Da den nu tidligere Nets-chef Ralitsa Møller mødte på arbejde en novemberdag i 2015 – godt ti måneder før børsnoteringen - troede hun, at det ville blive en helt almindelig dag. Hun skulle ansætte flere nye medarbejdere til treasury-afdelingen, som hun stod i spidsen for.
Det forklarer hun i Retten i Glostrup, hvor hun har sagsøgt sin tidligere arbejdsgiver for 21,5 mio. kr. plus renter - den milliongevinst, som hun ville have fået, hvis hun havde beholdt sit job og sin plads i Nets' kontroversielle incitamentsprogram, som hun mistede efter fyringen.
Om eftermiddagen gik Ralitsa Møller ind til et møde med sin chef, den nyansatte finansdirektør Klaus Pedersen, hvor hun troede, at hun skulle drøfte status for arbejdet.
“Så fik jeg at vide, at jeg var fyret,” siger Ralitsa Møller og fortsætter, selvom hendes stemme knækker:
“Jeg var i chok. Det var som om, at nogen havde slået mig.”
Som Børsen tidligere har beskrevet, skal Ralitsa Mølller overvinde en række juridiske bump for at vinde sagen.
Det første er allerede lykkedes, da sagen nu foregår i en dansk retssal frem for en britisk voldgiftsret.
Den anden bliver at overbevise retten om, at der er tale om en strid om mellem en lønmodtager og hendes arbejdsgiver, da det ellers bliver svært at få ret i, at Nets var den stærke part, som pressede en urimelig aftale igennem.
Nets mener, at der juridisk er tale om en strid mellem Nets og Ralitsa Møllers holdingselskab, hvor ansættelsesretten ikke gælder, og hvor parterne må anses som ligeværdige.
Fik skældud af Bo Nilsson
Hvis hendes krav skal igennem, skal hun desuden overbevise retten om, at fyringen var uretmæssig.
Her peger Ralitsa Møller på, at hun ikke modtog nogen advarsler, og at hun generelt havde den opfattelse, at den adm. direktør Bo Nilsson var tilfreds med hende og roste hende for hendes arbejde.
“Enkelte gange er jeg blevet skældt ud, men sådan var han. Han skældte alle ud. Hvis der var noget, han var utilfreds med, så skældte han ud,” siger Ralitsa Møller i retten.
Også Klaus Pedersen udtrykte så sent som et par uger inden fyringen sin tilfredshed.
Her var hele ledelsen på teambuildingtur til Kroatien. En af de sidste dage var der en øvelse, hvor man skulle sige positive og negative ting om sine nærmeste samarbejdspartnere.
Klaus Pedersen fortalte ifølge Ralitsa, at han var dybt imponeret over, hvad hun havde lavet i Nets.
Fra et andet vidne er udlægningen dog en anden. Stig Frimann Poulsen var midlertidig finansdirektør, indtil Klaus Pedersen startede.
“Jeg havde ikke erfaring til at vurdere det faglige. Der var en del støj omkring det ledelsesmæssige, som udmøntede sig i, at jeg havde en del dialog omkring stemningen og arbejdsbyrden,” siger han og tilføjer:
“De opfattede ledelsesmåden som diktatorisk.”
En medarbejder stoppede efter kort tid, mens en anden medarbejder var ved at sige op, men blev talt fra det, fortæller Stig Frimann Poulsen, der fortæller, at han derfor havde dialog med en headhunter om at finde en ny chef for treasury-afdelingen.
Indgik millionforlig
Hvis Ralitsa Møller skal vinde sagen, er det ikke nok at få slået fast, at fyringen var uretmæssig.
For i slutningen af januar - nogle måneder efter fyringen - indgik Ralitsa Møller et forlig med Nets.
Her købte Nets Ralitsas aktier i incitamentsprogrammet for 876.000 kr., hvilket byggede på en skattemæssig værdiansættelse fra august 2015.
Ralitsa Møller havde betalt godt 130.000 kr. af sine egne penge for sin deltagelse i programmet, og derudover fik hun en øremærket bonus fra Nets på ca. 200.000 før skat, som også gik til investeringen.
Da Ralitsa Møller mente, at aktierne var mere værd, fik hun yderligere en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 2,3 mio. kr.
“Det er ikke et spørgsmål om at være tilfreds eller ikke tilfreds. Det er et spørgsmål om, hvad min andel var værd,” siger Ralitsa Møller.
Nets nægtede nemlig at foretage en egentlig værdiansættelse af, hvad aktierne var værd på det tidspunkt. Regnskaber udfærdiget senere på året viste, at værdien både var noget højere end værdiansættelsen fra august og det samlede beløb, som Ralitsa Møller fik.
“Jeg kunne ikke på det tidspunkt vurdere, hvor meget min andel var værd,” forklarer Ralitsa Møller i retten.
Nets advokat spørger ind til, om det virkelig var rimeligt, at Nets skulle foretage en værdiansættelse kun for hendes skyld. Det mener Ralitsa Møller.
Hvis Ralitsa Møller skal vinde sagen, skal hun ikke bare overbevise retten om, at aktierne var mere værd, men også at Nets vidste det og dermed tvang en urimelig aftale igennem.
Milliardgevinst i medierne
I månederne efter, at aftalen var indgået begyndte der at dukke historie op i medierne om, hvor stor en gevinst Nets-cheferne stod til.
Allerede 1. april kunne man f.eks. læse i Børsen, at en børsnotering af Nets kunne sende et milliardbeløb til Nets-ledelsen.
“Jeg følte mig virkelig narret. Jeg følte mig virkelig gjort til grin,” siger Ralitsa Møller i dag i retten.
Samtidig viste det sig, at Nets ikke havde fået overført betalingen for aktierne endnu, selvom det skulle være sket pr. 31. marts.
Pengene gik ind på Ralitsa Møllers konto den 17. april, men hun anså det som en misligeholdelse af aftalen og indledte sin kamp for at få den fulde gevinst af incitamentsprogrammet.
Og nu er striden nået Retten i Glostrup.
Det forklarer hun i Retten i Glostrup, hvor hun har sagsøgt sin tidligere arbejdsgiver for 21,5 mio. kr. plus renter - den milliongevinst, som hun ville have fået, hvis hun havde beholdt sit job og sin plads i Nets' kontroversielle incitamentsprogram, som hun mistede efter fyringen.
Om eftermiddagen gik Ralitsa Møller ind til et møde med sin chef, den nyansatte finansdirektør Klaus Pedersen, hvor hun troede, at hun skulle drøfte status for arbejdet.
“Så fik jeg at vide, at jeg var fyret,” siger Ralitsa Møller og fortsætter, selvom hendes stemme knækker:
“Jeg var i chok. Det var som om, at nogen havde slået mig.”
Som Børsen tidligere har beskrevet, skal Ralitsa Mølller overvinde en række juridiske bump for at vinde sagen.
Det første er allerede lykkedes, da sagen nu foregår i en dansk retssal frem for en britisk voldgiftsret.
Den anden bliver at overbevise retten om, at der er tale om en strid om mellem en lønmodtager og hendes arbejdsgiver, da det ellers bliver svært at få ret i, at Nets var den stærke part, som pressede en urimelig aftale igennem.
Nets mener, at der juridisk er tale om en strid mellem Nets og Ralitsa Møllers holdingselskab, hvor ansættelsesretten ikke gælder, og hvor parterne må anses som ligeværdige.
Fik skældud af Bo Nilsson
Hvis hendes krav skal igennem, skal hun desuden overbevise retten om, at fyringen var uretmæssig.
Her peger Ralitsa Møller på, at hun ikke modtog nogen advarsler, og at hun generelt havde den opfattelse, at den adm. direktør Bo Nilsson var tilfreds med hende og roste hende for hendes arbejde.
“Enkelte gange er jeg blevet skældt ud, men sådan var han. Han skældte alle ud. Hvis der var noget, han var utilfreds med, så skældte han ud,” siger Ralitsa Møller i retten.
Også Klaus Pedersen udtrykte så sent som et par uger inden fyringen sin tilfredshed.
Her var hele ledelsen på teambuildingtur til Kroatien. En af de sidste dage var der en øvelse, hvor man skulle sige positive og negative ting om sine nærmeste samarbejdspartnere.
Klaus Pedersen fortalte ifølge Ralitsa, at han var dybt imponeret over, hvad hun havde lavet i Nets.
Fra et andet vidne er udlægningen dog en anden. Stig Frimann Poulsen var midlertidig finansdirektør, indtil Klaus Pedersen startede.
“Jeg havde ikke erfaring til at vurdere det faglige. Der var en del støj omkring det ledelsesmæssige, som udmøntede sig i, at jeg havde en del dialog omkring stemningen og arbejdsbyrden,” siger han og tilføjer:
“De opfattede ledelsesmåden som diktatorisk.”
En medarbejder stoppede efter kort tid, mens en anden medarbejder var ved at sige op, men blev talt fra det, fortæller Stig Frimann Poulsen, der fortæller, at han derfor havde dialog med en headhunter om at finde en ny chef for treasury-afdelingen.
Indgik millionforlig
Hvis Ralitsa Møller skal vinde sagen, er det ikke nok at få slået fast, at fyringen var uretmæssig.
For i slutningen af januar - nogle måneder efter fyringen - indgik Ralitsa Møller et forlig med Nets.
Her købte Nets Ralitsas aktier i incitamentsprogrammet for 876.000 kr., hvilket byggede på en skattemæssig værdiansættelse fra august 2015.
Ralitsa Møller havde betalt godt 130.000 kr. af sine egne penge for sin deltagelse i programmet, og derudover fik hun en øremærket bonus fra Nets på ca. 200.000 før skat, som også gik til investeringen.
Da Ralitsa Møller mente, at aktierne var mere værd, fik hun yderligere en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 2,3 mio. kr.
“Det er ikke et spørgsmål om at være tilfreds eller ikke tilfreds. Det er et spørgsmål om, hvad min andel var værd,” siger Ralitsa Møller.
Nets nægtede nemlig at foretage en egentlig værdiansættelse af, hvad aktierne var værd på det tidspunkt. Regnskaber udfærdiget senere på året viste, at værdien både var noget højere end værdiansættelsen fra august og det samlede beløb, som Ralitsa Møller fik.
“Jeg kunne ikke på det tidspunkt vurdere, hvor meget min andel var værd,” forklarer Ralitsa Møller i retten.
Nets advokat spørger ind til, om det virkelig var rimeligt, at Nets skulle foretage en værdiansættelse kun for hendes skyld. Det mener Ralitsa Møller.
Hvis Ralitsa Møller skal vinde sagen, skal hun ikke bare overbevise retten om, at aktierne var mere værd, men også at Nets vidste det og dermed tvang en urimelig aftale igennem.
Milliardgevinst i medierne
I månederne efter, at aftalen var indgået begyndte der at dukke historie op i medierne om, hvor stor en gevinst Nets-cheferne stod til.
Allerede 1. april kunne man f.eks. læse i Børsen, at en børsnotering af Nets kunne sende et milliardbeløb til Nets-ledelsen.
“Jeg følte mig virkelig narret. Jeg følte mig virkelig gjort til grin,” siger Ralitsa Møller i dag i retten.
Samtidig viste det sig, at Nets ikke havde fået overført betalingen for aktierne endnu, selvom det skulle være sket pr. 31. marts.
Pengene gik ind på Ralitsa Møllers konto den 17. april, men hun anså det som en misligeholdelse af aftalen og indledte sin kamp for at få den fulde gevinst af incitamentsprogrammet.
Og nu er striden nået Retten i Glostrup.
