Bemærkningen faldt på et møde i lokalerne hos WWF Verdensnaturfonden i Københavns Nordvest-kvarter:

“Kunne det ikke være fedt, hvis vi kunne indfange hele vores historiske CO2-udledning?” spurgte en energimedarbejder fra Velux.

Han var én af seks deltagere til mødet i maj måned sidste år. Folkene fra ngo’en kunne næsten ikke tro, at de havde hørt rigtigt. Det var langt vildere, end de overhovedet havde turdet håbe på, da Velux tidligere henvendte sig for at tale om et partnerskab, der skulle bruge skov som middel til at indfange CO2.

Det var ambitiøst, tænkte generalsekretær Bo Øksnebjerg, da mødet var slut. Bagefter spekulerede han over, hvor meget skov det ville kræve for en 80-årig produktionsvirksomhed som den danske vindueskoncern at rulle fortidens udledninger tilbage. Det ville tage omkring 20 år.

Det er halvandet år, siden at ovenlysproducenten og ngo’en for alvor tog hul på arbejdet mod den endelige vision, der blev lanceret i sensommeren. Når Velux fylder et århundrede i 2041, skal al den historiske udledning være kompenseret for. I alt 5,6 mio. ton CO2.

1 mia til klima

“Man kan ikke bare slå en streg i sandet og sige, at fra nu af vil man gøre alting anderledes. Man har også et ansvar for at kigge sig over skulderen og rydde op efter det, vi har efterladt,” siger Ingrid Reumert, der er chef for bæredygtighed og kommunikation for Velux-gruppen.

Den historiske udledning er ikke det eneste, vinduesproducenten har sat i gang. Det næste årti vil Velux investere 1 mia. kr. i både skovprojekter og andre grønne tiltag, der også skal sikre en halvering af selskabets fremtidige udledninger frem mod 2030. Til den tid skal et ovenlysvindue fra Velux altså have halveret sit aftryk på klimaet.

Det kræver, at selskabets leverandører leverer reduktioner i produkter som glas og aluminium, der vejer tungt i klimaregnskabet. Hvor meget af milliarden, der skal gå til samarbejdet med WWF, vil ingen af parterne fortælle.

Vi skal endnu et år tilbage for at finde idéens oprindelse. I foråret 2018 begyndte et lille team på tre mennesker hos Velux at arbejde på en ny strategi for selskabets bæredygtighed, hvor den eksisterende udløber i år. David Briggs var lige tiltrådt som ny adm. direktør, og det var noget af det første, den nye ledelse gav grønt lys til.

I mødelokalet på hovedkontoret i Hørsholm blev det hurtigt aftalt, at man ikke blot skulle kigge på et enkelt område her og der, men at der skulle bruges den fornødne tid på at gennemgå hele forretningen. Under en brainstorm faldt talen på Parisaftalens mål om en karbonnegativ verden efter 2050. Langt fra alle industrier kan nå ambitionen ved egen hjælp. Derfor skal der indfanges CO2 fra atmosfæren. Det var i den samtale, at idéen opstod, fortæller Ingrid Reumert.

“Vi har forsøgt at komme på en idé, der ville få folk til at spærre øjnene op og løfte virksomheders ansvar til et nyt niveau,” siger hun.

At undgå greenwashing

Bo Øksnebjerg fra WWF har lavet ti store partnerskaber med virksomheder som Carlsberg, Ikea og Salling Group. Men Velux-samarbejdet har været anderledes.

“Det var dem, der kontaktede os og sagde, at de gerne ville lave noget stort på klima og gerne på skov, fordi de bruger træ i deres vinduer. Ofte er det os, der går til virksomhederne,” siger han.

Biodiversitet og den dalende mangfoldighed i naturen var et vigtigt aspekt for Velux. Derfor endte valget med WWF.

Parterne havde flere indledende runder, hvor idéer blev hevet frem og lagt ned igen. Ngo’en fik eksempelvis hurtigt talt Velux fra udelukkende at plante træer, som ellers var den første indskydelse for at kunne indfange CO2 fra atmosfæren.

“Skovrejsning er ikke en dårlig idé, men bevarelse er bedre, fordi en intakt regnskov suger meget CO2 lige nu og her. Vi laver naturbevarende projekter, der forhindrer noget skov i at blive fældet og hjælper lokalsamfundet til at få udvikling, job og skolegang, så de lader skoven stå i stedet for at fælde den kortsigtet,” forklarer Bo Øksnebjerg og understreger, at metoden er anerkendt i FN.

I over et år mødtes gruppen løbende, inden en endelig kontrakt blev underskrevet i år. Velux havde allerede forpligtet sig en bindende klimamålsætning i tråd med Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader og baseret på anerkendte metoder og verificeret af den uafhængige instans Science Based Targets Initiative. Det var afgørende for Verdensnaturfonden. For nylig opfordrede 137 institutionelle investorer 1800 globale selskaber til at gøre netop det.

“Vi ville ikke greenwashe det, så man bare fortsætter med at svine og så betaler sig fra at se godt ud igennem et WWF-projekt,” siger Bo Øksnebjerg, der i processen tænkte, om Velux havde “styr på, hvor stort projektet egentlig er”.

“Jeg tager hatten af for dem. Nu er andre begyndt at flirte med samme idéer i udlandet, men Velux kom først.”

Virksomheder som Google og Microsoft vil også se på deres historiske aftryk, men har endnu ingen konkrete planer parat.

Initiativet skal videre til andre

At andre virksomheder på sigt kan gøre noget lignende, har været et afgørende element, forklarer Ingrid Reumert. Derfor lægger Velux også metoden til at udregne det historiske klimaaftryk frem. Data er blevet verificeret af Carbon Trust, der i årtier har rådgivet virksomheder og regeringer om klima.

“Så vi har legitimitet. Det har taget et års tid at få på plads. Der ligger ingen metode derude, og derfor lægger vi data frem, så det måske kan spare andre for tid og omkostninger,” forklarer hun.

“Hele den transparens har til formål forhåbentligt at få andre med. Den reelle effekt kommer, hvis andre synes, det er spændende, og kan blive inspireret til noget lignende. Derfor er det katalytiske potentiale meget større end Velux, som i global sammenhæng er en lille virksomhed.”

Aftrykket i fremtiden

Der skal de kommende år investeres i fem skovområder, der ifølge WWF risikerer at forsvinde. To er allerede udpeget i Myanmar og Uganda. WWF er nu ved at finde de sidste tre og regner med at skulle igennem op mod otte projekter for at finde de rigtige. Som en del af projektet skal der også plantes op mod 10 mio. nye træer.

Ifølge Øksnebjerg tager det godt et år at udvikle et bæredygtigt skovprojekt. Og så skal initiativet bredes ud til flere virksomheder.

“Responsen er god, men for mange virksomheder er det at tage det fulde historiske en kæmpe udfordring. Jeg tror, der kommer en masse godt ud af det her, men om det bliver kopier af Velux, er jeg i tvivl om.”

Hvad den fulde investering betyder for vindueskoncernens forretning, er der ikke lavet en krone-til-øre-kalkule på. Bæredygtighed indeholder flere afledte effekter på brand, kunder og rekruttering af nye medarbejdere, der ifølge Ingrid Reumert ikke kan beregnes.

For Velux selv ligger den største udfordring i at reducere udledningerne frem mod 2030. Ingrid Reumert kalder det en transformation, hvor producenten bl.a. skal investere i energieffektive fabrikker, vedvarende energi og udvikle endnu grønnere produkter med nye materialer. Det skal være med til at sikre et nul på selskabets egne udledninger fra drift og transport. De største udledninger ligger stadig hos de 30.000 underleverandører.

“Indfangelsen af CO2 med WWF er den nemmere del. Den svære er den fremadrettede transformation og innovation. Bæredygtighed skal blive et integreret fjerde ben i al vores produktudvikling og diskussioner. Det skal forankres i alle vores beslutningsprocesser.”