BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Tidligere ATP-makkerpar sætter gang i dansk CO2-lager for 5-7 mia. kr.
2
Bæredygtig
CO2-fangstens puslespil mangler stadig rør, skibe og lovgivning
3
Bæredygtig
5 spørgsmål om CO2-fangst: Fra gas til guld
Bæredygtig
Tidligere ATP-makkerpar sætter gang i dansk CO2-lager for 5-7 mia. kr.

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Det amerikanske selskab Fidelis New Energy løfter sløret for planer om at bygge et CO2-lager under dansk landjord i 2026. Minister kalder det tegn på, at branchens rammer er på plads

Kæmpemæssige støvsugerlignende apparater fanger kulsort røg fra industriens skorstene, isolerer CO2’en og fører den gennem kilometervis af rør dybt under jorden. Det kan lyde som fantasi, men faktum er, at CO2-fangst og -lagring – eller ccs, som er teknologiens samlebetegnelse – ser ud til at blive fuldstændig afgørende for, at Danmark kan nå sine klimamål i 2030 og 2050.

Nu er ambitionerne et skridt nærmere at blive til virkelighed. Den amerikanske infrastrukturudvikler Fidelis New Energy (FNE), der blev stiftet for tre år siden og allerede udvikler ccs-projekter i milliardklassen i USA, fremlægger sin plan for det første private CO2-lager under dansk landjord. Med en pris på 5-7 mia. kr. skal det gemme 3 mio. ton CO2 årligt fra 2026.

Fire år senere skal den årlige lagringskapacitet være 10 mio. ton CO2, eller hvad der svarer til ca. en fjerdedel af Danmarks samlede klimabelastning i 2020.

Arbejdet har været i støbeskeen de seneste 18 måneder og tog fart, da den tidligere ATP-duo i form af Ulrik Weuder og Lotte Kemplar brød ud af kapitalforvalteren og etablerede FNE’s europæiske hovedkontor i København ved årsskiftet.

Det er helt vildt, hvis nogen kan se, at det kan løbe rundt som forretning Philip Fosbøl Loldrup, lektor, DTU

“Efter vi har haft møder med både staten og kommuner, føler vi os komfortable med de processer, der er i gang med miljøvurderinger, udbud og infrastruktur. Men det kræver, at staten følger tidslinjen,” siger Ulrik Weuder, adm. direktør for FNE Europe.

Har base i Houston og udvikler infrastruktur til grøn omstilling inden for en række sektorer, bl.a. grønne brændstoffer, CO2-fangst og -lagring samt genanvendelse af affald. Er allerede i gang med opførelsen af et CO2-lager i Louisiana, USA, som en del af projektet Grön Fuels. Investeringssummen for hele anlægget bliver 9,2 mia. dollar, eller ca. 68,41 mia. kr. Grön Fuels skal efter planen producere 65.000 tønder brændstof dagligt.

Han bekræfter, at selskabet har udset sig lokationer for lageret, men vil ikke komme placeringen nærmere.

“Vi forventer også, at både danske og udenlandske udledere kan få rørført deres CO2 til et lagringspunkt i undergrunden. Det skal jo blive et eksporteventyr, hvor vi kan lagre Europas drivhusgas,” konstaterer Lotte Kemplar.

Importpotentiale

Ifølge en af Danmarks førende ccs-eksperter, Philip Fosbøl Loldrup, lektor ved DTU, er der tale om en skelsættende melding.

“Ordet ‘fantastisk’ rækker nærmest ikke. Det er helt vildt, hvis nogen kan se, at det kan løbe rundt som forretning, men jeg kan være nervøs for, om de kan nå det til 2026,” siger han med henvisning til de undersøgelser, tilladelser, finansiering og aftaler blandt kunder og leverandører, der skal på plads.

Risikoen er samtidig drevet af, at der endnu ikke findes fungerende CO2-fangst i storskala. Ingen kan med sikkerhed konkludere, at det bliver tilfældet i 2026, og branchehistorikken er stadig domineret af forsinkede og forladte projekter, der tegner billedet af en teknologi med iøjnefaldende usikkerhed.

Det bliver selvsagt et afgørende element at have en strøm af CO2, der kan lægges i jorden, hvis FNE’s investering skal blive rentabel. Men hvis forsyningen fungerer, er sektorens potentiale til at få øje på.

Samlet vurderer De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), at den danske jord kan lagre op mod 24.600 mio. ton CO2, eller hvad der svarer til over 500 gange Danmarks årlige klimabelastning. FNE regner selv med en samlet kapacitet på 200-500 mio. ton på sit lager.

Det skal jo blive et eksporteventyr, hvor vi kan lagre Europas drivhusgas Lotte Kemplar, juridisk chef, FNE

Kigger på finansiering

Opgaven er svær, men realistisk, lyder det fra Ulrik Weuder og Lotte Kemplar, der har arbejdet tæt sammen gennem syv år hos Danmarks største pengetank ATP, hvor Weuder sad med ansvaret for en portefølje på ca. 85 mia. kr. som chef for direkte investeringer i infrastruktur og skovprojekter. Tidligere Kromann Reumert-advokat Lotte Kemplar var juridisk chef.

5 til 7 mia. kr. bliver prisen på CO2-lageret. Tallet afgøres i høj grad af den gældende stålpris

Nu skal deres erfaring og samspil med store institutionelle investorer bidrage til at finde finansiering til projektet.

Den statsejede Nordsøfond kommer som minimum til at eje 20 pct. af den lagringslicens, der skal til for drive et CO2-lager, mens en del også finansieres af FNE selv. Resten skal komme fra eksterne investorer. Dialogerne er allerede i gang, lyder det.

“Det bliver 15-20-årige aftaler vedrørende lagring som har karakteristika af de investeringer, de institutionelle investorer laver. For der er selvfølgelig en kommerciel risiko og et cash burn i de første år, indtil infrastrukturen er i drift,” fortæller Ulrik Weuder.

Samtidig rykker resten af markedet for CO2-fangst på sig, hvor annoncerede lagringsprojekter som Northern Lights og Greensand skal lagre CO2 i Nordsøen. Samtidig har det norske selskab Aker Carbon Capture etableret kontor i Danmark for at sælge CO2-fangstteknologi til erhvervslivet, hvilket også franske Air Liquide og japanske Mitsubishi har planer om.

Men FNE er altså den første private udvikler, der vil gøre forretning ud af at lagre gassen under landjorden i Danmark, lyder det.

Det kræver, at staten følger tidslinjen Ulrik Weuder, adm. direktør, FNE Europe

Klimaminister Dan Jørgensen kalder det positivt, at et udenlandsk selskab nu vil investere i dansk CO2-lagring. Et område, hvor Danmark samlet har øremærket næsten 40 mia. kr. for at udvikle fangst-, lagrings- og anvendelsesmuligheder.

“På få år er vi kommet langt, og med de sidste års brede politiske aftaler på ccs-området har vi nu rammerne for, at både fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 bliver muligt i Danmark på en sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde,” skriver han i en e-mail til Børsen.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
CO2-fangstens puslespil mangler stadig rør, skibe og lovgivning

Der mangler stadig svar på en række kritiske spørgsmål, inden et dansk marked for CO2-fangst og -lagring kan blomstre: Hvor og hvordan skal CO2’en fanges, hvor skal gassen lagres, hvem skal drive lagrene, og hvordan skal rørene lægges?

Det er selve lagringen og en del af rørføringen frem til lagret 1300-1500 meter under jorden, udvikleren Fidelis New Energy (FNE) nu er klar til at investere i.

“Men al infrastrukturen skal give mening i sammenhæng. Spørgsmålet er, hvor de andre leverer til, og hvor vi så samler den op,” siger Lotte Kemplar, juridisk chef i FNE Europe. Hun understreger, at der er travlt med at få rammerne og rørinfrastrukturen på plads inden 2026, hvor CO2-lageret planmæssigt skal være i drift.

1300 til 1500 meter under jorden skal CO2-lageret placeres

I 2021 besluttede regeringen, at der skal etableres en dansk infrastruktur for CO2, men det er endnu ikke behandlet på plads, hvem der skal eje og drive den. Meget tyder på, at det bliver et samspil mellem det statsejede gasselskab Evida og statsejede Energinet, der i øjeblikket forhandler om rammerne sammen.

Skibene mangler

Imens FNE arbejder med lagring på land, er projektet Greensand i gang med samme øvelse under vandet i Nordsøen. Her planlægger CO2-rederiet Dan Unity at fragte CO2’en med specialdesignede skibe.

Det er jo klart, at der er brug for rørledninger Steffen Jacobsen, adm. direktør, Dan Unity

Her skal der også styr på infrastrukturen, lyder det fra Steffen Jacobsen, adm. direktør i Dan Unity.

“Det er jo klart, at der er brug for rørledninger fra f.eks. en fabrik og ud til havnen, og de ting tager tid. Og vi kan næppe bestille skibene, før vi har en aftale med en kunde, der vil af med noget CO2, og inden det sker, skal kunden være sikker på, at der kommer en infrastruktur,” siger han.

Imens venter Ineos, der skal drive lageret i Nordsøen, stadig på en endelig licens fra myndighederne. I slutningen af september kom Danmark dog rammerne for CO2-lagring et skridt nærmere, da regeringen indgik en aftale med Belgien og Flandern om import af CO2 over landegrænser til bl.a. Greensand.

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Bæredygtig
5 spørgsmål om CO2-fangst: Fra gas til guld
1 Hvorfor skal CO2 gemmes væk?

Hvis Danmark skal nå sine klimamål for 2030 og 2050 peger myndigheder, eksperter og virksomheder på, at det er nødvendigt at opfange erhvervslivets CO2 og lagre den under jorden eller bruge den i industriprocesser, da det ikke er muligt at nå nuludledning for alle virksomheder.

2 Hvor stort bliver markedet?

Det er svært at vurdere præcist, men prognoser fra amerikanske analysehuse som Fortune og Global Market Insight vurderer, at markedet vil nå en størrelse på mellem 52 mia. kr. til 119 mia. kr. i 2026 og 2028.

3 Hvem står til at tjene på det?

Virksomheder, der driver lagrene og den infrastruktur, der skal fragte CO2 i rør eller skibe til lagringspladserne. Samt de selskaber, der opsætter udstyr til CO2-fangst.

4 Hvornår sker det?

I Danmark er ambitionen, at CO2-fangst og -lagring skal være konkurrencedygtigt i 2026, og at de første storskalaanlæg til CO2-fangst skal være i drift i 2025.

5 Hvad kan komme i vejen?

Meget. Teknologien til CO2-fangst er fortsat ikke bevist i kommerciel storskala, og infrastruktur samt lovgivning for sektoren mangler stadig. Det arbejdes der dog på både i Danmark, EU og store dele af omverden.


Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022