Rettet 12. december kl. 11.40: Det fremgik tidligere af artiklen, at ca. 375 virksomheder ville være omfattet af lovgivningen. Efter artiklens udgivelse har Erhvervsministeriet selv justeret tallene, og der er således nu tale om ca. 220 virksomheder.
Det har været lidt af en rutsjetur for danske virksomheder de seneste år.
Først var det udsigt til komplicerede krav om at rapportere om alt fra klima til diversitet og påvirkning af naturen. Sidenhen er den forventning mere eller mindre forsvundet hos mange selskaber, men først efter de har investeret tid og penge i rapporteringen.
Natten til tirsdag vedtog EU’s ministerråd og Europa-Parlamentet at fritage langt hovedparten af de virksomheder, der skulle leve op til kravene, som erhvervslivet i Europa generelt har betegnet som en omfattende og unødvendigt stor byrde.
AP Pension er en af de virksomheder, der ikke længere vil være omfattet af kravene. Og grundlæggende tager adm. direktør Bo Normann Rasmussen godt imod initiativet med at rulle mængden af krav tilbage.
“Det har været en overimplementering. I vores eget tilfælde har vi jo lavet rapporteringer det sidste år, og det har været meget omfattende. Men det er jo ikke alt sammen spildt. Vi har fået masser af indsigt i vores egen forretning og i de forskellige aftaler, vi har med andre,” siger han.
Hvor meget pensionskassen har investeret i at blive klar til kravene, vil han ikke uddybe. Men den indledende investering var “betydelig”.
Vil spare milliarder
For danske selskaber betyder godkendelsen af den første omnibus, som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen satte i søen for godt ti måneder siden, at antallet af virksomheder omfattet af lovgivningen falder fra ca. 2200 til ca. 220, skriver Erhvervsministeriet.
Det vil spare dansk erhvervsliv mindst 6 mia. kr. i omkostninger til administration om året, vurderer ministeriet. Vedtagelsen er overordnet blevet vedtaget med klapsalver hos erhvervslivets interesseorganisationer.
Ifølge direktøren for AP Pension vil man fortsat rapportere, men i højere grad med fokus på det, der skaber værdi for pensionskassen selv og de mere end 500.000 kunder, der fortsat spørger ind til, om midlerne bliver investeret bæredygtigt og lever op til anerkendte klimastandarder som Science Based Targets Initiative.
Vi er jo tilbage ved konkurrencesituationen i Europa, hvor vi skal udvikle os. Og der er det her nok meget fornuftigt at skalere lidt ned
Bo Normann Rasmussen, adm. direktør, AP Pension
Hos vindmøllemastodonten Vestas har adm. direktør Henrik Andersen fortsat udsigt til at skulle rapportere. Virksomheden leverede de første tal på området i forbindelse med årsregnskabet for 2024.
Henrik Andersen har ikke lagt fingrene imellem og har tidligere omtalt EU-kravene som et “bureaukratiseringscirkus”. Set med topchefens øjne risikerer Vestas at have brugt værdifulde timer på noget, der i værste fald ikke giver tilsvarende værdi i sidste ende, har han tidligere sagt til Børsen.
“CSRD-lovgivningen har fra begyndelsen været et bureaukratisk makværk, og på trods af gode intentioner ændrer den nye aftale grundlæggende ikke på det,” udtaler Henrik Andersen i en skriftlig kommentar på spørgsmålet om betydningen af den første omnibuspakke.
FAKTA
Omnibus 1-pakken
- Virksomheder med over 1000 ansatte og med en omsætning over 450 mio. euro bliver omfattet af CSRD. Grænsen for ikke EU-virksomheder er også blevet hævet til 450 mio. euro.
- Desuden skal kravene være mere kvantitative, og sektorspecifik rapportering gøres frivillig.
- Kun de allerstørste virksomheder bliver omfattet af kravet om due diligence (CSDD). For at være omfattet skal virksomheden typisk have mere end 5000 ansatte og en årlig omsætning på over 1,5 mia. euro.
- Virksomheder under 1000 ansatte kan afvise at levere data ud over det, der følger af de frivillige standarder. Det er for at modvirke “trickle-down”-krav i værdikæden.
Kilde: Europa-Parlamentet
Han vurderer ikke, at de nu undtagne virksomheder slipper fuldstændig, da de indgår i leverandørkæder hos de største selskaber, der fortsat er underlagt kravene og derfor vil efterlyse data fra netop leverandørerne.
“Vi afventer den egentlige forenkling af rapporteringskravene til næste år, hvor der er behov for få, enkle og sammenlignelige krav, der mindsker det nuværende revisionsmareridt og styrker europæisk konkurrenceevne,” udtaler han med henvisning til kommende tiltag under omnibus-pakken.
Ser det som fordel
For den midtjyske virksomhed Give Steel har lanceringen af omnibussen i februar allerede haft betydning. Her valgte stålvirksomheden at splitte arbejdet med bæredygtighed op, så udvikling og strategi er delt fra rapportering, som nu er begrænset.
Det ændrede også rollen for Anette Maria Christensen, der dengang var bæredygtighedschef. Siden da har hun haft titel af executive esg-rådgiver og sparrer med de forskellige afdelingers ledere om udvikling inden for bæredygtighed.
“Det styrker vores interne arbejde med bæredygtighed, som nu bliver masseret ind indefra – i stedet for, at det ligger centralt i en lille bæredygtighedsafdeling, hvor alle bare kigger på bæredygtighedschefen,” skriver hun i en mail og understreger, at von der Leyens omnibus har været en fordel.
Ikke fordi Give Steel slipper for at rapportere, men fordi der frem mod lempelsen faktisk er blevet opbygget et seriøst rammeværk med CSRD-direktivet, som virksomheden nu kan tilpasse, alt efter hvor relevant data er.
“Og ikke mindst efter vores store kunders rapporteringsbehov,” påpeger Anette Maria Christensen.
Venter fortsat arbejde
En del af bekymringen med svækkelsen af rapporteringskravene har drejet sig om, hvorvidt det vil bremse arbejdet med grøn omstilling og andre områder inden for bæredygtighed.
Hos AP Pension vurderer adm. direktør Bo Normann Rasmussen, at både pensionskasser og store virksomheder fortsætter og forsøger at finde det, “der giver mest værdi” i en samfundsudvikling, man gerne vil understøtte.
“Vi er jo tilbage ved konkurrencesituationen i Europa, hvor vi skal udvikle os. Og der er det her nok meget fornuftigt at skalere lidt ned,” siger han.
Der er fortsat et stort fokus på at investere i vedvarende energi som solceller, vindmøller og vandkraft, understreger direktøren.
Ikke et ekstra lag
Ifølge Christina Kjær, forskningschef hos Erhvervslivets Tænketank, er der tale om en fornuftig forenkling af et sæt af regler, der var ved at “tippe over i ren rapporteringsøvelse”. Der er dog fortsat brug for en solid ramme for virksomhedernes arbejde med klima, ressourcer og mennesker, mener hun.
“Esg må bare ikke forstås som et ekstra lag uden på forretningen – det skal oversættes til helt almindelig forretningslogik om risiko, kapital, kunder og konkurrenceevne. Når rammen bliver mere enkel og forretningsorienteret, giver det også mening for de virksomheder, der nu falder uden for de formelle krav, at bruge den som styringsværktøj,” skriver hun i en kommentar og peger på behovet for klarhed for dansk erhvervsliv, når regler tager form.
Tilbagerulningen af kravene har det sidste halve år haft konsekvenser for ansatte, der var blevet hentet ind til at håndtere forventningen om et boom i mængden af opgaver inden for rapporteringskrav og til at indhente den nødvendige data.
Give Steel afskedigede en esg-controller i økonomiafdelingen kort efter forslaget fra EU tilbage i februar. En funktion, der sikrede, at virksomheden efterlevede rapporteringskravene i CSRD. Hos de store revisionshuse er ansatte også blevet afskediget.
For AP Pension kommer den seneste udvikling ikke til at ramme antallet af ansatte, understreger Bo Normann Rasmussen:
“Men det får nok den konsekvens, at vi bruger ressourcerne lidt anderledes.”
