Det seneste år har et mindre udbredt begreb oftere fundet vej i debatten om fremtiden for dansk landbrug.
For nylig tog bl.a. Carlsbergs topchef, Jacob Aarup Andersen, fat på det pressede landbrugserhverv og efterlyste i et interview med erhvervsmediet Finans langt større ambitioner hos danske landmænd om at dyrke afgrøder på en mindre klima- og miljøbelastende måde og via regenerative metoder.
“Ellers misser det danske erhverv et tog, der “er ved at forlade en station”, som Carlsberg-bossen formulerede det.
Kort fortalt drejer det sig om at passe bedre på jorden ved at vende tilbage til metoder fra gamle dage. Pløje mindre, bruge mindre gødning og skifte mellem afgrøder på markerne.
Planetary investerer primært i virksomheder, der har med jord, fødevarer og landbrug at gøre. Siden 2020 har fonden investeret i 10 selskaber, herunder Agrain, der omdanner restprodukter fra øl- og whiskybrygning til maskmel, og Bioomix, der bruger mikrober til at forbedre jordkvaliteten og planters adgang til næring. Bestyrelsen består af Jacob Jelsing, formand, Silja Nyboe Andersen, Frederikke Aasted og Mikkel Palsby.
Og flere er nysgerrige på de regenerative idéer, som da også bliver udforsket blandt danske landmænd i dag.
Den stigende interesse kan mærkes hos fonden Planetary Impact Ventures, der arbejder for et fødevaresystem bygget op omkring økologi og regenerative metoder, fortæller stifter og direktør Thomas Høgenhaven.
“Jeg oplever helt klart en interesse fra både familiekontorer, større og mindre investorer for at sætte ind i landbrugs- og fødevaresystemet,” siger han.
Det seneste år har fonden fået 25 investorer ombord og er i dag oppe på 35. For nylig rejste Planetary yderligere 30 mio. kr. og har nu ca. 120 mio. kr. i investeringskapital fra 40 mio. kr. i januar 2023.
Det handler om at lave et system for vores fødevarer, der giver plads til andet liv end mennesker og er mere modstandsdygtigt over for de hastige forandringer, som klimaet viser lige nu, hvor regnskyl bliver vildere og tørkeperioder længere.
“Nogle af dem, der for to år siden syntes, at vores struktur var lidt mærkelig, kommer tilbage nu og synes, det er interessant alligevel
Thomas Høgenhaven, stifter og direktør, Planetary Impact Ventures
“Det stiller krav til vores jord, og hvordan vi behandler den. På den måde bliver det jo også en forsikring for landmændene at sørge for, at man har en levende og modstandsdygtig jord,” siger Thomas Høgenhaven om metoden.
Både dækningen af iltsvindet i det danske vandmiljø og den kommende CO2-afgift for landbruget, som en trepart med bl.a. regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening skal lande i denne måned, har skubbet på efterspørgslen og ikke mindst forståelsen for investeringsfondens formål, mener Høgenhaven.
Selvom interessen fra investorerne er stigende, så henvender Planetary sig til et segment, “som har erkendt, at der skal ske noget andet end status quo”. Et voksende mindretal kalder Thomas Høgenhaven dem. Derfor er det, set med hans øjne, en validering af fonden, at også en australsk investor er gået med i den seneste kapitalrejsning på 30 mio. kr.
“Nogle af dem, der for to år siden syntes, at vores struktur var lidt mærkelig, kommer tilbage nu og synes, det er interessant alligevel.”
Er de så nysgerrige, at de faktisk går med i en kapitalrejse nu?
“Ja, der er et par stykker af dem, som sagde nej engang, som nu har sagt ja. Og til næste runde er nogle også kommet tilbage ud af det blå, selvom det virkede som om, de før tænkte, at det nok ikke var et rigtigt match.”
Som et eksempel har investeringsfonden ikke en økonomisk bonusstruktur, som for de fleste fonde er ret normalt. Fonden holder også på sine investeringer i længere tid, så virksomhederne kan udvikle sig uden et alt for stort investorpres.
“Det passer ikke helt ind i Excel-arkene i det store investeringssystem. Men det er også meningen – for det er jo de Excel-ark, der har været med til at skabe et økonomisk system, planeten ikke kan rumme.”
Har I ikke også brug for større investorer for at lykkes med jeres investeringer?
“Ellers skal de komme ind i porteføljevirksomhederne sammen med os eller på et eller andet tidspunkt,” siger Thomas Høgenhaven og peger på, at størrelse og størrelsen på pengekassen ikke nødvendigvis hænger sammen med succes.
“Vores indflydelse handler ikke nødvendigvis om at være dem, der kan investere allerflest penge, men at kunne gøre det på en måde, som viser, at vi godt kan drive nogle virksomheder inden for de planetære grænser.”
I løbet af de sidste år har Planetary Impact Ventures investeret i 10 selskaber. Belgiske Novobiom er det seneste i porteføljen. Selskabet vil udnytte svampes naturlige egenskaber til bl.a. at sikre, at forurenet jord kan oprenses og igen bruges af mennesker og dyr.
“Man kan bruge svampene til alt muligt godt: til at nedbryde noget af det affald, vi ikke skal have mere. Det kan være forurenet jord, hvor man, i stedet for at køre det hele til Randers, finder svampe, der kan nedbryde forureningen på stedet,” siger Thomas Høgenhaven, der håber, at fonden om et års tid har rundet 200 mio. kr.
“Og det skal vi nok komme. Der er ret god interesse,” siger han.
