Det bliver i sidste ende dyrere for forbrugerne, hvis de i stor stil vælger at bruge Apple Pay, som danske Iphone brugere kan anvende fra i dag.
Det mener Dansk Erhverv, der bl.a. har samarbejdet med Nets om udviklingen af det mobile dankort.
”De er generelt dyrere at modtage for de danske butikker i forhold til dankortet. Så det er øgede omkostninger for butikkerne og i sidste ende for forbrugerne,” siger Henrik Hyltoft, der er markedsdirektør for transport og handel i Dansk Erhverv
Halvdelen af landets mobiltelefoner er Iphones og halvdelen af disse igen er Iphone 6 eller nyere, der kan håndtere Apple Pay.
Nok en betalingsløsning
”Det er bare endnu en betalingsløsning. Bortset fra øgede omkostninger, tilfører den ikke markedet noget nyt, da den ikke kan noget vi ikke kan i forvejen,” siger Henrik Hyltoft.
Betalingsekspert, Henning N. Jensen fra Pluscon understreger, at Apple Pay langtfra er gratis:
"Forretningerne vil således komme til at betale det samme højere gebyr for disse ”ApplePay-transaktioner”, som de betaler for Mastercard og Visa-kort transaktioner. Det er forskelligt fra butik til butik og fra kort til kort, hvad disse gebyrer er, men det er - bortset fra nogle få undtagelser - altid højere end for dankort-transaktioner."
Og der er yderligere den krølle på halen for forretningerne, at da Apple Pay ikke kan håndtere Dankort, så bliver alle digitale versioner af danskerne Visa/Dankort konverteret til digitale Visa-kort, hvilket øger forretningernes udgifter.
Jyske Bank og Nordea udsteder Apple Pay
De kort der ligger i Apples wallett - pung - er internationale betalingskort, enten debet, som i Visa(dankort eller kreditkort, som i Mastercard.
Jyske Bank og Nordea udsteder i første omgang Apple Pay og Henrik Hyltoft tror, at omfanget af betalinger med Apple Pay i den nære fremtid derfor vil være begrænset.
”Det er kun i det omfang at du tager en inkarneret dankort-bruger og ændrer det til en Apple-pay bruger med et internationalt kort, at du kan se en ekstra omkostning ude i butikkerne,” siger Henrik Hyltoft og fortsætter:
”Vi regner ikke med revolutioner som følge af Apples lancering.”
Betalingsbazaar i vente
Nu og i fremtiden bliver der en masse støj på de danske betalingsløsninger. Foruden de kendte former for dankort, og mobilepay, der bruges til betalinger mellem mennesker, introduceres Samsungpay, Alipay, Googlepay og Facebook kommer også med nogle betalingsløsninger.
”Det kommer til at give udfordringer og nogle steder kommer det til at ligne en bazaar med otte forskellige betalingsløsninger," siger Henrik Hytolft.
De næste år bliver sikkert noget forvirrende inden vi på et tidspunkt lander i en fase, der af den irske betalingsekspert, Paul Lohan, kaldes "the dominant design", hvor en type teknisk løsning har vundet.
Antallet af betalinger med dankort er over 1,2 mia. om året i øjeblikket.