Det er ikke altid lige rart for de ansatte i Danske Bank og Nordea at sætte sig til rette på hjemmekontoret for at yde dagens dont.
For mens corona har sendt mange af medarbejderne hjem, kan de ansatte konstatere, at deres øverste chefer vil skære i omkostningerne. For bankgiganterne betyder det flere spareøvelser og i sidste ende, at folk skal fyres og stillinger nedlægges.
“Jeg er helt ærligt lidt ked af, at koncernens omkostningsfokus stadig primært handler om at spare på medarbejdere. For kigger man på årsregnskabet, er der ingen tvivl om, at det er medarbejdere, som med flid og høj kompetence har været i stand til at levere et overskud i et helt vildt usædvanligt og på mange måder træls år,” siger Kirsten Ebbe Brich, der er formand for Finansforbundet i Danske Bank.
“Der synes jeg nok, at der bliver lagt for meget vægt på aktionærbenet for tiden
Dorrit Brand, formand for Finansforbundet i Nordea
Torsdag offentliggjorde Danske Bank sit årsregnskab for 2020, der viste en stor nedgang i resultatet på grund af corona-nedskrivninger, mens indtægterne fra renterne og gebyrer holdt sig på et stabilt niveau i forhold til 2019. Til gengæld fortsatte omkostningerne på femte år med at stige.
Banken har allerede gang i en større nedlæggelse af stillinger, der gør, at 1600 Danske Bank-ansatte snart skal til at opdatere deres Linkedin-profiler.
Overfor Børsen forklarede adm. direktør Chris Vogelzang torsdag, atdet kan blive nødvendigt at skære endnu flere medarbejdere fra.
“Det vil jeg blive rasende ked af. Jeg synes i forvejen, at 1600 stillinger er voldsomt mange. Faktisk uhåndterligt mange. Jeg har sagt det så mange gange, at jeg næsten er holdt op med at sige det: Jeg kan simpelthen ikke se, hvor vi skal undvære de medarbejdere henne, når jeg kigger på, hvor hårdt mine kolleger arbejder,” siger Kirsten Ebbe Brich.
I Nordea har man siden 2017 nedbragt antallet af medarbejdere med 11 pct., så der ved udgangen af 2020 var lidt over 28.000 ansatte i Nordens største bank.
For topchef Frank Vang-Jensener det at reducere omkostninger en livsstil. Det gør man for at nå et mål om en omkostningsprocent på 50. Omkostningsprocenten er den andel af indtjeningen, der går til udgifter, f.eks. løn.
“Man skal forvente, at vi bliver færre medarbejdere i fremtiden,” konstaterede topchefen overfor Børsen.
“Der er jo to sider af en lav omkostningsprocent. For det handler ikke kun om lave omkostninger, det handler også om at øge indtjeningen. Årsregnskabet viser jo, at mine kolleger har været fantastisk gode til at gøre det. Så er det da ærgerligt, at det følges op med en kommentar om, at vi skal spare, og vi skal være færre medarbejdere,” siger Dorrit Brandt, der er formand for Finansforbundet i Nordea.
var Danske Banks omkostningsprocent ved udgangen af 2020.
Hun påpeger, at Nordea står på fire ben. Der er et aktionærben, et samfundsben, et kundeben og et medarbejderben.
“Der synes jeg nok, at der bliver lagt for meget vægt på aktionærbenet for tiden,” siger hun.
Ifølge Kirsten Ebbe Brich var 2020 et udfordrende år for medarbejderne. Corona har skabt usikkerhed og knokkelarbejde. Samtidigt er en storstilet organisationsændring fornyelig faldet på plads, mens kolleger forsvinder fra banken.
“Der er ingen tvivl om, at det er en lille smule hårdt at være i Danske Bank. Men lad os håbe, at usikkerheden om organisationsændringen er udløst nu, hvor det er meldt ud, hvor stregerne står,” siger hun.
Danske Bank vil have en omkostningsprocent i den lave ende af 50'erne i 2023, mens Nordea har sat et nagelfast mål om, at den skal nå 50 i 2022.
I Nordea har man i dag en omkostningsprocent på 55, mens den i Danske Bank er 67,2.
