I Nordea og Danske Bank er man i øjeblikket i gang med en øvelse, der gør ondt på medarbejderne. Man fyrer nemlig ansatte for at sænke omkostningerne.
mia. kr. vil Danske Banks omkostninger falde i 2021, hvis det går som planlagt
For indtægterne er i bedste fald stagnerende. Og mens Nordens 30 største børsnoterede selskaber de seneste tre år samlet har givet investorerne et afkast på knap 35 pct., så har Danske Bank skuffet fælt med et afkast over de seneste tre år på minus 51 pct., mens aktionærerne i Nordea har mistet 17 pct. af deres penge over de sidste tre år, selv inklusive udbyttebetalinger.
For at presse omkostningerne ned har Nordens største bank, Nordea, siden begyndelsen af 2017 således fyret 11 pct. af de ansatte, så der i dag arbejder 28.051 i banken, viser årsregnskabet, der blev offentliggjort torsdag.
Og det stopper ikke her, forsikrer Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen.
“Man skal forvente, at vi bliver færre medarbejdere i fremtiden,” siger han i et interview med Børsen.
Han kalder det at reducere omkostninger “en livsstil”.
Omvendt ser det ud i Danmarks største bank, Danske Bank. Her har man udelukkende øget antallet af medarbejdere de seneste fem år. Ved udgangen af 2020 havde Danske Bank 22.376 ansatte, hvilket er ca. 3000 flere end for fem år siden.
“Som vi har sagt mange gange, så har vi en compliance-pukkel, vi skal over. Så mens vi reducerer stillinger bredt i banken, ansætter vi nye i compliance-afdelingen. Det vil også ændre sig på et tidspunkt,” siger Danske Banks adm. direktør, Chris Vogelzang, til Børsen.
I det hele taget steg omkostningerne i 2020 for Danske Bank med 3 pct. til 28,1 mia. kr. Men i 2021 skal det tal sænkes med 3,6 mia. kr.
Danske Bank har da også gang i en større fyringsrunde, som Vogelzang fortæller går præcis, som ledelsen i Danske Bank gerne vil have det. I alt vil banken af med 1600 stillinger, annoncerede man sidste efterår. Indtil videre har 700 medarbejdere, stort set alle i Danmark, forladt banken.
“Vi gør det på en kontrolleret og fornuftig måde sammen med repræsentanterne for vores medarbejdere. Det går helt som planlagt. Vi ser, at reorganiseringen gør, at der sker en naturlig afgang nogle steder. Vi har en klar plan om at sænke omkostningerne til 24,5 mia. kr. i år, så ja, jeg synes, at det går den rette vej,” siger topchefen.
Danske Banks langsigtede mål er at have en omkostningsprocent i den lave ende af 50'erne i 2023, mens den i 2019 nåede helt op på 67. Omkostningsprocenten er den andel af indtjeningen, der går til udgifter, f.eks. løn.
“Det betyder muligvis, at der bliver behov for at skære yderligere i antallet af stillinger
Chris Vogelzang, adm. direktør, Danske Bank
“Omkostningerne er en vigtig del af at drive en bank nu om stunder. Fremadrettet vil omkostningerne være en meget vigtig del af vores fokusområde, og det betyder muligvis, at der bliver behov for at skære yderligere i antallet af stillinger. Men der er ikke besluttet noget endnu. En hvilken som helst bankdirektør vil give dig det svar,” siger Vogelzang.
Topcheferne i både Nordea og Danske Bank peger på, at digitalisering og automatisering vil gøre behovet for at have ansatte i bankerne mindre, og dermed vil omkostningerne naturligt falde.
Hvor ved du det fra?
“Vi benchmarker vores omkostninger næsten hele tiden. Vi kigger på, hvad vores konkurrenter gør. Det er det, alle banker og selskaber i det hele taget gør,” siger Chris Vogelzang.
Samme melding kommer da også fra konkurrenten i Nordea.
“Der er en digitalisering i gang, som naturligt betyder, at vi bliver færre medarbejdere, men som også betyder, at vi får brug for nogle andre kompetencer blandt medarbejderne,” lyder det fra Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen.
