtig en lovgivning på plads. Det berører rigtigt mange mennesker, og derfor er det vigtigt at have et så bredt forlig som muligt. Men når vi ikke engang bliver inviteret til en kop kaffe derovre, og bare skal læse i Børsen og andre steder, hvad ministeren og Nationalbanken mener, så er det uanstændigt ringe," siger Hans Kristian Skibby.
Sådan lyder den kontante melding fra Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby. Dermed kan fleksloven ende som et ret snævert forlig.
"Jeg er godt og grundigt rasende. Hvis jeg skal komme med 22 mandater og støtte regeringens politik til så drastisk en omlægning, så skal vi behandles bedre, end det er sket. Ministeren har ikke forstået sin opgave på nogen som helst måde," siger Hans Kristian Skibby, der har mødt en mur af tavshed fra Sass.
Advarsel fra Rangvid
Forløbet om den såkaldte flekslov, der har som mål at redde de danske F1-lån fra dårlige ratings hos de internationale ratinggiganter, har været præget af turbulens fra starten i november.
Efter få dage begyndte den faglige kritik af Sass' lovudkast at pible frem fra investormiljøet, og ministeren måtte lave drastiske ændringer i udkastet, da det blev til et lovforslag.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejere
For to uger siden sprang en ny bombe i Børsen, da Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens eget finanskriseudvalg, advarede imod en af grundpillerne i lovforslaget - nemlig det såkaldte renteloft.
Læs også: Nordea frygter investor-exit fra nye F1-lån
Krav om hastemøder
Det kan nemlig udløse en spiral af højere F1-renter til boligejerne end ellers, når renten begynder at stige - og det er samtidig helt unødvendigt i forhold til ratingbureauerne, der kun interesserer sig for refinansieringsrisikoen i realkreditinstitutterne, vurderer Rangvid.
De nye oplysninger udløste krav om hastemøder med ministeren fra partierne i den finansielle forligskreds, men alligevel har Dansk Folkepartis ordfører ikke hørt et eneste ord fra ministeren de seneste to uger.
Børsen Finans erfarer, at der sideløbende har været forhandlinger med andre blå partier, og at man er tæt på en aftale.
Trussel om et nej
"Hvis ikke der kommer meget vidtgående forandringer i processen, så stemmer vi imod denne lovgivning. Vi mangler i den grad svar på den saglige og velbegrundede kritik, der kommer fra så højt respekterede personer som Jesper Rangvid, men vi er blevet mødt af en mur af tavshed," siger Hans Kristian Skibby.
Normalt har ministre en interesse i at få brede forlig, så de er fremtidssikret mod en ny fordeling af mandaterne i Folketinget. Og især når det gælder de vigtige reguleringer af den finansielle sektor. For eksempel er bankpakkerne vedtaget helt bredt med alle partier i Folketinget - bortset fra Enhedslisten.
Smallere forlig
Men det kan ende med en meget mindre forligskreds på fleksloven. Liberal Alliance siger nej, Dansk Folkeparti overvejer at gøre det samme, og SF er heller ikke tvunget til at sige ja, nu hvor partiet har forladt regeringen.
"Henrik Sass Larsen har en interesse i, at alle Folketingets partier føler sig godt behandlet, når vi skal have så vigtig en lovgivning på plads. Det berører rigtigt mange mennesker, og derfor er det vigtigt at have et så bredt forlig som muligt. Men når vi ikke engang bliver inviteret til en kop kaffe derovre, og bare skal læse i Børsen og andre steder, hvad ministeren og Nationalbanken mener, så er det uanstændigt ringe," siger Hans Kristian Skibby.
