Vestas-boss og Bødskov vil trække EU-krav tilbage

“Positivt”.

Sådan beskriver Vestas-topchef Henrik Andersen en melding, der fredag eftermiddag blev sendt afsted fra erhvervsminister Morten Bødskov. 

Efter flere spekulationer og snakken i krogene kunne ministeren nemlig bekræfte, at regeringen vil sætte stort ind på at lempe kravene til bæredygtighedsrapportering i EU – de selvsamme krav, som allerede i disse uger medfører nye afsnit om bl.a. klimapåvirkning i de største virksomheders regnskaber.

Regeringen vil tale for, at det såkaldte rapporteringskrav CSRD skal udskydes med to år, ligesom flere af rapporteringspunkterne skal fjernes. 

“Dansk erhvervsliv skal ikke saves over af byrder. Og de nye CSRD-regler spænder ben for den grønne omstilling. Derfor er det tid til at trykke på pauseknappen og se på, hvordan vi laver dem om,” lyder det fra erhvervsminister Morten Bødskov i en mail til Børsen.

Hos både Vestas og brancheorganisationen Dansk Erhverv vækker den melding umiddelbart begejstring. Dog lyder det også fra Henrik Andersen, at han venter med at glæde sig, før han har set regeringens udmeldinger munde ud i noget konkret. 

“Det er positivt, at der nu tages initiativ til at lette rapporteringsbyrden, men taget forløbet omkring CSRD i betragtning vil jeg vente med at glæde mig, til vi ser, hvad det munder ud i,” siger han og tilføjer: 

“Jeg håber også, at forløbet giver stof til eftertanke, i forhold til at et stærkt Europa skal bygges på initiativrigdom samt styrket konkurrenceevne og ikke øget regulering.”

“Bureaukratiseringscirkus”

Kort før regeringens udmeldinger fredag fortalte Henrik Andersen i et interview med Børsen, hvordan Vestas forholder sig til rapporteringskravene CSRD, som har været en del af arbejdsgangen det seneste år.

Og her var holdningen klar: 

Når det kommer til CSRD, frygter Henrik Andersen, at vindmøllekæmpen det seneste år har brugt værdifulde timer på noget, der i værste fald ikke giver tilsvarende værdi.

“Selv om vi har indtaget en pragmatisk vinkel på det, bliver det et meget omfangsrigt lovgivningsmæssigt opfyldelsespunkt. Og det er det, jeg angriber,” siger han og opsummerer: 

“Vi har lavet et bureaukratiseringscirkus.”

Det er første gang, at selskabet offentligt sætter ord på de omfattende krav og regler fra EU, der bl.a. drejer sig om specifikke krav i direktivet CSRD til virksomheders rapportering om en lang række emner inden for den bæredygtige dagsorden som klima, miljø og diversitet. 

Krav, der lige nu bliver debatteret i virksomheder og EU-lande, forud for at EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, onsdag vil præsentere en såkaldt omnibuspakke og forenkling af CSRD-direktivet. 

Samtidig arbejder stærke kræfter som Tyskland og Frankrig for at udskyde kravene for tusindvis af selskaber. 

Et træk, som den danske regering nu også bakker op. I et positionspapir, Børsen har set, forslår regeringen EU at udskyde rapporteringskravene fra 2025 til 2027, hvilket vil påvirke omkring 2000 danske virksomheder, der ellers skal begynde på rapporteringen fra i år. 

Samtidig peger regeringen på, at 50-75 pct. af de specifikke rapporteringskrav skal skæres fra. 

Ekspert: Risiko ved udskydelse

Fredag kunne erhvervsmediet Finans også beskrive regeringens såkaldte positionspapir, og at bl.a. professor fra CBS Andreas Rasche er stærkt kritisk over for udviklingen.

Over for Børsen peger også Esben Lanthén, ledende partner i konsulenthuset Nordic Sustainability, på, at den nuværende udvikling på området overordnet kan være et skridt tilbage.  

“Hvis vi kan bruge mindre energi på rapportering og compliance og mere på handling, der skaber værdi for virksomhederne og samfundet, er det positivt for dagsordenen,” siger han og tilføjer:

“Risikoen er, at man kaster det hele op i luften, og at det fryser til is i en periode, hvor vi har brug for mere fart. Vi står stadig midt i en klimakrise, hvor der er brug for mere handling fra virksomhederne, ikke mindre.”

Bæredygtig

Nye toner i lækket plan kan påvirke op mod 31.000 virksomheder: “Det vil være rigtig ærgerligt, hvis det ender sådan”

I en mail til erhvervsminister Morten Bødskov har Børsen har spurgt, hvordan ministeren forholder sig til den kritik, som en potentiel udskydelse af kravene også har ført med sig.

Derudover ville Børsen også gerne høre ministeren om, hvordan det hænger sammen, at Danmark kalder sig for grønt foregangsland og samtidig vil tilbagerulle regler, der er blevet anset som afgørende tiltag i omstillingen.                                                                                                                                                                                                                                                        

Erhvervsministeren har ikke svaret på de konkrete spørgsmål, men skriver bl.a., at “målet med reglerne er reelt at styrke den grønne omstilling og skabe stærke, konkurrencedygtige virksomheder i Europa. Det mål skal vi nå. Derfor har vi sendt konkrete forslag til EU-Kommissionen. Vi er nødt til at se realiteterne i øjnene og tage ordentligt fat. Det gør vi nu.”

Hilses velkomment

Også erhvervsorganisationen Dansk Erhverv støtter regeringens linje over for EU.

“Det er meget velkomment, at den danske regering nu lægger op til både en udskydelse og en reduktion af de krav, der bliver stillet til virksomhederne omkring CSRD,” lyder det fra Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen. 

Organisationen har indtil nu været ganske positiv over for direktivet, men gjort opmærksom på de administrative byrder. Alligevel ser de i dag en udskydelse af CSRD som helt nødvendig, mener direktøren, der peger på, at Europa befinder sig i en skæbnestund, hvor man kan gå to veje:

“At vi bliver mere konkurrencedygtige, eller at vi bare lægger os ned og bukker for amerikanerne og kineserne,” siger han med henvisning til Europas konkurrenceevne.

Brian Mikkelsen medgiver, at det er nye toner fra erhvervsorganisationen, men at summen af den seneste tids udviklinger har givet anledning til at justere kursen.

“Hvis Europa skal kunne følge med, så bliver vi nødt til at gøre livet lettere for virksomhederne og ikke oversvømme dem med en tsunami af regler,” siger han.

“Det er meget vigtigt, at der sker noget hurtigt. At man med det samme sætter den på pause for dem, som ikke er i gang, så de ikke går i gang med store investeringer, som vil forringe deres konkurrenceevne og innovationskraft.”

Vestas: Krav har kostet mange mio.

Hos Vestas anslår topchef Henrik Andersen, at selskabet har brugt flere millioner euro på rapportering. 

I stedet for at bruge alle kræfter på at komme videre med kerneopgaver for at sænke vindmølleproducentens eget aftryk på verden, er en stor del blevet brugt på papirarbejde, hvor administrative krav også smitter af på selskabets underleverandører.

“Jeg synes, det er skammeligt, at vi i EU skal bruge så meget tid på at lave noget, som jeg er bekymret for, hvorvidt overhovedet bliver brugt,” siger han og understreger:

“Jeg er for rapportering. Vi har selv rapporteret på bæredygtighed, og vi bruger det på fabrikkerne. Vi har lavet kæmpe fremskridt, fordi vi beder folk om at være ansvarlige med at recirkulere affald og andet spild. Det skal ikke sættes i stå, fordi vi tager mange mennesker ud til at rapportere frem for at finde løsninger på cirkulering af sådan noget som affald.”

Der er vel brug for et lovgivningsmæssigt skub for at få omstillingen op i tempo? 

“Nej, det er der ikke. Så skulle man have sagt en minimumsrapportering. Jeg ved ikke, om det er inspireret af bankområdet, hvor man overregulerer. Jeg siger bare, at der taber de store virksomheder.”

Ifølge Henrik Andersen er det let nok at skyde mod EU. Men faktum er, at blot to lande i EU har valgt at implementere direktivet til fulde, påpeger han. 

“Finland og Danmark,” lyder det fra en forbindelse fra USA.

“Det styrker ikke den europæiske konkurrencekraft, at vi vælger at bruge al vores fokus på at lave yderligere red tape. Der er mere end nogensinde brug for et stærkt og et enstemmigt Europa på f.eks. industripolitikker og konkurrencesituation.”