Bankerne har, siden coronakrisen ramte, sendt omkring 2800 sager om mulig snyd med hjælpepakker til politiet. Det viser nye tal fra brancheorganisationen Finans Danmark.
Her peger man på, at det er et godt eksempel på, hvad man kan opnå med tættere samarbejde mellem banker og myndigheder.
I begyndelsen af coronakrisen holdt bankerne nemlig et telefonmøde med bl.a. Hvidvasksekretariatet, Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen.
“Vi kunne ikke udveksle oplysninger om, hvem vi så snyde og bedrage
Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør, Finans Danmark
“Vi kunne ikke udveksle oplysninger om, hvem vi så snyde og bedrage, men vi kunne udveksle oplysninger om de trends, vi så, og om forskellige signaler, vi så. Det i sig selv gav noget,” siger Kjeld Gosvig-Jensen, der er juridisk direktør i Finans Danmark.
Samme oplevelse har chefen for antihvidvask i Nordea i Danmark, Anita Nedergaard.
“Bare det at vi havde den drøftelse af ikkekundefølsomme spørgsmål, men hvad vi hver især kunne gøre, det gav os en meget bedre forståelse for, hvad der var relevant at se efter,” siger hun.
I august faldt den første dom for svindel med hjælpepakker, da en 29-årig virksomhedsejer blev idømt halvandet års fængsel for uberettiget at have forsøgt at få udbetalt 427.500 kr.
Men selvom dialog om kriminelle mønstre og lignende er et godt første skridt, så er det ikke nok, mener bankerne. Lovgivningen forhindrer i dag i de fleste tilfælde, at myndigheder og banker taler sammen om konkrete kunder.
“Jeg kan konstatere, at myndighederne havde omkring 1000 tilfælde, hvor de frygtede, at der var tale om snyd eller svindel. Det kunne have været fantastisk, hvis man havde kunnet udveksle oplysninger der,” siger Kjeld Gosvig-Jensen med henvisning til Finans Danmarks forslag om at oprette en fælles efterretningsenhed.
“Man skal selvfølgelig have styr på retssikkerheden og reglerne om databeskyttelse. Men man kan sagtens konstruere det, så der er styr på det også,” siger han.
