ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kunder kræver svar - men banker tøver med at tilslutte sig Apple Pay

Opdateret 13:47 med Sydbank-udmelding- Udmeldingen fra Nordea og Jyske Bank, om at deres kunder fra i dag kan bruge Apple Pay, har udløst jubel på bankernes Facebook-sider - og et væld af spørgsmål til de øvrige danske banker fra kunderne på de sociale medier.

Finans
Mobilepay-chef: Apple Pay er en udfordring i kampen om butikkerne
I de fleste andre banker tøver man dog med at love, at man vil tilslutte sig løsningen.

Hos Danske Bank lyder meldingen til kunderne, at man satser på Mobilepay.

"Som det er lige nu, så har vi i denne omgang valgt at bruge vores kræfter på at udvikle og styrke Mobilepay. Flere betalingsløsninger vil indebære øgede omkostninger, og derfor har vi valgt at lægge alle vores kræfter i at udvikle Mobilepay til fortsat at være et af markedets bedste og mest brugervenlige løsninger," skriver banken til en kunde på Facebook og fortsætter:

"Vi holder nøje øje med markedet for mobilbetalinger, og vi kan ikke udelukke, at vi på sigt også vil kunne tilbyde vores kunder at bruge Apple Pay og andre mobilbetalingsløsninger."

Hos Nykredit er det i skrivende stund ikke lykkedes for kunderne at få svar på, om de har planer om at tilslutte sig løsningen.

Hos Sydbank lyder beskeden, at banken allerede tilbyder innovative løsninger.

"Vi ønsker hele tiden at tilbyde vores kunder de bedste, sikreste og mest brugte mobilbetalings løsninger. Vi tager løbende stilling til om vi skal udvide mulighederne for mobilbetalinger, men har ingen aktuelle planer om at tilbyde Apple Pay," skriver banken i et svar på sin Facebook-side.

Spar Nord afviser i første omgang


Hos Spar Nord er man ikke umiddelbart på vej til at gøre sine betalingskort tilgængelige i Apple Pay, skriver banken bl.a. i et svar på Twitter. Her henviser banken til, at den har sin egen mobile pung, Spar Nord Wallet.

Arbejdernes Landsbank kommer med forsigtigt løfte

I Arbejdernes Landsbank får kunderne til gengæld et forsigtigt løfte. Selvom banken også har sin egen wallet-app, så vil den tilslutte sig Apple Pay, hvis det viser sig at være en succes, skriver banken i et svar på Twitter.











Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis