Velux satte et mål for seks år siden: Nu er projekterne klar til at levere

Om godt 15 år skal den danske vindueskæmpe Velux have nået en milepæl, som få virksomheder har sat sig for.

Selskabet fra Hørsholm skal på det tidspunkt have kompenseret for det klimaaftryk, som produktionen af ovenlysvinduer efter 100 år har sat på kloden. Et projekt, der har krævet et trecifret millionbeløb og næsten seks års undersøgelser og forhandlinger i en lang række lande at få sat op.

Men nu er grundlaget på plads med aftaler i Uganda, Vietnam og Madagaskar om i alt fire skovprojekter, der skal sikre, at de tropiske skove bliver bevaret og dermed i mange år endnu kan opsuge CO2 fra atmosfæren.

“Vi har lavet den sidste del af porteføljen færdig, hvilket vi er enormt glade for,” siger Fleming Voetmann, vice president for politisk og regulatorisk interessevaretagelse hos Velux, hvor han leder partnerskabet om skovprojekter med WWF Verdensfonden.

“Vi taler om et trecifret millionbeløb. Projekterne kræver super høj kvalitet og integritet, og det koster måske lidt mere, så vi får mest biodiversitet og karbonreduktioner for pengene,” siger han og understreger, at ambitionen om at kompensere de historiske udledninger med 4,5 mio. ton senest i 2041 er intakt.

“Det ser meget solidt ud.”

Et ungt område

Som tidsoptimist kunne han godt have ønsket, at det var gået hurtigere med at lande projekterne, der svarer til mere end 450.000 hektar eller over en tiendedel af Danmarks samlede areal. Det seneste i rækken ligger på Madagaskar.

Men især forhandlinger med de lokale myndigheder har taget tid, hvor regeringer har skullet finde deres ben på området for at bruge skove til at fange CO2. Madagaskar fik først sidste år en lovgivning på plads, mens Vietnam kom på banen i maj, forklarer Trine Glue Doan, chef for impact finance hos WWF Verdensnaturfonden Danmark.

“Det tager meget lang tid i starten af den grund, men også fordi det er karbonprojekter, hvor vi skal dokumentere, hvilken effekt vi regner med at få over tid,” siger Trine Glue Doan og peger på, at data efterfølgende skal verificeres af en tredjepart.

“Det har ændret sig markant de sidste fem år, og det er jo positivt, fordi national- og lokalregeringer begynder at sige, hvordan vil vi håndtere det her? Det er jo en værdi i naturen, som skal komme de lokale til gode.”

Skal projekterne lykkes, er det afgørende at have lokalbefolkningen med.

Derfor handler det også om at skabe job og indtægter, så skoven ikke bliver fældet til brænde eller for at skabe plads til at dyrke afgrøder. Det bliver sikret ved at give lokale jord og dyr, forklarer Fleming Voetmann.

Pro Finans

Velux vil investere 1 mia kr i klimainitiativer: "Man har også et ansvar for at kigge sig over skulderen og rydde op efter det, vi har efterladt"

“På den måde minimerer man den fattigdom, der historisk set har ført til afskovning i specielt i Uganda. Og indtil videre går det virkelig godt.”

Hvor meget CO2 har I kompenseret indtil nu?

“Vi har ikke et tal, som vi deler endnu,” siger han med henvisning til den verificering, som en tredjepart skal lave, og hvor den første ventes at være på plads i løbet af de kommende år.

Hvordan kan I være sikre på, at de her fire skove vil sikre jeres ambition?

“Altså, det er jo natur, og det er også nogle skrøbelige lande, så der må vi bare være ærlige og sige, at det er der ikke nogen garanti for.”

“Men vi har lagt en buffer ind, så vi kommer til at gøre markant mere end det, vi “bare” skulle gøre for at ramme de historiske udledninger. Og så har vi brugt meget tid på at forhandle aftalerne med de nationale myndigheder.”

Lavere interesse

I årenes løb har der været debat om, hvor pålidelige verdens skove er som CO2-lager. Kritikerne peger bl.a. på, at det er usikkert, hvorvidt en skov reelt kan sikre den ventede CO2-reduktion over en længere periode, hvor skovbrande, insektangreb eller fældning af træer kan gøre indhug i den lagrede CO2.

For at sikre den lovede mængde CO2 måler de lokale WWF-kontorer hvert halve år data fra områderne, som hvert tredje år skal verificeres. Og afviger det fra planen, bliver der justeret, understreger Trine Glue Doan.

“Vi kan jo ikke vente på den fuldstændigt perfekte løsning med en naturkrise og en klimakrise, som buldrer derudaf. Den her type projekter har lige præcis en effekt for både klima, natur og lokalbefolkningen.”

Da partnerskabet mellem Velux og WWF blev lanceret, var forhåbningen også, at flere virksomheder ville få øjnene op for de naturbaserede klimaløsninger. At se endnu et projekt i samme størrelsesorden var nok ikke realistisk, vurderede daværende generalsekretær. Og det er da heller ikke sket, forklarer Trine Glue Duan i dag.

“Men vi har fundamentet på plads til, at man også kan komme ind som en lille eller mellemstor virksomhed på en kortere tidsperiode og være del af et eller flere projekter.”

Selvom flere virksomheder ifølge Trine Glue Duan er interesserede i netop den model, har de senere års globale uro, krige og handelskrige sat sig i interessen for naturprojekter. Især hos organisationens amerikanske kolleger.

“Det er klart blevet en sværere opgave,” konstaterer hun.

Alligevel er hun en smule optimistisk.

“Vi kan skære projekterne ned i mindre bidder, der løber fem eller syv år og er tilpasset der, hvor virksomheden er lige nu. Det er blevet sværere, men vi ser dog nogle tegn på, at der er lidt hul igennem.”

Bæredygtig

Velux halverer klimamål: Teknologisk udvikling er gået for langsomt

Alt i alt har Velux sat en mia. kr. af frem mod 2030 til klimaprojekter, der også skal sikre en reduktion af selskabets nuværende udledninger. Blandt andet gasboilere på fabrikkerne i dag er erstattet af vedvarende elektricitet, mens transporten fortsat udestår.

Ifølge Fleming Voetmann vil Velux nå målet i 2030 om at nedbringe udledninger fra selskabets egen drift til tæt på nul.

Anderledes ser det ud for aftrykket fra værdikæden. I marts droppede selskabet ambitionen om at halvere aftrykket herfra i 2030. I stedet skal reduktionen nu lande på 25 pct. sammenlignet med 2020.

“Der er meget CO2 blandt de fysiske produkter, og leverandørkæderne er ret komplekse. Der er bare sket lidt mindre, end man kunne have ønsket sig,” siger Fleming Voetmann.

“Jeg synes, det er mest troværdigt, at man stiller et nyt mål, som stadig er ambitiøst, men også realistisk, når man erkender, at det gamle mål var urealistisk.”