Omkring juletid i 2014 betød en fejl i Nets, at virksomheden pludselig manglede penge på det svenske marked. Det kunne i værste fald have ført til virksomhedens konkurs.
Det fortæller Nets’ adm. direktør, Bo Nilsson, fra vidneskranken i Retten i Glostrup, hvor han også afslører nye detaljer om selskabets meget omtalte incitamentsprogram.
Den tidligere chef for den såkaldte treasury-afdeling, Ralitsa Møller, har nemlig sagsøgt Nets for 21,5 mio. kr. plus renter, som hun mener, at hun ville have modtaget, hvis ikke hun var blevet fyret i november 2015 og købt ud af ledelsens incitamentsprogram.
Hun mener, at hun blev uretmæssigt fyret, og at det forlig, hun efterfølgende indgik med Nets, var urimeligt. Hun mener, at hun skulle have haft en højere pris for de aktier, hun modtog. Ralitsa Møller modtog omkring 876.000 kr. for aktierne og en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 2,3 mio. kr.
"Hun er den, jeg kan huske, der er blevet behandlet absolut bedst i forbindelse med en aftrædelse," siger Bo Nilsson.
Han nævner særligt en episode omkring jul i 2014, som svækkede hans tillid til Ralitsa Møller.
"Det viste sig, at vi ikke havde nok penge tilgængelige i det svenske marked," siger Bo Nilsson og fortsætter:
"De måtte foretage nogle nødløsninger, som jeg ikke blev orienteret om før langt senere."
Han understreger, at det var en meget alvorlig situation, som kun kunne reddes, fordi der var ekstra likviditet i selskabet.
"Det var heldigt, at der var likviditet. Vi kunne være gået konkurs," siger Bo Nilsson.
Det påtalte Bo Nilsson i klare vendinger over for Ralitsa Møller, der i kraft af sin stilling som chef for treasury-afdelingen havde ansvaret for, at Nets' likviditet var i orden.
"Jeg råber ikke af folk, men det er klart, at jeg kan være ret præcis og direkte," siger Bo Nilsson.
Ingen dokumentation
Ifølge Ralitsa Møllers advokat, har de ikke hørt om denne episode før.
Bo Nilsson bekræfter, at han ikke umiddelbart har skriftlig dokumentation for kritikken i form af mails, notater eller lignende.
Han oplevede desuden, at Møller sagde til den juridiske afdeling, at Bo Nilsson havde godkendt ting, som han ikke havde godkendt. Bo Nilsson indrømmer, at der heller ikke umiddelbart findes skriftlig dokumentation for dette.
Ralitsa Møller blev dog ikke fyret af Bo Nilsson på det tidspunkt.
"Jeg følte, at I og med at vi var ved at sælge virksomheden, så havde vi brug for noget kontinuitet," siger Bo Nilsson.
Han gav hende heller ikke nogen officiel skriftlig advarsel:
"Hvis man begynder at sende breve, så stiller man dem (medarbejderne, red.) allerede meget dårligere," siger Bo Nilsson.
Samtidig mener Bo Nilsson, at en advarsel ville betyde, at han måtte orientere bestyrelsen.
"Det at give en skriftlig advarsel til en, der sidder på milliarder af kroner, det ville ikke være godt," siger han.
Forhandlede program inden kapitalfonde købte
Bo Nilsson fortæller i retten, hvordan programmet for de 70 nøglemedarbejdere, som ved børsnoteringen var mere end 1,6 mia. kr. værd, blev til.
Vilkårene for incitamentprogrammet blev allerede forhandlet, mens kapitalfondene Advent og Bain kun var en af tre mulige købere af Nets. Det var ifølge Bo Nilsson helt normalt i sådan en handel.
Chefen for en af kapitalfondene,Robin Marshall, har tidligere i retten forklaret, hvordan det meget konkurrenceprægede salg, gav ledelsen en stærk forhandlingsposition.
Bo Nilsson understreger, at det ikke kun var for hans egen skyld, at programmet blev skabt.
"Det betød meget for mig, at Mette (Kamsvåg, daværende Nets-topchef, red.) fik gode betingelser," siger Bo Nilsson og fortsætter:
"Jeg vidste også, at hvis vi skulle være kapitalfondsejede, så ville vi kunne invitere medarbejdere ind i programmet. Så jeg forhandlede hårdt."
Han er stor tilhænger af den slags programmer, fortæller han.
"Jeg har været i tre programmer før, og de er alle sammen gået utrolig godt. Nogle af dem lige så godt som Nets," siger Bo Nilsson.
Før medarbejderne investerede, fik Nets vurderet værdien af programmet. Her kom det frem, at de såkaldte ratchet-aktier, der gav mulighed for en langt større gevinst, hvis Nets klarede sig meget godt, havde en værdi.
Og den såkaldte downside protection, som gav medarbejderne bedre mulighed for at komme af med aktierne, hvis Nets klarede sig dårligt, kostede også noget.
"Det var super uheldigt for mig, for jeg havde allerede fortalt hele topledelsen, hvad de skulle investere," siger Bo Nilsson.
Han gik derfor til ejerne og bad dem om lov til at lade Nets betale det. Medarbejderne fik en øremærket bonus til formålet.
"Ejerne var super generøse og alle var super glade," siger Bo Nilsson.
Han understreger, at downside protection ikke betød, at medarbejderne ikke kunne tabe penge.
"Ligeså snart, at de (ejerne, red.) tabte en krone, så ville vi også tabe. Så der var ikke nogen beskyttelse mod tab," siger Bo Nilsson.
Ikke en del af ansættelsen
I forbindelse med sagen mellem Ralitsa Møller og Nets strides parterne ikke kun om, hvorvidt Ralitsa Møller blev fyret uretmæssigt. De strides også om, hvorvidt programmet skal ses som en del af ansættelsesforholdet.
Det har nemlig betydning for, om Ralitsa Møller anses som en lønmodtager, der står som den svage part over for arbejdsgiveren og derfor skal behandles fair, når der indgås en aftale.
Bo Nilsson understreger, at incitamentsprogrammet var helt separat fra Ralitsa Møllers ansættelsesvilkår.
Blev købt til en fair pris
Et andet stridspunkt er, hvorvidt beløbet, som Nets betalte for aktierne var fair.
Her fortæller Bo Nilsson, at det blev beregnet ud fra værdiansættelsen, som var foretaget i august 2015 – tre måneder før fyringen.
Værdiansættelsesrapporterne blev lavet hvert halve år, og de skulle ifølge Bo Nilsson sikre, at folk kom ud og ind af programmet til en fair pris.
Han har ikke haft indflydelse på konklusionerne i værdiansætttelsen, som blev foretaget af revisionshuset Pwc, understreger han.
"Vi giver dem input, og så kommer de med output," siger Bo Nilsson.
Og i øvrigt var august-vurderingen langt højere, end han havde regnet med. Aktierne var firdoblet i værdi siden begyndelsen af året, hvor lederne investerede.
"Folk var ekstatiske. Vi havde aldrig regnet med, at de ville være så meget værd," siger Bo Nilsson.
Det fortæller Nets’ adm. direktør, Bo Nilsson, fra vidneskranken i Retten i Glostrup, hvor han også afslører nye detaljer om selskabets meget omtalte incitamentsprogram.
Den tidligere chef for den såkaldte treasury-afdeling, Ralitsa Møller, har nemlig sagsøgt Nets for 21,5 mio. kr. plus renter, som hun mener, at hun ville have modtaget, hvis ikke hun var blevet fyret i november 2015 og købt ud af ledelsens incitamentsprogram.
Hun mener, at hun blev uretmæssigt fyret, og at det forlig, hun efterfølgende indgik med Nets, var urimeligt. Hun mener, at hun skulle have haft en højere pris for de aktier, hun modtog. Ralitsa Møller modtog omkring 876.000 kr. for aktierne og en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 2,3 mio. kr.
"Hun er den, jeg kan huske, der er blevet behandlet absolut bedst i forbindelse med en aftrædelse," siger Bo Nilsson.
Han nævner særligt en episode omkring jul i 2014, som svækkede hans tillid til Ralitsa Møller.
"Det viste sig, at vi ikke havde nok penge tilgængelige i det svenske marked," siger Bo Nilsson og fortsætter:
"De måtte foretage nogle nødløsninger, som jeg ikke blev orienteret om før langt senere."
Han understreger, at det var en meget alvorlig situation, som kun kunne reddes, fordi der var ekstra likviditet i selskabet.
"Det var heldigt, at der var likviditet. Vi kunne være gået konkurs," siger Bo Nilsson.
Det påtalte Bo Nilsson i klare vendinger over for Ralitsa Møller, der i kraft af sin stilling som chef for treasury-afdelingen havde ansvaret for, at Nets' likviditet var i orden.
"Jeg råber ikke af folk, men det er klart, at jeg kan være ret præcis og direkte," siger Bo Nilsson.
Ingen dokumentation
Ifølge Ralitsa Møllers advokat, har de ikke hørt om denne episode før.
Bo Nilsson bekræfter, at han ikke umiddelbart har skriftlig dokumentation for kritikken i form af mails, notater eller lignende.
Han oplevede desuden, at Møller sagde til den juridiske afdeling, at Bo Nilsson havde godkendt ting, som han ikke havde godkendt. Bo Nilsson indrømmer, at der heller ikke umiddelbart findes skriftlig dokumentation for dette.
Ralitsa Møller blev dog ikke fyret af Bo Nilsson på det tidspunkt.
"Jeg følte, at I og med at vi var ved at sælge virksomheden, så havde vi brug for noget kontinuitet," siger Bo Nilsson.
Han gav hende heller ikke nogen officiel skriftlig advarsel:
"Hvis man begynder at sende breve, så stiller man dem (medarbejderne, red.) allerede meget dårligere," siger Bo Nilsson.
Samtidig mener Bo Nilsson, at en advarsel ville betyde, at han måtte orientere bestyrelsen.
"Det at give en skriftlig advarsel til en, der sidder på milliarder af kroner, det ville ikke være godt," siger han.
Forhandlede program inden kapitalfonde købte
Bo Nilsson fortæller i retten, hvordan programmet for de 70 nøglemedarbejdere, som ved børsnoteringen var mere end 1,6 mia. kr. værd, blev til.
Vilkårene for incitamentprogrammet blev allerede forhandlet, mens kapitalfondene Advent og Bain kun var en af tre mulige købere af Nets. Det var ifølge Bo Nilsson helt normalt i sådan en handel.
Chefen for en af kapitalfondene,Robin Marshall, har tidligere i retten forklaret, hvordan det meget konkurrenceprægede salg, gav ledelsen en stærk forhandlingsposition.
Bo Nilsson understreger, at det ikke kun var for hans egen skyld, at programmet blev skabt.
"Det betød meget for mig, at Mette (Kamsvåg, daværende Nets-topchef, red.) fik gode betingelser," siger Bo Nilsson og fortsætter:
"Jeg vidste også, at hvis vi skulle være kapitalfondsejede, så ville vi kunne invitere medarbejdere ind i programmet. Så jeg forhandlede hårdt."
Han er stor tilhænger af den slags programmer, fortæller han.
"Jeg har været i tre programmer før, og de er alle sammen gået utrolig godt. Nogle af dem lige så godt som Nets," siger Bo Nilsson.
Før medarbejderne investerede, fik Nets vurderet værdien af programmet. Her kom det frem, at de såkaldte ratchet-aktier, der gav mulighed for en langt større gevinst, hvis Nets klarede sig meget godt, havde en værdi.
Og den såkaldte downside protection, som gav medarbejderne bedre mulighed for at komme af med aktierne, hvis Nets klarede sig dårligt, kostede også noget.
"Det var super uheldigt for mig, for jeg havde allerede fortalt hele topledelsen, hvad de skulle investere," siger Bo Nilsson.
Han gik derfor til ejerne og bad dem om lov til at lade Nets betale det. Medarbejderne fik en øremærket bonus til formålet.
"Ejerne var super generøse og alle var super glade," siger Bo Nilsson.
Han understreger, at downside protection ikke betød, at medarbejderne ikke kunne tabe penge.
"Ligeså snart, at de (ejerne, red.) tabte en krone, så ville vi også tabe. Så der var ikke nogen beskyttelse mod tab," siger Bo Nilsson.
Ikke en del af ansættelsen
I forbindelse med sagen mellem Ralitsa Møller og Nets strides parterne ikke kun om, hvorvidt Ralitsa Møller blev fyret uretmæssigt. De strides også om, hvorvidt programmet skal ses som en del af ansættelsesforholdet.
Det har nemlig betydning for, om Ralitsa Møller anses som en lønmodtager, der står som den svage part over for arbejdsgiveren og derfor skal behandles fair, når der indgås en aftale.
Bo Nilsson understreger, at incitamentsprogrammet var helt separat fra Ralitsa Møllers ansættelsesvilkår.
Blev købt til en fair pris
Et andet stridspunkt er, hvorvidt beløbet, som Nets betalte for aktierne var fair.
Her fortæller Bo Nilsson, at det blev beregnet ud fra værdiansættelsen, som var foretaget i august 2015 – tre måneder før fyringen.
Værdiansættelsesrapporterne blev lavet hvert halve år, og de skulle ifølge Bo Nilsson sikre, at folk kom ud og ind af programmet til en fair pris.
Han har ikke haft indflydelse på konklusionerne i værdiansætttelsen, som blev foretaget af revisionshuset Pwc, understreger han.
"Vi giver dem input, og så kommer de med output," siger Bo Nilsson.
Og i øvrigt var august-vurderingen langt højere, end han havde regnet med. Aktierne var firdoblet i værdi siden begyndelsen af året, hvor lederne investerede.
"Folk var ekstatiske. Vi havde aldrig regnet med, at de ville være så meget værd," siger Bo Nilsson.
