I flere år har modeportalen Zalando skiltet med bæredygtighedsikoner som træer og blade på sin hjemmeside. Ikoner, som virksomheden selv har lavet og er blevet suppleret af begreber som “bæredygtighed” om virksomhedens produkter.
Tilgangen er i en årrække blevet kritiseret af eksperter, forbrugere og interesseorganisationer, som har efterlyst dokumentation for påstandene fra Zalando.
Efter en undersøgelse fra myndigheder i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland samt af EU-Kommissionen, opgiver Zalando nu at markedsføre sig med påstandene.
“Vores forslag om at forbedre kommunikationen af bæredygtighedsrelaterede oplysninger til kunderne er blevet accepteret, og dialogen mellem os er afsluttet, forudsat at de aftalte ændringer gennemføres,” bekræfter Zalandos kommunikationsafdeling i en mail til Børsen.
Juridisker greenwashing typisk et brud på markedsføringslovens forbud mod vildledning Hovedpartenaf sagerne behandles af Forbrugerombudsmanden, men der føres også sager i det civilretlige system, og Fødevarestyrelsen behandler sager om fødevarers klimapåstande. Typiskhandler sagerne om benyttelse af generelle grønne udtryk som “bæredygtig”, uden at virksomhedens produkt kan leve op til udtrykkets definition.
af forbrugeren.
Virksomheden forpligter sig dermed til at standse brugen af “vildledende bæredygtighedsikoner,” bæredygtighedsudsagn, der ikke er kvalificeret, samt et bæredygtighedsfilter på webportalen. Børsen afventer svar på, hvorfor det har taget flere år at ændre på praksis på websitet.
Til gengæld for Zalandos løfter, lukker myndighederne nu undersøgelsen af virksomheden uden sanktioner, hvis Zalandos nye formuleringer godkendes af myndighederne i de fire lande og af EU-Kommissionen.
Hvis ikke, vil der stadig være mulighed for, “hvor det er nødvendigt, at håndhæve at reglerne overholdes, for eksempel ved at pålægge bøder eller fjerne indhold,” skriver Kommissionen i sinpressemeddelelse.
modtog Forbrugerombudsmanden klagen om Zalandos markedsføring
Virksomheden skal i stedet eksempelvis angive hvor stor en del af et produkt, der er genbrug i stedet for at bruge et generelt udtryk som “bæredygtig”. Samtidig skal Zalando tilføje yderligere information om produkterne og om virksomhedens bæredygtighedsindsats.
De krav stemmer overens med danske og europæiske regler om markedsføring og med Forbrugerombudsmandens guide til virksomheder om markedsføring med miljøudsagn.
“Virksomheder skal kunne dokumentere de miljømæssige fortrin, de markedsfører sig med, så forbrugerne kan stole på dem. Benytter en virksomhed generelle udsagn med videre om klima, miljø eller bæredygtighed i deres markedsføring, er der strenge krav til dokumentationen,” siger forbrugerombudsmand Torben Jensen ifølge myndighedenspressemeddelelse.
Når der ikke er lagt op til politianmeldelse og dermed bødestraf fra myndigheden, strider det mod den målsætning, Torben Jensen ved årsskiftet overtog fra sin forgænger Christina Toftegaard Nielsen om at anmelde flere sager til politiet.
Når det ikke sker i dette tilfælde skyldes det dels, at der er tale om et internationalt samarbejde mellem myndigheder i det såkaldte CPC-samarbejde og dels, at sagen er taget op i 2021, og altså inden varslet om, at Forbrugerombudsmanden ville gå efter bødestraf i greenwashingsager, forklarer fuldmægtig i Forbrugerombudsmandens kontor for bl.a. miljø, Anna Olesen.
Hun bekræfter, at forpligtelserne fra Zalando reelt består i, at virksomheden fremover skal overholde loven på området.
Man behøver vel ikke en forhandlingsproces og en aftale med myndigheder i flere lande for at være forpligtet til at overholde loven?
“Det kan man sige. Virksomhederne skal selvfølgelig overholde lovgivningen. I det her tilfælde har vi behandlet en sag i CPC-regi og haft korrespondance frem og tilbage med Zalando, og så retter de ind,” siger hun.
