Når fiskere langs Kenyas kyst bringer fangsten i land, går omkring hver tredje fisk til spilde. For fiskerne mangler penge til at investere i kølere og elektricitet til at drive dem.
Et partnerskab mellem solcellevirksomheden X-Solar, kølegiganten Vestfrost og WWF Verdensnaturfonden, der bl.a. arbejder med bæredygtigt fiskeri, skal være med til at løse det problem.
“Vi havde apparater til opgaven, som allerede var udviklet, men vi har aldrig fået et gennembrud på det her område. Nu kan vi drage erfaringer, inden vi kan få et kommercielt gennembrud med teknologien inden for dette segment,” siger Claus Cording, innovationschef i Vestfrost.
Til projektet har Vestfrost leveret køleenheder, der er særligt tilpasset brug med solceller. Her er hovedforskellen, at de skal kunne drives på jævnstrøm fra solceller og batteri frem for vekselstrøm som almindelige kølere og frysere. De er oprindeligt udviklet til opbevaring af vacciner, men potentialet til brug for fødevarer er stort, vurderer han.
“Behovet for køling i forbindelse med landbrug og fiskeri er enormt i store dele af Afrika. Vi havde formentlig ikke fokuseret så meget på mulighederne for at kunne levere kølekapacitet til fiskere på det afrikanske marked uden et projekt som dette,” siger Claus Cording.
Projektet er et af de første til at modtage støtte fra Udenrigsministeriets udviklingsorganisation, Danidas Green Business Partnerships, og dermed et af de første konkrete eksempler på kombinationen af klima- og udviklingspolitik, som regeringen har gjort sig til fortaler for med minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) i spidsen.
“I stedet for at give penge til mad her og nu er vi med til at hjælpe en virksomhed ind et sted, hvor de kan udvikle en bæredygtig fiskeriindustri, både i økonomisk og miljømæssig forstand,” siger ministeren.
“De fleste kender billedet med at give nogen en fiskestang i stedet for en fisk. Her bliver det billede faktisk ret konkret,” fortsætter han og påpeger selv, at det “næsten er en fortærsket kliché”.
Det er til projekter som dette, at Dan Jørgensen gennem Danida uddeler 100 mio. kr. årligt de næste fire år til partnerskaber mellem virksomheder og organisationer, der vil afbøde klimaforandringer eller deres effekter i lav- og mellemindkomstlande.
“Her har virksomhederne ekspertisen og evnen til at gøre det til vedvarende forretninger, som Danida for eksempel ikke kan gøre selv. Og så er det en måde at geare vores penge på. Vi får mere for skatteydernes penge på den måde,” konstaterer Dan Jørgensen.
Her henviser han til, at virksomhederne i projekterne skal betale mindst 25 pct. af udgiften og ofte lægger mere.
Netop samarbejdet med virksomheder i lande som Kenya giver store fordele, påpeger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.
“Det giver løsninger, som vi slet ikke kunne bidrage med uden virksomhedernes hjælp, fordi vi udvikler dem i fællesskab. Løsninger fra virksomhederne skal tilpasses markedet og landet. På den måde bliver det mere end bare en forlænget arm for virksomheden eller for os. Vi kan optimere både på vores og deres mandater – hjælpe og skabe vækstmuligheder,” mener hun.
Organisationen har været med i to af de første projekter i hhv. Palæstina og Kenya. Birgitte Qvist-Sørensens eneste indvending mod denne måde at skrue udviklingsprojekter sammen på er netop valget af modtagerlande.
“Min bekymring er, at vi med dette også sender udviklingspenge til mellemindkomstlande. Man bør fokusere hjælpen, hvor fattigdommen er størst,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Ordningen betyder, at vækstøkonomier som Sydafrika og Indonesien kan kvalificere sig, men i praksis mener hun, at Danida har ramt en “god balance” med de første uddelte midler.
