ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danskerne dropper F1-lån trods Sass' redningsplan

Selv om erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) lige nu er midt i en stor redningsaktion til F1-lånene, er danskerne faktisk i fuld gang med at smide de tidligere så populære lån på porten.

Omfanget af nye F1-lån ser ud til at tage et nyt, stort dyk i februar, vurderer Realkredit Danmark ud fra egne tal op til februars fleksauktion.

Finans
Sass vil have redningbælte til F1-lån i hus nu
"Der er nok engang tale om et stort dyk i F1-omfanget. Tilbage i starten af januar var der programsat i omegnen af 54 mia. kroner i F1-omfang til auktion hos os. Men gør vi regnestykket op i dag efter opsigelsesfristens udløb, er der blot tale om et F1-omfang på cirka 39 mia. kroner til auktion," siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Fald på 28 pct.

Det svarer til et fald på 28 pct.

Fra 17. februar til 28. februar skal realkreditlån for i omegnen af 200 mia. kroner have fastsat en ny rente, der gælder fra 1. april. Flekslånerne har haft frem til slutningen af januar til at lægge sig fast på den type flekslån, de gerne ville fortsætte med.

Faldet på 15 mia. kr. i F1-lån er fordelt sådan, at lån for omkring 8 mia. kr. vandrer over til især F3 og F5, og resten af pengene vandrer over i fastforrentede eller cita-lån - eller bare helt ud.

Lavest siden 2011

"Samlet set ender vores F1-omfang på den kommende auktion med at være den mindste mængde siden 2011," siger Christian Hilligsøe Heinig.

Han vurderer, at når danskerne flygter fra F1-lånet, skyldes det især de ekstremt lave F3- og F5-renter, hvor det kun koster peanuts ekstra at tegne en midlertidig forsikring mod stigende renter.

Finans
F1-lån kan blive ramt af den perfekte storm
Men han lægger heller ikke skjul på, at F1'erne er ramt af høje omkostninger i form af kursskæring og bidragssatser.

Sidste omgang med rene F1'ere

Cheføkonomen understreger, at februar-auktionen nok bliver sidste gang med F1-lån, som vi kender dem, for Sass' flekspakke, der er på vej gennem Folketinget, vil ændre på obligationerne bag F1-lånene.

Målet er, at loven træder i kraft 1. april, og så bliver det efter alt at dømme med det udskældte renteloft, der ifølge eksperter og investorer kan give en hårdere rentelussing til boligejerne end ellers, når renten begynder at stige.

Realkredit Danmark venter en F1-rente i omegnen af 0,4 til 0,6 pct. i februarauktionen - på niveau med samme tid sidste år, hvor renten landede på 0,53 pct.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis