ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Apple Pay til Danmark: Få et overblik over betalingsløsningerne til mobilen

Med Nordeas og Jyske Banks introduktion af Apple Pay i Danmark er endnu en betalingsløsning gjort tilgængelig for de danske forbrugere, og konkurrencen er hermed intensiveret blandt udbyderne på det danske marked.

Med endnu en ny udfordrer på markedet har Børsen her valgt at samle et overblik over de betalingsløsninger, som på nuværende tidspunkt giver mulighed for at betale med mobiltelefonen i Danmark.


Mobilepay

Danske Bank lancerede i 2013 betalingsløsningen Mobilepay, der i starten fungerede som en app til at overføre penge mellem familie, venner og bekendte. Siden har Mobilepay opdateret løsningen af flere omgange, så den i dag bl.a. også giver mulighed for betaling i en række af landets butikker.

Finans
Mobilepay-chef: Apple Pay er en udfordring i kampen om butikkerne
Betalingsløsningen fungerer både ved hjælp af en såkaldt QR-kode, der består af en hvid firkant med sorte felter, som man scanner med sin Mobilepay-app, og ved at føre mobilen hen til en betalingsterminal. Det er også muligt at overføre penge til et femcifret Mobilepay-nummer.

Mobilepay samarbejder i dag med en lang række af landets banker, og selskabet oplyser, at ca. 70 pct. af de 3,6 mio. brugere er kunder i andre banker end Danske Bank.

Virker til:Iphone og Android.

Virker med: Oprindeligt kredit- eller debetkort. Det gælder bl.a. Visa, Dankort, Visa Electron, Mastercard og Maestro. Løsningen er dog ved at overgå til direkte betalinger fra konto til konto. 

Virker hvor:I en lang række af landets forretninger. Det gælder blandt andet i Dagrofa-kædens butikker som eksempelvis Meny og Spar samt i alle Matas' forretninger. Derudover giver appen mulighed for at betale med Mobilepay på mere end 9000 hjemmesider. 


Dankort app

Nets lancerede efter en del forsinkelse i foråret en dankort-app, som giver bankkunder mulighed for at betale med sit dankort med mobilen.

Finans
Kunder kræver svar - men banker tøver med at tilslutte sig Apple Pay
Løsningen virker ved, at brugeren fører sin mobil hen til mobilbetalingsboksen ved siden af betalingsterminalen. Det foregår stort set på samme måde, som man kender det fra Nets’ kontaktløse kort.

Betalingsløsningen fra Nets har indtil videre fået en noget lunken modtagelse fra forbrugerne, hvor 340 brugere har givet appen samlet to og en halv stjerne ud af fem mulige i App Store.

Virker til:Iphone og Android.

Virker med:
Alle dankort uanset hvilken bank man har. Derudover kan man også have alle øvrige korttyper, såfremt ens udbyder og kortudsteder giver mulighed for det.

Virker hvor:Du kan betale med Dankort app i mere end 11.000 butikker over hele landet. Det gælder bl.a. alle kæder under Dansk Supermarked, herunder Bilka, Netto, Føtex og Salling.


Apple Pay

Fra i dag, tirsdag, kan Jyske Banks og Nordeas kunder, der har en Iphone, få adgang til den digitale betalingstjeneste fra Apple, som har navnet Apple Pay.

Finans
Børsen tester: Apple Pay virkede i første forsøg
Betalingsløsningen gør brug af den indbyggede NFC-chip, der er placeret i alle nyere Iphones, hvilket gør det muligt at betale med telefonen direkte på kortterminalerne, som man kender det fra de kontaktløse kort.

For at bruge Apple Pay, kan man anvende appen ”Wallet”, der allerede ved købet af en iphone er installeret på enheden.

Virker til:Iphone

Virker med:Visa-kort fra enten Jyske Bank eller Nordea. Derudover fungerer betalingsløsningen også med betalingskort fra Mastercard, som er udstedt af Nordea.

Virker hvor:Alle forretninger, der tager imod kontaktløse Visa-kort. Jeppe Juul-Andersen, der er direktør med ansvar for dankort hos Nets, oplyste for få uger siden til Politiken, at 7 ud af 10 terminaler i dag kan modtage kontaktløs betaling.


Bokis

Bokis, der er et samarbejde mellem pengeinstitutterne bag Regionale Bankers Forening og Lokale Pengeinstitutter, har også lanceret en løsning til mobilbetaling, der er udarbejdet i samarbejde med Nets, 
Finans
Dansk Erhverv: Apple Pay bliver dyr for forbrugerne
og den minder derfor også meget om dankort-appen fra samme selskab.

Løsningen fungerer gennem en fælles wallet, en digital pengepung på telefonen, under navnet ”My Wallet”. Derudover har bl.a. Sydbank, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord, Nykredit samt Lån og Spar deres egne versioner af den samme løsning.

Virker til:Iphone og Android.

Virker med:Internationale debet- og kreditkort fra MasterCard, Visa-kort og Dankort.

Virker hvor: Ligesom Dankort app kan du anvende Bokis' løsning i mere end 11.000 butikker over hele landet. Det gælder bl.a. alle kæder under Dansk Supermarked, herunder Bilka, Netto, Føtex og Salling.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis