Efter kamp om grønne krav: “Nu skal vi simpelthen bare videre”

Det seneste lille år har budt på unødvendig støj og krav, som ikke har skabt værdi hos danske virksomheder. 

Det mener Marie Gad, vicedirektør i Dansk Industri, der varetager mere end 20.000 danske virksomheders interesser. 

Derfor er hun ligesom andre erhvervsorganisationer godt tilfreds med torsdagens udfald i Bruxelles, hvor EU-Parlamentet vedtog den første af de såkaldte Omnibus-pakker, der de kommende år skal rulle dele af EU’s lovgivning tilbage, blandt andet for at sikre konkurrencedygtigheden for europæisk erhvervsliv.

“Den generelle stemning er, at nu skal vi simpelthen bare videre. Vi er klar til at rapportere på det, vi skal. Det skal skæres ned til det, der giver mening, men få nu skabt ro om, hvad det er for en lovgivning, vi skal leve op til,” siger hun.

En ny analyse fra DI viser, at netop administrative byrder fra EU, og særligt inden for bæredygtighed, er den vigtigste prioritet politisk for to ud af tre af de adspurgte selskaber.

Debatten om byrder har da også stået på i flere år, hvor tunge stemmer fra toppen af dansk erhvervsliv har advaret mod udviklingen i en tid med skærpet konkurrence fra især Kina og USA. Vestas-topchef Henrik Andersen kaldte kravene til rapportering om bæredygtighed, CSRD-direktivet, for et “bureaukratiseringscirkus” til Børsen i årets begyndelse.

Siden er spørgsmålet om konkurrencekraft kun taget til i styrke med et amerikansk toldpres og afhængigheden af eksempelvis Kina på afgørende teknologier og sjældne jordarter.

Tid til forhandlinger

Kommissionen og nu også parlamentet har med EPP-gruppen og den yderste højrefløj skruet på kravene efter en udskydelse for et par uger siden. Og står det til parlamentet, skal endnu flere selskaber undtages fra lovgivningen, som flere danske virksomheder, herunder Vestas, allerede leverer på. 

Fra at omfatte selskaber med 250 ansatte skal det i stedet gælde dem med over 1750 ansatte og en omsætning på 450 mio. euro. Det er en fritagelse på ca. 92 pct. af selskaberne. 

Den endelige lovtekst skal nu forhandles mellem parlamentet, Ministerrådet og kommissionen i næste uge. Forløber det uden flere politiske sværdslag, kan lovgivningen være på plads i begyndelsen af det nye år.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har taget del i det pres, der siden årets begyndelse har skubbet på for at sænke kravene til tusindvis af virksomheder i Europa. Og det er godt med afklaring, siger han i en kommentar.

“Det betyder, at vi nu kan starte forhandlingerne om en aftale. Europa er udfordret. Vores konkurrenceevne er presset. Derfor er klarhed nødvendig. Nu skal byrderne ned, så Europa kan komme op i gear, og vi kan skabe endnu mere vækst, fortsat grøn omstilling og flere arbejdspladser.”

Bæredygtig

Vestas-boss og Bødskov vil trække EU-krav tilbage

Ikke alle er dog begejstrede. Andreas Rasche, professor på CBS med speciale i erhvervslivets arbejde inden for bæredygtighed, vurderer, at godt 220 danske virksomheder fortsat skal rapportere om f.eks. CO2, vandforbrug og andre emner inden for bæredygtighed.

“Det er et stort skridt tilbage. Vi bliver kastet ti år tilbage i tiden,” siger han.

“Når 92 pct. af virksomhederne forsvinder ud af loven, bliver effekten naturligvis meget mindre.”

Spildte kræfter hos virksomheder

Men ændringen er nødvendig, mener Marie Gad fra DI. Forløbet har ifølge hende haft store konsekvenser for danske virksomheder.

“En masse virksomheder har brugt rigtig store ressourcer på at forberede sig. Og det er skønne spildte kræfter. Alle vil i virkeligheden bare gerne kunne gøre det, der kræves af dem, og så i øvrigt komme videre med deres bæredygtighedsarbejde og bruge kræfterne rigtigt.”

Er det virkelig spildte kræfter?

“Det at sætte systemer op og indsamle data på noget, som ikke rykker noget i forhold til klima, miljø eller menneskerettigheder, er selvfølgelig spildte kræfter.”

Ifølge hende er danske selskaber godt i gang på området. Men at det seneste års arbejde for at blive klar til de kommende krav skulle stille selskaberne bedre over for konkurrenter i Europa fremadrettet, tvivler hun på. 

Udland

Analyse: EU’s yderste højrefløj vinder stort slag

“Der er blevet brugt penge på at ansætte mennesker, som skulle indsamle data og rapportere på noget, som var unødvendigt og ikke strategisk, hverken for forretningen eller for bæredygtigheden,” siger hun.

Men har de ikke bare fået et forspring?

“Nej, det har de simpelthen ikke. Meget af det, der var krævet, og som bliver fjernet nu, har været en masse unødvendig støj og krav, som ikke skabte værdi.”

At arbejdet med rapportering hiver kræfter væk fra reel handling i virksomhederne, som er blevet fremhævet flere gange i erhvervslivet, køber Andreas Rasche ikke. 

“Man kan ikke arbejde strategisk med bæredygtighed, hvis man ikke har data,” siger han.

“Desuden er investorer interesserede i den her data Det samme er kunderne,” påpeger Andreas Rasche og forventer derfor også, at flere selskaber vil holde fast.

Ifølge professoren er der dog tale om en decideret deregulering og ikke den forenkling, som bliver italesat fra EU med omnibussen. Det er dog positivt, at EU vil fjerne en stor del af datakravene, som er barberet ned fra mere end 1000 punkter til 350 i dag, påpeger han. 

“Den endelige aftale vil formentlig ligne den, der blev stemt igennem i dag,” vurderer Andreas Rasche.