Virksomheder i hele Europa har forberedt sig på at skulle forsyne produkter med QR-koder og få eksterne eksperter til at faktatjekke alle grønne udsagn i markedsføringen.
Det er nemlig blandt kravene i det europæiske Green Claims-direktiv, der fra 2027 skal stille krav til virksomheder for at bekæmpe greenwashing.
Det var i hvert fald planen frem til fredag. Her meldte Ursula von der Leyens EU-Kommission til pressen, at man planlægger at trække forslaget tilbage “i den nuværende kontekst”. Det skrev blandt andre Politico. Siden da har liberale og socialdemokrater i EU-Parlamentet modsat sig kommissionens idé, og direktivets skæbne er lige nu uvis.
FAKTA
Green Claims-direktivet
EU’s seneste stramning af kravene til grøn markedsføring, det såkaldte Green Claims-direktiv, skulle vedtages i 2025 og træde i kraft i 2027.
Direktivet skulle skærpe kravene til, hvordan virksomheder underbygger påstande om at være eksempelvis grønne, miljøvenlige eller at have reduceret en vis mængde CO2-udledning.
Forslaget lyder blandt andet, at beregningerne skulle verificeres af godkendte institutioner, og at dokumentationen skulle være tilgængelig via en QR-kode på produktet.
I dag gælder blandt andet den danske markedsføringslov på området. Til september strammes den specifikt, hvad angår grønne udsagn. Det sker også på baggrund af et EU-direktiv, der sætter rammer for, hvad der betegnes som “urimelig handelspraksis”.
Green Claims-direktivet har været undervejs siden 2023, og danske organisationer og myndigheder har siden da henvist til, at kravene for at undgå greenwashing ville skærpes, når direktivet skulle indfases i 2027.
Her er det særligt kravet om, at alle grønne udsagn fra en virksomhed skulle være dokumenteret og verificeret af en godkendt tredjepart med en QR-kode, der henviser til dokumentation.
Krav findes i forvejen
I dag kræver både den danske og europæiske lovgivning allerede, at virksomheder dokumenterer deres påstande, men der er ikke krav til, at de verificeres af særlige instanser.
“Det er selvfølgelig et tilbageslag, når man gerne vil sikre, at der ikke sker greenwashing. En formel attest og en QR-kode på produktet ville styrke den indsats,” vurderer Jane Frederikke Land, advokat og partner i Liga Law med speciale i blandt andet greenwashing.
“Samtidig skal man passe på, at reglerne ikke bliver så rigide, at virksomheder slet ikke tør bruge deres grønne budskaber,” tilføjer hun.
Og det er netop rigide regler, der har været blandt argumenterne fra Kommissionen, som foråret igennem har haft fokus på at lempe administrative byrder for virksomheder, blandt andet ved at gennemgå bæredygtighedskrav til virksomhederne med en tættekam.
“Vores mål har været at nå til enighed om et forslag, der vil reducere den administrative byrde og kompleksitet for virksomheder og især mindre virksomheder,” sagde talsperson for kommissionen Stefan De Keersmaecker ifølge Politico fredag.
Bliver forslaget droppet, stiller den danske markedsføringslov stadig krav til dokumentation, hvis en virksomhed eksempelvis kommer med udsagn om, at et produkt er grønt eller sparer CO2.
Eksempelvis har BMW betalt en bøde på 3 mio. kr. for at kalde sig “verdens mest bæredygtige bilproducent”, mens Mercedes-Benz har betalt en bøde på 1 mio. kr. for blandt andet at have kaldt sig “certificeret miljøvenlig”. Senest har Royal Unibrew accepteret en bøde på 4 mio. kr. for at markedsføre kildevand fra Egekilde med udsagn om CO2-neutralitet.
Bevilling udløber
Ud over de eksisterende krav er der til september – allerede vedtagne – ændringer på vej, som indskærper, at miljøudsagn skal dokumenteres. Der er blot ikke tale om et fælleseuropæisk system med fælles verificering, påpeger Jane Frederikke Land.
“Der er ikke et stort, harmoniseret system i dag, men der gøres meget for at undgå greenwashing, blandt andet hos Forbrugerombudsmanden i Danmark. Derfor er det nok mere afgørende for indsatsen, om der fortsat er midler til det,” konstaterer hun med henvisning til, at Forbrugerombudsmandens særbevilling til området udløber med årsskiftet.
Nye forhandlinger om Green Claims-direktivet var oprindeligt planlagt til mandag, men de er siden blevet aflyst. Hvorvidt det faktisk trækkes tilbage, er imidlertid stadig uvist. Kommissionen meldte fredag aften, at man er klar til at genoptage forhandlingerne, hvis Europas tusindvis af såkaldte mikrovirksomheder kan undtages. Det skrev blandt andre det europæiske medie Euractiv.
Trods den melding sætter Italien forslaget under fornyet pres mandag ved at trække sin støtte, skriver Euractiv.
