Bankerne ligger inde med oplysninger, der kan beregne flere forskellige værdier af, hvad kundernes renteswap er værd. Bankerne vil imidlertid ikke dele det hele med kunderne.
Derfor kan det blive endnu mere kompliceret for et selskab at være ejer af et af bankernes mest omdiskuterede salgsobjekter.
“Det kan have meget store konsekvenser for både regnskabsaflæggeren, og omfanget af det arbejde som revisor skal udføre – måske uden at det tilfører særlig stor værdi,” siger fagchef i FSR, danske revisorer, Thomas Krath Jørgensen.
“Den værdi, som banken selv er kommet frem til, burde (...) kunne bruges af kunden
Frank Thinggaard, professor
“Der savnes helt klart information og vejledning fra Erhvervsstyrelsens side. Fremadrettet er dette et område, som vi nu vil indgå dialog med Erhvervsstyrelsen om,” fortsætter han.
Professor i eksternt regnskab på Aarhus Universitet Frank Thinggaard peger derfor på, at bankerne kan hjælpe med at løse gåden om swappens værdi, hvis banken udleverer den måling, den selv benytter i sit eget årsregnskab.
“Banken skal selv aflægge regnskab for swappen, hvor den skal rapportere dagsværdien. Ligesom det gælder for modparten i swappen, nemlig virksomheden, skal banken selv måle dagsværdien ud fra et markedsdeltagerperspektiv. Dermed har både banken og virksomheden samme målsætning for målingen, og den værdi, som banken selv er kommet frem til, burde i hvert fald som udgangspunkt kunne bruges af kunden,” siger Frank Thinggaard.
Ingen af de tre banker, der har solgt flest renteswap, har dog planer om at dele de oplysninger og dermed ændre “praksis på området”, som Nykredit skriver i et svar.
“Det er lidt uklart, hvad der menes med en ny fortolkning, men vi ser ikke noget i svarene, der umiddelbart får os til at ændre på vores procedurer,” skriver Nordea.
“Vi sætter altid en konkurrencedygtig pris, når vi overtager, indgår eller går ud af en renteswap og andre derivater. Når en kunde har en renteswap hos os, oplyser vi som en service løbende en midterpris på produktet, og denne indeholder ikke xVA’er, som i væsentligt omfang beror på individuelle forhold vedrørende aftaler med den pågældende kunde,” skriver Danske Bank.
Selvom bankerne ikke vil ud med deres data, og det kan blive dyrt og kompliceret at finde renteswappens rette markedsværdi, skal arbejdet gøres alligevel, siger Frank Thinggaard.
“Det her er ikke altid let, men fordi det er svært, er det ikke nogen undskyldning for at lade være med at gøre det,” siger Frank Thinggaard.
Ifølge ham kan kunden ikke længere nøjes med kun at opgøre dagsværdien af sin renteswap med afsæt i den opgørelse, kunden får fra banken. Kunden skal selv justere swappen for en række forhold, fordi der er tale om et finansielt instrument, hvor dagsværdien skal tage højde for en række faktorer, blandt andet kontraktparternes kreditrisiko, forklarer han.
“Hvis den værdi, som banken oplyser til virksomheden, der har indgået swappen, ikke inddrager dette, er det korrekt, hvad ministeren har svaret; så skal virksomheden selv forholde sig til det,” siger Frank Thinggaard.
