ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

CO2-fangstens puslespil mangler stadig rør, skibe og lovgivning

Der mangler stadig svar på en række kritiske spørgsmål, inden et dansk marked for CO2-fangst og -lagring kan blomstre: Hvor og hvordan skal CO2’en fanges, hvor skal gassen lagres, hvem skal drive lagrene, og hvordan skal rørene lægges?

Det er selve lagringen og en del af rørføringen frem til lagret 1300-1500 meter under jorden, udvikleren Fidelis New Energy (FNE) nu er klar til at investere i.

“Men al infrastrukturen skal give mening i sammenhæng. Spørgsmålet er, hvor de andre leverer til, og hvor vi så samler den op,” siger Lotte Kemplar, juridisk chef i FNE Europe. Hun understreger, at der er travlt med at få rammerne og rørinfrastrukturen på plads inden 2026, hvor CO2-lageret planmæssigt skal være i drift.

1300

til 1500 meter under jorden skal CO2-lageret placeres

I 2021 besluttede regeringen, at der skal etableres en dansk infrastruktur for CO2, men det er endnu ikke behandlet på plads, hvem der skal eje og drive den. Meget tyder på, at det bliver et samspil mellem det statsejede gasselskab Evida og statsejede Energinet, der i øjeblikket forhandler om rammerne sammen.

Skibene mangler

Imens FNE arbejder med lagring på land, er projektet Greensand i gang med samme øvelse under vandet i Nordsøen. Her planlægger CO2-rederiet Dan Unity at fragte CO2’en med specialdesignede skibe.

Det er jo klart, at der er brug for rørledninger

Steffen Jacobsen, adm. direktør, Dan Unity

Her skal der også styr på infrastrukturen, lyder det fra Steffen Jacobsen, adm. direktør i Dan Unity.

“Det er jo klart, at der er brug for rørledninger fra f.eks. en fabrik og ud til havnen, og de ting tager tid. Og vi kan næppe bestille skibene, før vi har en aftale med en kunde, der vil af med noget CO2, og inden det sker, skal kunden være sikker på, at der kommer en infrastruktur,” siger han.

Imens venter Ineos, der skal drive lageret i Nordsøen, stadig på en endelig licens fra myndighederne. I slutningen af september kom Danmark dog rammerne for CO2-lagring et skridt nærmere, da regeringen indgik en aftale med Belgien og Flandern om import af CO2 over landegrænser til bl.a. Greensand.

Forsiden lige nu