Banker kræver “ublu renter” på lån, de ikke kan tabe på: “Jeg synes, der må være andre steder at tjene sine penge”

I Svendborg undrer borgmester Bo Hansen (S) sig 50 til 60 gange om året over bankpapirer, han skal skrive under på.

Papirerne er lånedokumenter for borgere, der har så svag en økonomi, at de ikke selv kan betale indskud til en almen bolig. Derfor får de hjælp af kommunen, som stiller garanti for et lån i banken.

Men selvom det offentlige kautionerer for lånet, tillader flere banker sig alligevel at tage en tocifret rente på lånene til de udsatte borgere. En aktindsigt, som Børsen har fået, viser, at Nordea f.eks. tager 10 pct. i rente, mens Arbejdernes Landsbank tager 12 pct.

“Man undlader at se, at kommunen jo reelt set fjerner den risiko, der er forbundet med det enkelte menneske, i det øjeblik jeg underskriver de her garanterede lån. Derfor kan man spørge, om det er rimeligt at tage 10-12 pct. for et lån, hvor der slet ikke er nogen risiko. Det synes jeg ikke, det er,” siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen.

I dag er den gennemsnitlige rente for forbrugslån til sammenligning omkring 4 til 5 pct., viser statistik fra Nationalbanken.

Borgmesteren påpeger, at det er relativt små lån, det drejer sig om for bankerne, mens de, der har behov for lånene, kan have det både psykisk og fysisk svært.

“De her mennesker befinder sig i nogle særlige situationer, for ellers ville jeg jo ikke skulle kautionere for dem. Jeg synes, der må være andre steder at tjene sine penge end at tage nogle helt ublu renter over for mennesker, som i forvejen er ilde stedt,” siger Bo Hansen.

I Aalborg Kommune er der tale om lignende renteniveauer, oplyser kommunen.

Arbejdernes Landsbank har 38 af de garanterede lån, fortæller topchef Gert Jonassen og medgiver, at de er uden risiko for banken. Alligevel forsvarer han de 12 pct. i rente:

“Der er tale om et forholdsvist beskedent lån, hvor du skal bruge arbejdsgangen til at sikre en kaution, samtidig med at du skal kalde kautionen, hvis lånet bliver misligholdt. Den arbejdsgang er ikke den nemmeste. Det er en af udfordringerne, og det har afspejlet sig i prisen,” forklarer Gert Jonassen.

“

Der må være andre steder at tjene sine penge end at tage nogle helt ublu renter

Bo Hansen, borgmester (S), Svendborg

Efter Bo Hansen blev opmærksom på renterne, tog han i første omgang fat i Danske Bank, som efterfølgende gik med til at sænke renteniveauet til 5 pct. på landsplan. I arbejderbanken vil Gert Jonassen nu se på, om der er grund til at ændre på rentesatserne.

“Vi skal selvfølgelig opføre os pænt og ordentligt. Jeg må være ærlig at indrømme, at vi har ikke rørt ved det længe, og vi skal selvfølgelig finde ud af, om vi er ude af kurs. Når det er så få lån, det er, så er det ikke noget, der fylder så meget på radaren,” siger Gert Jonassen.

I Nordea anser man Børsens aktindsigt for at være en enkeltsag, som banken ikke ønsker at kommentere, da banken efter eget udsagn behandler alle låneanmodninger individuelt.

Af Børsens aktindsigt fremgår det, at Nordea tilsyneladende har et produkt, der hedder “Boliglån m. kommunegaranti”, hvor rentesatsen i juni var på 10,25 pct.

Lars Ellehave-Andersen, der er vicebankdirektør for privatkunder i Danmark, forklarer, at renten på nye boligindskudslån typisk har ligget på 7 pct., da det svarer til eksempelvis forbrugslån.

“Vi har siden sommeren set på de her lån og har i løbet af efteråret gennemgået en række rentesatser, som vi kommer til at justere nedad, deriblandt de kommunegaranterede boligindskudslån. Den rente kommer til at hedde 5,75 pct. fremadrettet, og så retter vi også renten for eksisterende lån,” skriver han til Børsen.

Trods en generel sænkning vil Nordea dog ikke garantere, at man kan få lånet til den nye rente. Det beror stadig på en individuel vurdering.