Da Dan Jørgensen (S) blev udnævnt til minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, blev det åbenlyst, hvor meget klimaet fylder i dansk udviklingspolitik i dag. Udviklingslande rammes hårdt af klimaforandringer og gør det til en væsentlig del af udviklingspolitikken, lyder argumentationen.
“Langt de fleste udviklingslande i verden opdager og oplever desværre, at klimaforandringerne rammer allerede nu. Det er ikke noget, der måske sker om ti år eller mere. Det er allerede nu,” advarer ministeren, der nævner sin egen titel som et eksempel på, hvordan dagsordenerne er blevet fusioneret.
Også de udviklingspolitiske strategier gennem de senere år understreger, hvordan klimaet tager stadig mere plads. I den nuværende strategi skitseres to hovedspor for politikområdet. Hvor det ene bl.a. fokuserer på bekæmpelse af fattigdom, ulighed, migration og konflikt, handler det andet spor om “at gå forrest i kampen for klima, natur og miljø”.
Kombinationen af de to politikområder vil kun blive intensiveret, vurderer professor Anne Mette Kjær fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. For selv om det er en nødvendig udvikling, er der også en risiko.
“Der er en risiko for, at støtten går mere til CO2-reduktion end til den fattigdomsreduktion, som fortsat er bistandens primære formål. De to forhold kan sagtens stemme overens, men det er ikke givet,” siger hun.
Hun peger på, at udfasningsplaner for kul eksempelvis ses i udviklingsprojekterne, selv om de typisk mindsker mængden af job i området. Når der tilmed, som i tilfældet med Danidas nye Green Development Partnerships, blandes erhvervsinteresser ind i projekterne, er der endnu et hensyn, der risikerer at trække i en anden retning, påpeger hun.
“I Uganda har projekter med dansk bistand for eksempel skabt en succesrig mælkesektor i 1990’erne og 00’erne. Det er et eksempel på en succes, der har løftet mange fattige småbønder op over fattigdomsgrænsen. Uganda er nu begyndt at eksportere mælk. Men kvæghold og mælk er ikke godt for klimaet,” konstaterer Anne Mette Kjær.
Hos ministeren er der ikke udpræget bekymring for, om udviklingsmidlerne bruges på klimatiltag.
“Det er soleklart, at vi ikke må glemme fattigdomsbekæmpelsen, men i Danmark har vi et ganske stort udviklingsbudget, hvor vi nærmer os de 20 mia. kr. om året, så vi bruger stadigvæk rigtig mange penge, også på mere traditionel humanitær hjælp,” påpeger Dan Jørgensen.
