Det danske redningsbælte til F1-lånene, som i den grad har været rødglødende stof i den politiske debat den seneste måned, skal i hus nu.
Det er signalet fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der netop har offentliggjort en revideret tidsplan for lovforslaget, der også er kendt som fleksloven.
Selve den politiske proces er udskudt med en uges tid.
Holder fast i starttidspunkt
Hvor der egentlig var svarfrist sidste torsdag for de over 50 spørgsmål, der er haglet ind over ministeren i kølvandet på en stribe artikler i Børsen, så er fristen nu udskudt med en uge til på torsdag. Og først 18. februar skal der være politisk drøftelse og afgivelse af betænkning.
Men ministeren holder fast i målet - nemlig at den nye lov skal kunne træde i kraft den 31. marts.
De blå partier har tidligere krævet fleksloven lagt på is, indtil der var styr på alle problemerne. Men ifølge Reuters trækker det nu op til en politisk aftale i løbet af denne uge.
Ond rentespiral
Debatten startede for alvor, da Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens eget finanskriseudvalg, advarede mod en af de bærende søjler i lovforslaget, nemlig det såkaldte renteloft.
Renteloftet betyder, at hvis renten stiger med 5 procentpoint eller mere i løbet af bare ét år, så bliver F1-obligationerne forlænget med et år og renten frosset fast.
Men selv om der er meget lille risiko for, at renten springer så kraftigt i sig selv, så vil markederne begynde at reagere nervøst og sende renten ind i en opadgående spiral lang tid før - måske allerede efter stigninger på 2-3 procentpoint.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejerne
Derfor er loftet både skadeligt for boligejerne og unødvendigt, fordi ratingbureauerne vil stille sig tilfredse med de andre dele af forslaget - nemlig klare regler for, hvad der sker, når en fleksauktion mislykkes, og hvad der sker, når et realkreditinstitut går konkurs.
EU-lussing truer
Det mener Jesper Rangvid, og store dele af investor- og realkreditmiljøet i Danmark er fuldstændig enige i analysen. Senest kom storbanken Nordea frem til samme konklusion i en fortrolig analyse til kunderne.
Dertil kommer, at Danmark risikerer en lussing af dimensioner fra EU-Kommissionen til sommer. EU's egne eksperter anbefaler nemlig, at de danske obligationer bag F1-lånene skal ned i en lavere likviditetsklasse, så de danske banker kun må købe omkring halvt så mange af dem, som de gør i dag.
Sass afviser
Sker det, så skal udenlandske investorer købe langt flere F1-obligationer end i dag, selv om de med et renteloft pludselig er blevet til komplekse produkter med et indbygget optionselement. Det kan for alvor udløse stigende renter, vurderer Rangvid.
Ministeren har blankt afvist at ændre sin redningpakke.
"Jeg kan se, at nogle af investorerne vil være glade, hvis der ikke var et renteloft. Det kan jeg da godt forstå, at de er. Til gengæld vil der være en masse boligejere, der ville være meget, meget kede af det. Og i det tilfælde her vil jeg foretrække, at det er boligejerne, der er glade," har Henrik Sass Larsen tidligere sagt til Børsen - uden dog at adressere frygten for en ond rentespiral direkte.
Det er signalet fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der netop har offentliggjort en revideret tidsplan for lovforslaget, der også er kendt som fleksloven.
Selve den politiske proces er udskudt med en uges tid.
Holder fast i starttidspunkt
Hvor der egentlig var svarfrist sidste torsdag for de over 50 spørgsmål, der er haglet ind over ministeren i kølvandet på en stribe artikler i Børsen, så er fristen nu udskudt med en uge til på torsdag. Og først 18. februar skal der være politisk drøftelse og afgivelse af betænkning.
Men ministeren holder fast i målet - nemlig at den nye lov skal kunne træde i kraft den 31. marts.
De blå partier har tidligere krævet fleksloven lagt på is, indtil der var styr på alle problemerne. Men ifølge Reuters trækker det nu op til en politisk aftale i løbet af denne uge.
Ond rentespiral
Debatten startede for alvor, da Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens eget finanskriseudvalg, advarede mod en af de bærende søjler i lovforslaget, nemlig det såkaldte renteloft.
Renteloftet betyder, at hvis renten stiger med 5 procentpoint eller mere i løbet af bare ét år, så bliver F1-obligationerne forlænget med et år og renten frosset fast.
Men selv om der er meget lille risiko for, at renten springer så kraftigt i sig selv, så vil markederne begynde at reagere nervøst og sende renten ind i en opadgående spiral lang tid før - måske allerede efter stigninger på 2-3 procentpoint.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejerne
Derfor er loftet både skadeligt for boligejerne og unødvendigt, fordi ratingbureauerne vil stille sig tilfredse med de andre dele af forslaget - nemlig klare regler for, hvad der sker, når en fleksauktion mislykkes, og hvad der sker, når et realkreditinstitut går konkurs.
EU-lussing truer
Det mener Jesper Rangvid, og store dele af investor- og realkreditmiljøet i Danmark er fuldstændig enige i analysen. Senest kom storbanken Nordea frem til samme konklusion i en fortrolig analyse til kunderne.
Dertil kommer, at Danmark risikerer en lussing af dimensioner fra EU-Kommissionen til sommer. EU's egne eksperter anbefaler nemlig, at de danske obligationer bag F1-lånene skal ned i en lavere likviditetsklasse, så de danske banker kun må købe omkring halvt så mange af dem, som de gør i dag.
Sass afviser
Sker det, så skal udenlandske investorer købe langt flere F1-obligationer end i dag, selv om de med et renteloft pludselig er blevet til komplekse produkter med et indbygget optionselement. Det kan for alvor udløse stigende renter, vurderer Rangvid.
Ministeren har blankt afvist at ændre sin redningpakke.
"Jeg kan se, at nogle af investorerne vil være glade, hvis der ikke var et renteloft. Det kan jeg da godt forstå, at de er. Til gengæld vil der være en masse boligejere, der ville være meget, meget kede af det. Og i det tilfælde her vil jeg foretrække, at det er boligejerne, der er glade," har Henrik Sass Larsen tidligere sagt til Børsen - uden dog at adressere frygten for en ond rentespiral direkte.
