Danske Bank oplyser i sit årsregnskab for 2020, at banken som planlagt har afsluttet sine interne undersøgelser af bankens hvidvasksag i Estland, og at resultaterne af undersøgelserne er blevet videresendt til “relevante myndigheder”, hvilket ifølge banken selv blandt andet er Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, det amerikanske justitsministerium og det amerikanske børstilsyn, SEC.
“Den samlede timing af myndighedernes undersøgelser er fortsat ukendt
Danske Bank
Men banken oplyser samtidig, at man ikke er blevet klogere på, hvornår en ventet bøde, der kan ende i milliardstørrelsen, kan blive udskrevet.
“Den samlede timing af myndighedernes undersøgelser er fortsat ukendt og er uden for bankens kontrol. Det er endnu ikke muligt troværdigt at estimere timingen, formen af en løsning eller størrelsen på et muligt forlig eller bøder, som kan blive betydelige,” skriver banken i årsregnskabet.
Finanstilsynet har fortsat krævet, at Danske Bank sætter 10 mia. kr. mere end normalt af til det kapitalkrav, som banken skal leve op til som følge af usikkerheden i forhold til hvidvaskefterforskningerne.
Blandt analytikere er der stor usikkerhed om, hvor stor en bøde Danske Bank kan risikere. Der er dog enighed om, at det afgørende bliver, hvad de amerikanske myndigheder vil kræve, og at der vil være tale om et beløb i milliardstørrelsen. De fleste bud går på mellem 5 og 15 mia. kr., men med store udsving.
De amerikanske myndigheder kan give Danske Bank en bøde, på trods af at banken ikke har en filial i USA og derfor ikke har skrevet under på at overholde de amerikanske hvidvaskregler. Det skyldes, at USA hævder jurisdiktion til at idømme bøder til enhver, der foretager eller medvirker til hvidvask ved at bruge amerikanske dollar.
Hvis en ikkeamerikansk bank nægter at følge den amerikanske lovgivning, så er der eksempler på, at USA har nægtet banken adgang til afvikling af betaling i dollar, hvilket i praksis er en dødsdom for enhver bank.
