Kæmpemæssige støvsugerlignende apparater fanger kulsort røg fra industriens skorstene, isolerer CO2’en og fører den gennem kilometervis af rør dybt under jorden. Det kan lyde som fantasi, men faktum er, at CO2-fangst og -lagring – eller ccs, som er teknologiens samlebetegnelse – ser ud til at blive fuldstændig afgørende for, at Danmark kan nå sine klimamål i 2030 og 2050.
Nu er ambitionerne et skridt nærmere at blive til virkelighed. Den amerikanske infrastrukturudvikler Fidelis New Energy (FNE), der blev stiftet for tre år siden og allerede udvikler ccs-projekter i milliardklassen i USA, fremlægger sin plan for det første private CO2-lager under dansk landjord. Med en pris på 5-7 mia. kr. skal det gemme 3 mio. ton CO2 årligt fra 2026.
Fire år senere skal den årlige lagringskapacitet være 10 mio. ton CO2, eller hvad der svarer til ca. en fjerdedel af Danmarks samlede klimabelastning i 2020.
Arbejdet har været i støbeskeen de seneste 18 måneder og tog fart, da den tidligere ATP-duo i form af Ulrik Weuder og Lotte Kemplar brød ud af kapitalforvalteren og etablerede FNE’s europæiske hovedkontor i København ved årsskiftet.
“Det er helt vildt, hvis nogen kan se, at det kan løbe rundt som forretning
Philip Fosbøl Loldrup, lektor, DTU
“Efter vi har haft møder med både staten og kommuner, føler vi os komfortable med de processer, der er i gang med miljøvurderinger, udbud og infrastruktur. Men det kræver, at staten følger tidslinjen,” siger Ulrik Weuder, adm. direktør for FNE Europe.
Har basei Houston og udvikler infrastruktur til grøn omstilling inden for en række sektorer, bl.a. grønne brændstoffer, CO2-fangst og -lagring samt genanvendelse af affald. Er alleredei gang med opførelsen af et CO2-lager i Louisiana, USA, som en del af projektet Grön Fuels. Investeringssummen for hele anlægget bliver 9,2 mia. dollar, eller ca. 68,41 mia. kr. Grön Fuels skal efter planen producere 65.000 tønder brændstof dagligt.
Han bekræfter, at selskabet har udset sig lokationer for lageret, men vil ikke komme placeringen nærmere.
“Vi forventer også, at både danske og udenlandske udledere kan få rørført deres CO2 til et lagringspunkt i undergrunden. Det skal jo blive et eksporteventyr, hvor vi kan lagre Europas drivhusgas,” konstaterer Lotte Kemplar.
Ifølge en af Danmarks førende ccs-eksperter, Philip Fosbøl Loldrup, lektor ved DTU, er der tale om en skelsættende melding.
“Ordet ‘fantastisk’ rækker nærmest ikke. Det er helt vildt, hvis nogen kan se, at det kan løbe rundt som forretning, men jeg kan være nervøs for, om de kan nå det til 2026,” siger han med henvisning til de undersøgelser, tilladelser, finansiering og aftaler blandt kunder og leverandører, der skal på plads.
Risikoen er samtidig drevet af, at der endnu ikke findes fungerende CO2-fangst i storskala. Ingen kan med sikkerhed konkludere, at det bliver tilfældet i 2026, og branchehistorikken er stadig domineret af forsinkede og forladte projekter, der tegner billedet af en teknologi med iøjnefaldende usikkerhed.
Det bliver selvsagt et afgørende element at have en strøm af CO2, der kan lægges i jorden, hvis FNE’s investering skal blive rentabel. Men hvis forsyningen fungerer, er sektorens potentiale til at få øje på.
Samlet vurderer De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), at den danske jord kan lagre op mod 24.600 mio. ton CO2, eller hvad der svarer til over 500 gange Danmarks årlige klimabelastning. FNE regner selv med en samlet kapacitet på 200-500 mio. ton på sit lager.
“Det skal jo blive et eksporteventyr, hvor vi kan lagre Europas drivhusgas
Lotte Kemplar, juridisk chef, FNE
Opgaven er svær, men realistisk, lyder det fra Ulrik Weuder og Lotte Kemplar, der har arbejdet tæt sammen gennem syv år hos Danmarks største pengetank ATP, hvor Weuder sad med ansvaret for en portefølje på ca. 85 mia. kr. som chef for direkte investeringer i infrastruktur og skovprojekter. Tidligere Kromann Reumert-advokat Lotte Kemplar var juridisk chef.
til 7 mia. kr. bliver prisen på CO2-lageret. Tallet afgøres i høj grad af den gældende stålpris
Nu skal deres erfaring og samspil med store institutionelle investorer bidrage til at finde finansiering til projektet.
Den statsejede Nordsøfond kommer som minimum til at eje 20 pct. af den lagringslicens, der skal til for drive et CO2-lager, mens en del også finansieres af FNE selv. Resten skal komme fra eksterne investorer. Dialogerne er allerede i gang, lyder det.
“Det bliver 15-20-årige aftaler vedrørende lagring som har karakteristika af de investeringer, de institutionelle investorer laver. For der er selvfølgelig en kommerciel risiko og etcash burni de første år, indtil infrastrukturen er i drift,” fortæller Ulrik Weuder.
Samtidig rykker resten af markedet for CO2-fangst på sig, hvor annoncerede lagringsprojekter som Northern Lights og Greensand skal lagre CO2 i Nordsøen. Samtidig har det norske selskab Aker Carbon Capture etableret kontor i Danmark for at sælge CO2-fangstteknologi til erhvervslivet, hvilket også franske Air Liquide og japanske Mitsubishi har planer om.
Men FNE er altså den første private udvikler, der vil gøre forretning ud af at lagre gassen under landjorden i Danmark, lyder det.
“Det kræver, at staten følger tidslinjen
Ulrik Weuder, adm. direktør, FNE Europe
Klimaminister Dan Jørgensen kalder det positivt, at et udenlandsk selskab nu vil investere i dansk CO2-lagring. Et område, hvor Danmark samlet har øremærket næsten 40 mia. kr. for at udvikle fangst-, lagrings- og anvendelsesmuligheder.
“På få år er vi kommet langt, og med de sidste års brede politiske aftaler på ccs-området har vi nu rammerne for, at både fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 bliver muligt i Danmark på en sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde,” skriver han i en e-mail til Børsen.
