Virksomhedssamarbejder er ikke nye i udviklingspolitikken, men netop inden for den grønne omstilling er der stort potentiale i denne måde at lave udviklingspolitik på, påpeger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Anne Mette Kjær, som bl.a. forsker i udviklingsbistand.
“Mange danske virksomheder ligger inde med teknologi, der kan være god i udviklingsprojekter, og de ligger inde med kompetencer i at opskalere, udvikle fødevareproduktion osv.,” siger hun.
Hun fremhæver blandt andet den danske vandsektor, der er gavnlig i flere udviklingslande. Fødevarer og vand er også blandt de områder, som chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk IndustriMarie Gad fremhæver.
“Selvfølgelig kan virksomhederne lave forretning i en række af disse lande uden hjælp, men det giver super god mening, at bruge de kompetencer, der ligger i virksomhederne i udviklingsprojekter,” mener hun.
Hvis de kan, burde virksomhederne så ikke klare det uden statsligt tilskud?
“Jeg mener ikke, at støtten er stor nok til, at man kan tænke på den som erhvervsstøtte. Der går lang tid, før en virksomhed kan tjene på den slags projekter. Danida-støtten kan være med til at dække nogle omkostninger og få virksomhederne til at interessere sig for nogle problemer, som Danida eller ngo’er ikke selv kan løse – som at udvikle nye løsninger målrettet fattige og skabe arbejdspladser,” siger hun.
Heller ikke Anne Mette Kjær ser en konflikt mellem virksomheders og Danidas interesser i Green Business Partnerships.
“Man skal passe på, for der kan være situationer, hvor der ikke er behov for de løsninger, en dansk virksomhed kan tilbyde i et givent område. Derfor er det godt, at det foregår i samarbejde med ngo’er, der har lokalkendskab og dermed også kender de lokale behov og har kendskab til det eksisterende marked. Selvfølgelig kan der komme konflikter mellem behov og bundlinje, men i partnerskaberne ser jeg det snarere som et opmærksomhedspunkt end en egentlig bekymring,” siger hun.
