De seneste uger er hvidvaskskeletterne igen væltet ud af bankernes skabe. Men hvidvaskbekæmpelsen i både banker og hos politiet er forbedret betydeligt siden den tid, som de fleste af sagerne drejer sig om.
“Grundlæggende vil jeg sige, at systemet virker,” siger Anita Nedergaard, der er dansk antihvidvaskchef i Nordea, som i dag har ansat 1600 medarbejdere til opgaven på tværs af Norden.
Det er ikke kun bankerne, der har fået hård kritik for ikke at have bekæmpet hvidvask effektivt nok. I begyndelsen af året rettede Rigsrevisionen hård kritik mod bl.a. hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) for ikke at følge godt nok op på de mange underretninger fra bankerne.
tojo
Men opfattelsen i Nordea er, at indsatsen også i dette led i hvidvaskbekæmpelsen er forbedret.
“Der er også sket en styrkelse af hvidvasksekretariatet, der har fået mange flere ressourcer, og mit indtryk er, at de gør meget for at arbejde på en mere effektiv måde,” siger Anita Nedergaard.
Der dog er stadig udfordringer med regler, der gør det svært for bankerne effektivt at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Det handler især om muligheden for at dele oplysninger med andre banker og med myndighederne.
“Der er aldrig kun én bank i kæden. Vi kunne f.eks. godt tænke os, når vi indberetter en kunde, at vi kunne tale med banken før eller banken efter i kæden. Det må vi kun, hvis det er den samme kunde, der er kunde begge steder. Det lægger en enorm begrænsning,” siger Anita Nedergaard.
Samtidig ville Anita Nedergaard gerne have et fortroligt forum, hvor banker og myndigheder kunne drøfte konkrete sager. I bankernes brancheorganisation presser man på for netop sådan et forum.
“Vi har foreslået, at der bliver oprettet en fælles efterretningsenhed, hvor man i et fuldstændigt lukket rum kan udveksle konkrete oplysninger. Det, vi ofte taler om, er de helt store fisk, og dem kunne man netop drøfte i sådan et forum,” siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark.
Kalle Johannes Rose er adjunkt på CBS, hvor han forsker i international bekæmpelse af hvidvask. Han er som udgangspunkt enig med bankerne i, at det ville være fornuftigt med et forum, hvor banker og myndigheder kunne udveksle flere oplysninger, end de kan i dag.
“Der mangler et tættere samarbejde mellem banker og myndigheder. Det er ikke nyt, at vi beder bankerne om at yde en service for samfundet, så når vi ikke er gode nok til at guide bankerne i forhold til, hvordan de skal indberette, så kan vi ikke forvente en optimal indsats fra bankerne,” siger han.
Udover et tættere samarbejde med myndighederne vil bankerne gerne kunne dele oplysninger om mistænkelige kunder med hinanden.
“Hvis du er en lille virksomhed, der ikke har rent mel i posen, så har du rimelig mange forsøg, før du bliver stoppet, fordi du kan vandre fra bank til bank,” siger Anita Nedergaard.
Hun er helt klar over, at der også skal tages hensyn til beskyttelsen af borgernes data.
“Hensynet til at bekæmpe økonomisk kriminalitet skal vejes op imod hensynet til at beskytte den enkeltes data. Det er et politisk valg,” siger Anita Nedergaard og fortsætter:
“Men man kan i hvert fald sige, at hvis man vil have en mere effektiv bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, så er man nødt til at gå et par skridt længere. For i bankerne kan vi kun gøre en del af arbejdet, og der er bare så meget vundet, ved at man kan arbejde sammen.”
