I Nordea, Danske Bank og SEB har man gennemgået sine største kunder for at få et overblik over, hvor bæredygtige de i virkeligheden er.
Selvom de tre banker har hver deres tilgang til arbejdet med at screene kunderne, er formålet det samme. De ønsker at bruge det som værktøj til at indgå dialog med virksomhederne om, hvordan de skal arbejde med at blive mere bæredygtige.
“Virksomhederne har et ønske om at øge deres viden om, hvad det kræver at få en høj rating; hvad de skal arbejde for, hvad der forventes af dem osv.,” siger Peder Bach, bankdirektør i Nordea med ansvar for Corporates & Institutions i Danmark.
I Nordea har man for de 240 største nordiske virksomheder lavet en kvantitativ og kvalitativ analyse med fokus på esg – miljømæssige, sociale forhold og god selskabsledelse – der udmønter sig i en karakter og en énsides vurdering af virksomhederne.
Danmarks største bank, Danske Bank, har det seneste år lavet en såkaldt esg-kreditrisikovurdering af over 300 af de største virksomhedskunder i banken.
“Vi bruger vurderingen til at se, hvor robuste kunderne er, og så giver det en ny dimension til rådgivningen og samtalerne med kunderne,” fortæller Samu Slotte, chef for bæredygtig finansiering i Danske Banks Corporates & Institutions.
I SEB har man undersøgt, hvilket CO2-aftryk de største kunder har, fortæller Lars Eibeholm, chef for bæredygtig finans i SEB i Danmark.
SEB’s model er fremadskuende og tager derfor højde for, hvor langt kunden er i forhold til at nå målet i Paris-aftalen om at have en nuludledning af CO2 i 2050.
Baggrunden for at få det fulde overblik over, hvor bæredygtige kunderne er, er blandt andet, at regulering fra EU betyder, at de finansielle selskaber inden for de kommende par år skal have styr på, hvor klimavenlige deres udlån og investeringer er, ligesom også selskaberne – bankernes kunder – skal offentliggøre data for, hvor bæredygtige de er.
Derfor er det også et ønske fra virksomhederne at indgå dialog om esg, lyder det fra bankerne. Derudover er der et stort investorfokus på bæredygtighed, fordi der potentielt kan være en finansiel risiko ved ikke at være det.
“Det handler om at være på forkant og kunne indgå i de dialoger med investorer og klienter på en forsvarlig og god måde,” forklarer Eibeholm.
Selvom de forskellige klimatiltag i første omgang er et redskab til at udvide dialogen med kunderne, kan det på sigt få konsekvenser for deres engagement med bankerne.
I Nordea vil Peder Bach “driste” sig til at sige, at hvis Nordeas esg-rating af en kunde på sigt er meget lav, er det klart, at det kan have en konsekvens for kreditvurderingen af selskabet.
“Og den vej rundt vil det potentielt kunne have en betydning for vores risikoappetit, altså hvor meget vi vil låne ud til den virksomhed, og til hvilken pris vi vil låne ud.”
Lars Eibeholm understreger, at det er for tidligt at sige, om det bliver dyrere at være en sort end en grøn kunde, men vurderer, at det er målsætningen, at CO2-klassifikationen skal spille ind på kreditvurderingen af kunden.
“Man kan ikke sige, at vores klassifikation af kunderne er et fundament til at drive vores prissætning. Det er det ikke på nuværende tidspunkt. Men på længere sigt får det givetvis en betydning.”
I Danske Bank vurderer Samu Slotte, at esg-arbejdet i banken klart vil have en betydning for de priser, kunderne kan forvente – og ydermere for, om de vil kunne få finansiering:
“På længere sigt handler det måske mindre om priserne og måske i højere grad om mulighed for finansiering.”
