Værdien af C25-topchefernes aktieformue tordner i vejret, og de har nu 2,3 mia. kr. investeret hos deres arbejdsgivere. Indbyrdes er der dog store forskelle, og den absolutte højdespringer er Genmab-bossen, Jan van de Winkel, der har aktier til en værdi af 1,5 mia. kr., mens Ester Baiget har aktier for 2,7 mio. kr.
Det viser en gennemgang, Børsen Fakta har lavet af selskabernes seneste års- og vederlagsrapporter samt de efterfølgende indberetninger om insiderhandel til Finanstilsynet.
Det er et vigtigt signal til markedet, at selskabernes topchefer har hånden på kogepladen, selvom der nogle steder er tale om “svulmende” beløb, lyder vurderingen fra aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.
“Men det er også hos topchefer, som har gjort en forskel i de selskaber, som de er direktører i. De her mennesker er spydspidser for selskaber, der skaber gigantiske værdier til ejerne, og så bliver de også selv forgyldt,” siger Jacob Pedersen.
pct. er værdien af C25-topchefernes samlede formue, der er placeret hos deres arbejdsgivere, steget med på to år
Foruden Genmab, der under Jan van de Winkels lederskab har oplevet en værdistigning på 4000 pct., finder man også i toppen af listen Ørsted, hvor den afgående topchef, Henrik Poulsen, ejer Ørsted-aktier for 157 mio. kr. Under hans virke er værdien af Ørsted tidoblet.
I den modsatte ende af opgørelsen finder man Ester Baiget, der har Novozymes-aktier for 2,7 mio. kr. I et skriftlig svar udtaler hun:
“Jeg har investeret i Novozymes, fordi jeg tror på firmaets fremtid. Jeg blev ceo i februar og begyndte at erhverve aktier ud over Novozymes’ fastsatte krav,” hedder det fra Ester Baiget, der af Novozymes er forpligtet til at eje aktier svarende til et års basisløn. Det har hun fem år til at opfylde.
Jan van de Winkel har ikke ønsket at stille op til et interview, men han meddeler i en skriftlig kommentar, at Genmabs mål er at skabe en vederlagspolitik, der støtter selskabets forretningsstrategi, som i sin kerne har til formål at tiltrække de klogeste og mest innovative folk.
Per Wold-Olsen, formand for GN Store Nord siden 2010, er formet af USA's tankegang i forhold til aflønning, hvor der er en stærk kultur for, at både bestyrelsen og topledelsen skal have hånden på kogepladen, fortæller han.
“Da jeg kom ind i GN, og der var turbulens, havde jeg gerne set, at den danske kultur dengang var, at en del af aflønningen, også for bestyrelsen, var i form af optioner eller langsigtede incitamenter. Det var ikke kulturen i Danmark, og det accepterer jeg. Men for at bevise, at jeg troede på firmaet, brugte jeg mine egne penge og købte aktier,” siger Per Wold-Olsen, der ejer GN-aktier for 90 mio. kr.
“De har incitamenter nok til at prøve at gøre det godt, uden de ejer store aktieposter
Michael Møller, professor ved CBS
Børsens gennemgang viser, at værdien af C25-topchefernes samlede aktieformue på to år er vokset med 76 pct., hvilket i høj grad er drevet af Jan van de Winkels aktiebeholdning, der i 2018, da Børsen senest lavede opgørelsen, var 700 mio. kr. værd.
At topchefernes aktieformue er tordnet i vejret, skyldes ikke mindst, at C25-indekset på to år steget 47,8 pct.
A.P. Møller-Mærsk, Jyske Bank og Rockwool oplyser ikke størrelsen af topchefens aktiebeholdning i deres årsrapporter, hvorfor de ikke er en del af opgørelsen. Selskaberne har heller ikke ønsket at udlevere disse oplysninger under tilblivelsen af denne artikel.
A.P. Møller-Mærsk oplyser dog, at størrelsen af topchefens aktiebeholdning i selskabet vil fremgå af næste års vederlagsrapport.
Positive øjne
Hos Danmarks største investor, ATP, ser aktiechef Claus Wiinblad med positive øjne på, at topcheferne har hånden på kogepladen ved selv at eje aktier. Hos ATP er det derfor et af de elementer, som indgår i ATP’s investeringsproces.
“Vi er positive over for, at virksomhedsledere har en aktiebaseret aflønning, og at de investerer deres egne penge, så de får en eksponering til selskabet, de er ansat i,” siger Claus Wiinblad.
Ifølge ham handler det om, at der skabes det bedst mulige sammenfald af interesser blandt aktionærerne og topledelse i forhold til at skabe værdi på den lange bane.
Michael Møller, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS), og som bl.a. forsker i incitamentsprogrammer, anser dog diskussionen om, at topchefer skal have hånden på kogepladen for at varetage aktionærernes interesser, for at være en smule naiv.
Det skyldes, at direktørerne i store børsnoterede selskaber ifølge ham har rigeligt på spil i forvejen og derfor har tilstrækkeligt med incitamenter til at gøre det så godt som muligt.
mia. kr. har Genmabs topchef Jan van de Winkel investeret hos sin arbejdsgiver
“Folk vil gerne have lønforhøjelser, de vil gerne headhuntes, de vil gerne have et godt navn og rygte, og de vil gerne have succes. De har incitamenter nok til at prøve at gøre det godt, uden de ejer store aktieposter,” siger Michael Møller.
Professoren kalder i det hele taget hele modellen for oversolgt, fordi store aktieposter vil gøre, at topchefen kan have tendens til at blive forsigtig for at tage risiko ud af sin egen investering.
“Hvis du har hele din formue investeret i én virksomhed, vil du så ønske, at virksomheden skal føre en meget risikovillig og aggressiv investeringspolitik?," spørger Michael Møller retorisk.
