Tusindvis af selskaber fritages for rapportering: Minister jubler

Siden den italienske topøkonom Mario Draghi i september 2024 kom med 330 siders forslag til at styrke europæisk konkurrenceevne, har EU’s omfattende rapporteringskrav til virksomheder været i søgelyset.

Natten til tirsdag har EU’s ministerråd og Europa-Parlamentet aftalt at fritage langt hovedparten af de virksomheder, der ellers havde udsigt til at leve op til rapporteringskrav om alt fra klimapåvirkning til kønsfordeling og påvirkning af biodiversitet.

Europaminister Marie Bjerre (V) kalder det en “ekstremt vigtig aftale for det europæiske erhvervsliv”.

“Som jeg ser det, er det et skifte i europapolitikken i en ny geopolitisk tid. Det er helt afgørende, at vi får styrket vores konkurrenceevne, og at vores virksomheder har langt bedre vilkår for at innovere og vækste. Det er det et eksempel på, at der nu er politisk vilje til,” siger hun. 

EU’s ambition om at gøre regler enklere for virksomheder har ført til en række lovpakker, der skal lempe krav, som erhvervslivet længe har kaldt en unødigt stor byrde.

Det er den såkaldte Omnibus 1-pakke, der nu er vedtaget. Ifølge EU-Kommissionen vil den føre til mindst 5,7 mia. euro i administrative besparelser på EU-plan.

Bæredygtig

Entreprenør tog forskud på nye krav: Så blev de udskudt

Den indeholder tilbagerulning af krav i direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD) og direktivet om såkaldt due diligence (CSDDD). 

Begge direktiver skulle fremme bæredygtigheden i europæiske virksomheder ved at afkræve data på området, men de har fået kritik for deres omstændelighed, særligt for mindre virksomheder.

Som Børsen har kunnet fortælle flere gange, har virksomheder i den mellemliggende periode været usikre på, hvordan fremtidig lovgivning ville se ud for dem. 

Også selvom de i mange tilfælde allerede har investeret massivt i at leve op til kravene. 

Ingen garanti

Den problemstilling er Marie Bjerre “meget bevidst om,” påpeger hun. Hun fremhæver en entreprenørvirksomhed i Vestjylland, som ifølge hende havde brugt 400 arbejdstimer og 500.000 kr. på at blive klar til den forestående rapporteringsopgave.

“Og det er til et regelsæt, som de med deres egne ord ikke fik noget ud af,” argumenterer Marie Bjerre.

Det er vel også en investering, der går tabt med den ændring, I vedtager i dag?

“Ja, det er det. Men ellers skulle de have fortsat ud af det spor med at tabe investeringer. Det synes vi alligevel, ville være for dumt,” siger hun.

Et kritikpunkt fra virksomhederne har været den slingrekurs fra EU’s side, som mange beskriver og er frustrerede over. Kan virksomhederne regne med, at det, der bliver vedtaget nu, ikke bliver ændret igen?

“Det tror jeg, man kan. Jeg ville i hvert fald undre mig, hvis vi åbnede det en anden gang. Men jeg kan jo ikke garantere noget, for man kommer til at tage bestik af situationen,” konstaterer hun og peger på, at der denne gang “i hvert fald er lyttet til erhvervslivet”.

Med aftalen er det virksomheder med over 1000 ansatte og med en omsætning over 450 mio. euro, der skal omfattes af CSRD. 

Samtidig er det nu kun de allerstørste virksomheder med mere end 5000 ansatte og en årlig omsætning på over 1,5 mia. euro, der er omfattet af kravet om due dilligence (CSDD).

Ifølge Børsens oplysninger skønnes det, at op mod 2000 danske virksomheder nu bliver fritaget fra rapporteringskravene. 

Fremskridt eller tilbageslag

Grænsen for, hvilke virksomheder, der skulle være omfattet af lovgivningen fremadrettet, har været til ophedet debat, særligt i Europa-Parlamentet. 

Først var udsigt til en aftale med venstrefløjen, hvorefter den blev indgået med højrefløjen i parlamentet i november. 

Ved den lejlighed skrumpede antallet af omfattede virksomheder ind. 

Opinion

“En tom sejr for danske virksomheder – det er ikke sådan, vi styrker grøn konkurrenceevne”

Det mødte kritik fra de danske parlamentsmedlemmer Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Stine Bosse (M). Sidstnævnte kaldte i en kronik her i avisen parlamentets aftale for “et alvorligt tilbageslag” for virksomhederne.

Her pegede hun på, at mange danske virksomheder er dybt engagerede i klimadagsordenen og derfor står til at tabe, når bæredygtighedskrav slækkes.

“At reducere kravene til esg og bæredygtighedsrapportering betyder, at deres investeringer og fremskridt pludselig risikerer at blive ligegyldige,” skrev hun blandt andet.

Tilbage hos Marie Bjerre vækker det argument imidlertid ikke genklang. Hun argumenterer med, at det primært omfatter de store virksomheder.

“Det er jeg helt uenig i. Hvis man kun tager udgangspunkt i de meget store virksomheder, så ødelægger vi konkurrencen. Det bliver alt for vanskeligt for vores mindre virksomheder og for konkurrencen,” siger hun og fortsætter:

“Vi bliver nødt til at tænke på de små virksomheder først eller som minimum have noget proportionalitet i forhold til de mindre virksomheder, for ellers smadrer man økonomien for dem. Det er alle medlemslandene nu enige om.”