“Nultolerance” og “konsekvent håndtering” af tidligere “få” sexismesager.
Sådan lyder nogle af svarene fra Danske Bank, Nordea, Sydbank og Jyske Bank, der alle har svaret skriftligt på spørgsmål fra Børsen, om bl.a. hvorvidt de har “kendskab til sexisme i øverste ledelseslag”. Om de har “foretaget due diligence af deres øverste ledelseslag, ift. at sikre at ledelsen ikke har potentielle sexismesager på vej”. Og hvad de gør for at “sikre ligeværdige arbejdsforhold mellem kønnene” i hele deres organisation.
Svarene bærer præg af, at der næsten intet er at komme efter i den danske finanssektor.
Mens man i Danske Bank svarer dobbelt “nej” til de to første spørgsmål, oplyser Nordea, at “i Danmark håndterer vi i gennemsnit tre til fire sager årligt ud af en medarbejderskare på mere en 8000.”
I Jyske Bank svarer HR-direktør Knud Nørbo, at man “har oplevet få sager såvel internt som i forhold til kunder over de seneste fem år,” mens Sydbank oplyser at have håndteret tidligere “få sager” “konsekvent og ordentligt”.
Svarene falder, i en tid hvor andre brancher i Danmark både erkender et sexismeproblem og forsøger at håndtere det.
“Bankerne skal have mulighed for at gå ind i det rum og sige, det er vildt svært og ubehageligt
Sara Louise Muhr, professor ved CBS
Sara Louise Muhr, der er professor på CBS i organisation og HRM samt forfatter til bogen “Ledelse af køn”, har fået spørgsmålene og svarene til gennemsyn, og ifølge hende tyder bankernes svar på standardproceduren: politisk korrekte svar udført af presseteamet.
“Det kan ende som ildebrandslukning, der lukker ned for vigtige samtaler i stedet for at lukke op for dem,” siger Sara Louise Muhr, der finder det kortsigtet og let at svare sådan.
“I stedet for at kigge fremad og sige, vi har fået chokket; vi har fået tæppet revet væk under os. Sexisme er her i alle mulige former og alle steder. Det eneste rigtige at gøre er at læge sårene og komme videre ved at kunne gå ind i problematikken og undersøge den,” siger hun og tilføjer, at det rigtige ikke er at lukke øjnene, men at tage ansvar.
Som ledelse, uanset om det er i medie- eller advokatbranchen, i den akademiske verden eller i finanssektoren, er det ifølge hende svært og ubehageligt at nå til den erkendelse.
Det er også svært at håndtere sagerne i andre lande. I Sverige rullede skandalen i Handelsbanken i 2018, hvor en mandlig chef havde udsat kvindelige assistenter for grove krænkelser. Bankens løsning var at tysse problemet ned, flytte kvinderne og lade manden blive i sin position, lige indtil sagen blev gravet frem et halvt år senere af den svenske avis Dagens Industri.
sager om sexisme håndterer Nordea Danmark årligt
“Bankerne skal have mulighed for at gå ind i det rum og sige, det er vildt svært og ubehageligt, men nu er vi her, og vi finder ud af det,” siger Sara Louise Muhr.
Ifølge hende bør sexismen i de danske banker gribes anderledes an, da hun mener, det er ledelsen, der skal forpligtige sig internt og eksternt f.eks. med et manifest, en ny ledelsesstil, kulturskifte og ansvarlig ledelse.
“Når man først er begyndt at kigge indad og tage ansvar, er det også nemmere at gå i dialog om ekstremt svære emner som sexisme, snarere end at sende et standardsvar,” siger Sara Louise Muhr om svarene givet til Børsen.
“Jeg er optimist. I år er det første år i min tid, hvor jeg har mærket, at det går lidt fremad,” siger Sara Louise Muhr, med henvisning til hvordan #metoo-debatten for nogle år siden i Danmark var en storm i et glas vand, men at sexisme for første gang i år er blusset op og taget seriøst, da den 31-årige tv-vært Sofie Linde åbnede op for sine erfaringer med sexistisk magtmisbrug, da hun var 18 år.
