Greenwashingsager tidoblet: Virksomheder venter i flere år

Flyver du “lidt mere bæredygtigt”? Kører du i en bil fra “verdens mest bæredygtige” bilproducent? Eller kan du kalde dit produkt klimaneutralt, efter du har købt klimakompensation?

Sådan har spørgsmålene lydt i nogle af de sager om greenwashing, der for nylig har været til behandling hos Forbrugerombudsmanden.

Og de spørgsmål er der blevet flere af. 

For tredje år i træk slår antallet af nye greenwashingsager på Forbrugerombudsmandens bord rekord, så antallet af klager nu er tidoblet over en periode på fem år. Det viser en oversigt, som Børsen har fået aktindsigt i.

162 gange modtog Forbrugerombudsmanden sidste år en klage fra en forbruger eller en organisation eller tog selv en sag op, fordi en virksomhed lod til at pynte sig med lånte, grønne fjer. Med andre ord føler stadig flere forbrugere sig snydt af grøn markedsføring og rekordmange virksomheder må leve med beskyldningen, mens sagen behandles.

“Vi ser en mindre stigning på greenwashingområdet. Om det betyder, at der er flere overtrædelser ude i samfundet, er svært at sige endnu,” konstaterer forbrugerombudsmand Torben Jensen.

Stigningen betyder, at et af tre kontorer hos Forbrugerombudsmanden nu er dedikeret til blandt andet dette område.

Greenwashing er en overtrædelse af markedsføringslovens generelle forbud mod at vildlede forbrugeren – her bare specifikt med udsagn om påvirkning af klima og miljø.

Det område har været i konstant vækst, siden det blev et fokus for Forbrugerombudsmanden, der blandt andet har til opgave at håndhæve markedsføringsloven. 

Trods den stigende mængde klager er der ikke afsluttet flere sager med kritik af virksomheden end de tidligere år. 

I 2024 gjaldt det 48 sager, mens det de foregående fire år har varieret mellem alt fra 32 sager i 2021 til 58 stk. i 2023. 

Det dækker både over sager, hvor virksomheden er blevet politianmeldt, men også over de mindre alvorlige tilfælde, hvor de er blevet gjort opmærksomme på reglerne eller har fået anden kritik fra Forbrugerombudsmanden.

Halvandet års ventetid

Før en eventuel kritik fra Forbrugerombudsmanden lander hos virksomheden, kan der imidlertid gå flere år. For de virksomheder, der fik kritik af myndigheden i greenwashingsager i 2024, gik der gennemsnitligt 549 dage – eller 18 måneder – før deres sager var afsluttet, viser dokumenterne fra Forbrugerombudsmanden.

Her fremgår det, at flere virksomheder har ventet på svar i næsten tre år, og kun fem var lukket på under et år. Det til trods for at anmeldelsen ofte er offentligt kendt, fordi den borger eller organisation, der har anmeldt en virksomhed, fortæller offentligt om det. Samme tendens går igen blandt de sager, der stadig ligger på Forbrugerombudsmandens bord, viser oversigten.

Seneste eksempel begyndte den forgangne uge, hvor Copenhagen Fashion Week og syv tøjmærker blev anmeldt til Forbrugerombudsmanden for sin markedsføring med klimaudsagn. 

Bæredygtig

Flere virksomheder kan forvente politianmeldelse fra ny ombudsmand

Sagen handler om de 19 krav om bæredygtighed, Copenhagen Fashion Week stiller til tøjmærker, der skal deltage i modeugen, skriver mediet Føljeton, der onsdag kunne fortælle om klagen til Forbrugerombudsmanden. 

“Summen af kravene giver ikke bæredygtighed. Hvis man vil markedsføre sig på noget bæredygtighedsmæssigt, er det vigtigt, at det er noget, der gør en væsentlig forskel, og at det kan dokumenteres,” siger Tanja Gotthardsen til Føljeton.

Hendes virksomhed Continual har sammen med Forbrugerrådet Tænk indsendt klagen til Forbrugerombudsmanden.

Hos Copenhagen Fashion Week afviser adm. direktør Cecilie Thorsmark, at modeugen overhovedet har brugt kravene i sin markedsføring.

“Vi er af den ganske klare holdning, at vi ikke har markedsført os på bæredygtighedskrav og kan ikke genkende det billede, som Forbrugerrådet Tænk fremfører,” skriver hun i en mail til Børsen, hvor hun samtidig understreger, at der ikke er tale om en blåstempling af de deltagende virksomheder.

Om hun har ret i sine indvendinger mod anmeldelsen, eller om de to klagere har ret i deres kritik, må de formentlig vente længe på at få besvaret. Det til trods for at næste modeuge løber af stablen i august, alt imens beskyldningerne mod modeugen er offentligt kendt. Efter Føljetons artikel er kritikken gengivet i en række medier såsom DR, TV2, Euroman – og nu også Børsen.

Cecilie Thorsmark vil ikke kommentere på udsigten til ventetid hos Forbrugerombudsmanden. Børsen har talt med en række af de 81 virksomheder, der netop nu har greenwashingsager liggende på Forbrugerombudsmandens bord. Her er svaret det samme.

Ingen af dem vil stå frem med navn og fortælle om ventetiden. Flere giver imidlertid udtryk for, at netop langstrakt ventetid, efter sagen har været omtalt i medierne, kan være skadeligt for dem.

Bæredygtig

Sager om greenwashing hober sig op hos ombudsmand

Lignende kritik har tidligere været fremført af den advokat for flere virksomheder og Forbrugerrådet Tænk, som – også dengang – havde indsendt klager til myndigheden. Tilbage hos Forbrugerombudsmanden forstår Torben Jensen frustrationen.

“Vi bestræber os på at løse sagerne så hurtigt som muligt, men vi vil hellere gøre det ordentligt end at haste sagerne igennem,” understreger han samtidig.

Han peger på, at gennemsnittet på over 500 dage skyldes, at nogle sager først afgøres efter en politianmeldelse og evt. også behandling ved en domstol – en mulighed, som Forbrugerombudsmanden gør stadig oftere brug af i greenwashingsager. 

Senest var det vinsælgeren Taster Wine, der blev politianmeldt i slutningen af februar for at bruge udsagn om CO2-venlighed på emballagen af importeret vin. Den sag ligger nu hos Politiet og kan ende i en domstol, hvis ikke virksomheden vælger at betale en eventuel bøde. Dermed er det ikke kun Forbrugerombudsmandens sagsbehandlingstid, der afgør, hvor længe virksomheden skal vente på en afgørelse. 

Bevilling udløber

Hertil kommer, at mange virksomheder sender omfattende svar til myndigheden og ønsker møder om sagerne, som ifølge Torben Jensen også kan trække sagsbehandlingen ud.

“Det er nogle ret tunge sager, nærmest alle sammen. De er svære både teknisk og juridisk, så vi kan ikke bare tage stilling til dem med det samme. De skal vurderes grundigt, og vi har blandt andet ansat en ingeniør til at hjælpe med de tekniske vurderinger,” siger Torben Jensen.

Her henviser han til, at påstande om bæredygtighed normalt kun kan dokumenteres gennem en såkaldt livscyklusanalyse, der beregner et produkts miljøpåvirkning fra tilblivelse til bortskaffelse – altså gennem hele dets livscyklus. 

Myndigheden har de seneste år løst opgaven med en særbevilling på finansloven, som udløber med udgangen af 2025.

“Vi er heldige, at vi til og med i år har en særbevilling på området på 7 mio. kr. Den udløber i år, så vi ved ikke, hvad der skal ske fremadrettet,” konstaterer Torben Jensen.

Han lægger samtidig ikke skjul på, at ressourcer er med til at påvirke sagsbehandlingstiden.

“Vi arbejder så hurtigt, vi kan, med de ressourcer, vi har. I dag sidder der mellem seks og otte medarbejdere med denne type sager. Var det det dobbelte, ville det sikkert gå hurtigere, men der er også en grundlæggende sagsbehandlingstid, som er svær at ændre på,” siger han.

Det er erhvervsminister Morten Bødskov, der har ansvar for Forbrugerombudsmandens område. I en mail til Børsen understreger han, at Forbrugerombudsmanden er en uafhængig tilsynsmyndighed. I praksis betyder det, at regeringen ikke kan pålægge Forbrugerombudsmanden at undersøge specifikke områder. Med særbevillingen har Folketinget imidlertid understreget nødvendigheden af at undersøge greenwashing. 

Hos Morten Bødskov er der ikke nyt om, hvorvidt særbevillingen skal forlænges.

“De seneste år har Forbrugerombudsmanden haft en særbevilling bl.a. til at få sagsbunken med klager om greenwashing ned. Det regner jeg selvfølgelig med, at der arbejdes målrettet på. Hvordan billedet ser ud på den anden side af særbevillingen, er endnu for tidligt at sige,” skriver han i en mail til Børsen.